Lad mig starte med at fortælle lidt om mig selv. Jeg er 38 år, jeg har haft angst i 20 år. Jeg er førtids men er i arbejde. Jeg er vokset op med Cocker Spaniels og er generelt vild med dyr.
Jeg har tænkt mig, at jeg skal have en hund. Jeg har passet hunde for flere af mine veninder, og jeg kan bare mærke, at den struktur med mindst 3 ture ude, nærheden fra en trofast hund som elsker en betinget, det er SÅ meget givende for mig. Jeg får det virkelig meget bedre. Min venindes hunde elsker mig, og bliver ligefrem jaloux, hvis jeg snakker med andre hunde, hunde kan generelt godt lide mig.
Det er vigtigt for mig, at jeg finder en race, som passer til mig, så jeg har også undersøgt meget og besøgt hunde.
Jeg leder efter en mild og trofast hunderace, som har meget kontakt til dens ejer. Jeg hælder meget til Golden Retrievere, men de er også lige lovlig store. Jeg har besøgt en Cocker kennel, da jeg jo er vokset op med dem, men der er for meget pelspleje. Jeg har besøgt nogle Golden. Jeg har besøgt Islandske Fårehunde, de er sååå smukke, men alt for selvstændige, selvom ejeren af kennelen sagde, at jeg sagtens kunne komme i betragtning til en hvalp når de skulle avle. Her på fredag skal jeg besøge en Stabyhoun.
Jeg vil høre, hvad i kunne foreslå af hunderacer?
- Mild, nem, gerne halvlang pels, den skal ikke være for lille(cocker eller op i størrelse), en man kan kalde til sig og ikke stikker af efter noget.
Mit andet problem er, at det er svært at finde 10.000,- til en hund, da førtid ikke er den vilde indtægt. Men jeg vil meget gerne have en hund, hvor jeg ved, hvordan forældrene er og deres temperament, og hvad ejerne har gjort for at socialisere og klargøre hvalpene. Tror i, at i kennel nogensinde kunne finde på at give en rabat? er det flabet at spørge om?