Beagle m. seperationsangst

Hej.

Vi har den sødste beagle på 2,5 år, som desværre lider af seperationsangst. Hun kan ikke være alene hjemme, og det betyder at hun hverken spiser eller drikker (ligegyldigt hvilken mad/snack) og samtidigt ikke kan holde sig stueren pga. nervøsitet, og ofte tisser et eller to steder, selvom hun fx kun er alene i 10 minutter. En gang imellem kommer hun også til at ødelægge ting fx vores sko, tasker, hendes kurv eller vores dyne. Hun ryster og er bange når vi går ud af døren, ligemeget hvilken indgangsvinkel vi tager, og hun spiser først hendes godbidder når vi kommer hjem igen - selvom der er fx gået 4 timer.

Vi har alene-hjemmet trænet hende lige siden hun var hvalp, og men det har aldrig virket at prøve at træne hende til at være alene, dog gik det frem til at hun kun havde "et lille uheld" når hun var alene. Vi har forsøgt med små rum, flere rum, samt alle rummene, og prøvet at aktivere hende på alle mulige måder før hun skal være alene, - ja faktisk har vi forsøgt alle de forskellige teknikker vi har kunnelæse os til på nettet, men alligevel er hun meget nervøs for og være alene, og kan ikke slappe af/sove når hun er det. Vi har sagt til os selv at det ville blive bedre når hun blev ældre, men umiddelbart er det kun blevet værre, da hun begynder at ødelægge flere og flere ting, som dørkamme. Det eneste som har virket, er når hun er alene med andre hunde (hunde som er ejet af personer i vores familie), hvor hun godt kan være alene med den anden hund uden og have nogen problemer/ ødelægge noget. Desværre er det ikke en mulig løsning for os at få en hund mere.

Vi føler os lidt magtesløse, og er kede af situationen, da hun som sagt er den dejligste hund - når hun bare ikke skal være alene.
- Er interesseret i at høre om der er andre som har stået i en ligende situation, og har et evt. nogen erfaringer / løsningsforslag.

Som Beaglepack skriver er tryghed meget vigtig for hunde, faktisk i alle situationer, ikke mindst, når de skal være alene hjemme.
Selv er jeg Beagleejer siden 1981 til nu nr. 8. Hun er en "genplaceringstæve" vi fik 9.½. år gammel. Hun er vokset op og fået hvalpe med familiens hanBeagle, indtil vi overtog hende, og hun har aldrig hos os kunnet være alene hjemme. Det skyldes nok at hun nu er alenehund, at vi er pensionister, derfor næsten altid hjemme, og derfor ikke har det store behov for at tilvænne hende det. Hun er med os alle steder, eller passes af familie og venner.
Det er ellers ikke min egen erfaring, eller hvad jeg har hørt gennem hundevenner at Beagler har mere svært ved at være alene hjemme, end andre racer.
Vores første hvalp var tryg og tilvænnet i løbet af 3 uger. Han havde sin sin hundeseng på plads i køkkenet, hvor han også sov om natten. Ikke legetøj. Alenehjemmetimer var sovetid. Her var der intet, der kunne friste hans bidetrang udover dørkarmen, som han satte sine tænder i, straks jeg lukkede døren og gik hjemmefra.
Det problem løste jeg, når jeg gik ved at lægge et lille tyndt tyggeben ved døren, som han så og tog med over i hundekassen. Det afledte ham fra at tygge i dørkarmen. Ligesom om natten havde han en avis på gulvet at besørge på, indtil 5.mdrs alderen .
Det er vigtigt at hundehvalpe opholder sig kun i et rum, uden fristelser. Samme sted hver gang, gerne hvor de sover om natten. Hvalpen skal være både luftet og mæt, før den forlades. Men ikke særlig aktiveret. Det er nok, den bare er sammen med familien, og derved holder sig vågen. Da jeg var den sidste, der dengang gik hjemmefra om formiddagen, foregik afskeden ens hver gang. Det gav også ham tryghed.
Han var max. alene hjemme 4-5 timer 3 x ugl. Da jeg havde deltidsjob.
Da han var 5 år, fik vi en "genplaceringstæve" på 1.½. år. Vi var hjem nr. 4, fordi hun havde boet på kennelen, sammen med 10 andre Beagler indtil hun var ½ år, var hun meget utryg ved at blive alenehund hos de familier, hun kom til. Hun ødelagde alt hun kunne komme til. Hver gang blev hun returneret til opdrætteren, som vi kendte gennem Beagleklubben. Så fik vi Mille, og da hun hos os var sammen med vores Bonzo, derfor ikke helt alene hjemme, fik vi ingen problemer. Hun følte sig tryg hos os efter 14 dage, hvor vi endda havde haft dem med en uge i sommerhus, kunne vi roligt gå hjemmefra fra dem. Bonzo havde fra han var 2 år, været vant til at opholde sig i flere rum i huset, dog ikke i stuerne og soveværelset. Mille var også her sammen med ham.
Ad åre fik vi flere Beagler, både ældre genbrugshunde og hvalpe alle tæver. I flere år havde vi 5 tæver 2 + 3 sammen, de havde hinanden, derfor behøvede de ingen tilvænning til at være alene hjemme.
Jeres Beagle er nu 2.½ år. Jeg tænker det vil være svært måske umuligt at tilvænne hende til at være alene hjemme. I skal i hvert fald begynde helt forfra, i samme rum hver gang, uden fristelser, samme afsked uden mange ord. Tænd en radio, så lyde udefra minimeres. Smid et par godbidder på gulvet, og gå. Måske hun er utryg ved lukkede døre, så opsæt et børnegitter m/låge i døråbningen.
Hvis ikke det lykkes, ved langsom tilvænning, evt. med støtte af noget beroligende, eks. DAP sprøjtet på en halsklud og på hendes seng, eller Zyklene piller, fås hos dyrlægen, så giv hende chancen ved at hjemskifte hende til en anden Beaglefamilie, der i forvejen har en tryg og velfungerende hanBeagle. Endelig ikke en anden voksen tæve, som kan give dominansproblemer hundene imellem.

Du kan også prøve at gå ind på netdyrlæge.dk og søge på - nytårsangst hos hund -.
Der findes flere forskellige midler samt et dækken - Thundershirts - der evt. også kan hjælpe mod separationsangst.

Du kan også prøve at gå ind på netdyrlæge.dk og søge på - nytårsangst hos hund -.
Der findes flere forskellige midler samt et dækken - Thundershirts - der evt. også kan hjælpe mod separationsangst.