Du skriver det koster 10.000.- at blive scannet. Det tror jeg er en misforståelse. Min Bella er blevet ultralydscannet 3 gange, i maveregionen, hvor det kunne ses, hun har en forstørret lever, men ingen tumor. Cyster i begge nyrer, og sidst nu også en forstørret binyrer, hvor hun muligvis har en tumor. Det kostede ca. 1.500.- pr. gang.
Der kom en dyrlæge, som kører rundt på hele Sjælland i sin scanningsbil bestilt af vores dyrlæge. Bella var ikke i narcose, hun blev lagt på et bord i bilen, og scanningen tog ca. 15-20 min. imens vi fik forklaret og så alt på skærmen.
Hun er ved blodprøver diagnoseret Cushings syndrom, som hun behandles for med vetoryl og fodres med Specific CED. Forhøjet levertal, og blodtal.
Om din hund er begyndt at blive dement, ved jeg ikke, men at det er årsag til hun faldt ned af trappen tror jeg ikke, det var nok bare et uheld, som hun heldigvis ikke kom til skade ved.
8 år er da ingen alder, hun er senior men ikke gammel. Bella er 14 år og 2.mdr. hun er lidt langsom i "optrækket" når hun sover og skal op og ud at gå tur, men bestemt ikke, når det går hjemad og hun ved maden står klar hjemme. Hun leger også stadig med sine aktivitetsting hver dag. Hun har ingen smerter, og er stadig en glad hund. Hun ved ikke hvor syg hun egentlig er.
Heldigvis var levertallet blevet mærkbart lavere og blodtallene også bedre, ved sidste blodprøver, nu skal hun snart blodtestes igen for Cushing, lever- og blodtal. Vi håber det bedste, at vi stadig har hende også denne jul.