Indlæg: 5

Oprettet af | Oprettet: 20-11-2015, 13:31

Overvejer at anskaffe en Norsk Elghund

Hej alle,

Håber at det her er det rette sted for et spørgsmål som dette. Min kæreste og jeg overvejer at anskaffe os en hund og mit blik er faldet på en Norsk Elghund. Jeg har altid været fascineret af Spitz-racen og vi kommer begge fra familier med hunde. Mine forældre har altid haft meget aktive og velopdragne hunde (Kleiner Münsterländer) mens min kærestes forældre har haft en golden retriever der ikke var trænet.

Min kæreste er også en fan af Spitz-racen men hun er bekymret for om vi kan træne den godt nok og give den nok motion. Jeg planlægger at tage en times gåtur om morgenen, eftermiddag og 30 minutter om aften udover den tid vi ellers vil bruge med hunden. Det er en af de mere krævende hunde ift. en Labrador eller Golden Retriever men i og med at jeg har erfaring med førnævnte hund og jeg er klar til at give mig 110%, for ikke også at nævne alle de trænerbøger og masser af information jeg har læst og samlet sammen, så mener jeg at det kan klares. Vi ønsker begge to en meget velopdragen hund der lystrer.

Arbejdsmæssigt så arbejder jeg pt. fra 7.30 til omkring 17, men jeg har mulighed for at arbejde hjemmefra når jeg vil. Min kæreste arbejder fra 9 til 14 så hun ville også have mulighed for at være hjemme forholdsvist tidligt. Jeg ville også selv være ok med at skrue ned for mine overarbejdstimer. :);

Tror i det kan klares? Bekymrer min kæreste sig mon for meget? Jeg har en stor tro på det, men jeg har ingen erfaring med præcis den race så det er selvfølgelig ikke så nemt for mig at vide det. :) Det sidste vi vil er selvfølgelig at give den tilbage fordi vi ikke kan give os nok tid til den.

Skriv et svar til indlægget



20-11-2015, 15:17

Hej :);

Lyder fornuftigt at I kan tilbyde et hjem hvor hunden ik skal være alene så meget .
Det kræver jo så din kæreste tar direkte hjem til hunden hver dag efter arbejde :);
Husk mental stimulering er lige så vigtig som motion .

I forhold til at ønske sig en meget velopdragen hund tænker jeg en spidshund er et dårligt valg .

Der er en retriever et noget bedre valg .

I forhold til at læse bøger så vær kritisk og tænk gir det mening . Jeg kan varmt anbefale Irene Jarnved og Merete Bøgart .

Det lyder som om I kan tilbyde et dejligt hjem til den helt rigtige race .
Prøv evt at tage en test i forhold til hvad race der passer til jer

20-11-2015, 15:42

Hej Melanie,

Mange tak for dit svar. :) Jeg glemte at tilføje at min kærestes arbejdsplads er hos hendes forældre som har et selvstændigt firma. De har også egen hund med på arbejdet så jeg tror at det kunne være en fordel. Hun har snakket om at hun gerne ville tage hunden med på arbejde.

Når jeg skriver velopdragen, så er det selvfølgelig ikke at den altid lystrer alt hvad jeg siger, da jeg på en måde godt kan lide selvstændighed (både min kæreste og jeg er selv meget selvstændige). Vi tænkte først Husky men de er alt for selvstændige for vores smag, det var derfor vi faldt over Norsk Elghund da de skulle være meget loyale. :);

Tak for anbefalingerne af bøgerne af Irene og Merete, dem tager jeg et godt kig på. Ved du hvor man evt. kan finde en god test?

20-11-2015, 16:30

Hej igen :);

Lyder fedt med mulighed for at have hunden med på job:);

Har været ved at lede lidt efter en valg af hund test men faktisk svære end jeg troede at finde en god en .....!

Irene bog hunden i hverdagen har en fin oversigt over de fleste racer i forhold til energi niveau , selvstændighed med mere .

Ja der er jo lige det med spids hunde at de er meget selvstændige og det er samtidig det der gør dem så specielle og sjove at leve sammen med men det lyder det til I er helt klar over !
Det er super fedt I gør meget ud af at finde rette hunde race .
Har i overvejet finsk lapphund ?



20-11-2015, 18:59

Som Melanie skriver, er det nok en bedre idé at se på lapphunden - mig bekendt kan den norske elghund ikke købes i DK, men det ved I vel, når du har læst så meget om den, og den er meeeget anderledes, end de racer I har kendskab til. Så jeg kan godt forstå din kærestes bekymring.

Kig på www.spidshundeklubben.dk eller for test på www.købhund.dk.....

22-11-2015, 13:42

Hej Melanie,

Finsk/svensk Lapphund ser også rigtig interessant ud. :) Det skal lige siges at vi bor i Tyskland (jeg er udlandsdansker), vi har set nogle enkelte til salg heromkring. :);

@Tina, jeg kigger helt klart på dine links, det eneste vi ønsker er at vi vælger den rette hund og den også får det godt med os. :)