Indlæg: 12

Oprettet af | Oprettet: 19-09-2015, 11:16

vores hvalp

Hej

Min kæreste og jeg har en 5 1/2 måned samojede han, Tjalfe. Vi er førstegangs ejere, og synes nu egentligt at det overordnet går rigtig godt.

Vi begynder dog at opleve nogle problemer, som vi synes er lidt svære at løse:

1) han bider konsekvent i min kærestes tæer, når han sidder ved bordet. Han lader stort set mig være, men kan ikke lade min kærestes tæer være i fred, hvilket er til meget stor frustration for os, og desværre giver mange konflikter mellem Tjalfe og kæresten.
Jeg er mest hjemme hos ham, og det er tydeligt at han har et roligere forhold til mig - og at det er min kæreste der er spændende når han kommer hjem fra arbejde. Problemet ligger derfor ikke så meget i, at vi ikke kan se hvorfor han bider netop min kæreste, men mere hvordan vi stopper det. Det er meget svært at ignorere, både fordi det gør rigtig ondt, og fordi min kæreste er træt og sulten efter en meget lang arbejdsdag, og overskudet er derfor ikke særlig stort.
Er der nogle forslag, eller er det bare at opstille scenariet noget oftere, på tidspunkter hvor det er næmmere at ignorere ham?

2) Han tygger rigtig meget i tæpper/gulvtæpper. Vi har købt og selv lavet alt muligt legetøj og bideting, i forskellige materialer og former. Det prøver vi selvfølgelig at tilbyde ham i stedet, men det virker højst i 2 min. - så er han tilbage til at tygge i de ting han ikke må.
Vi har også prøvet at fjerne tæpperne så snart han begynder, men han begynder bare igen når vi lægger dem ned.
Særligt et gulvtæppe i soveværelset er han helt vild med - det er nærmest umuligt for ham at ligge på det uden at hive og tygge. Vi har i de situationer smidt ham ud af soveværelset (efter at have sagt bestemt nej, og han fortsætter), og lukket døren så han ikke kunne komme ind. Det hjælper heller ikke og nu er han faktisk begyndt at knurre og snappe når jeg vil rejse ham væk fra tæppet. Det virker ikke som decideret agressiv opførsel, men det er stadigvæk ikke acceptabelt, og vi er selvfølgelig bange for at det udvikler sig. Han sender ikke rigtigt (i hvert fald ikke hvad jeg opfanger) dæmpende signaler inden han knurrer, og han er bedøvende ligeglad med, at man prøver at kalde/lokke ham ud af soveværelset. Jeg tror ikke det er fordi noget gør ondt på ham, for i alle andre situationer kan vi kæle og røre ved ham (næsten) lige så tosset vi vil.

3) Vi har svært ved at finde ud af balancen mellem for meget og for lidt aktivering.
Samojede racen er en klog, aktiv hund, hvilket vi godt kan mærke på ham. Vi går dejlige ture morgen og aften bl.a. i skoven, og prøver at variere ruterne rundt omkring hjemmet så både han og os ikke oplever det samme hver gåtur. Vi smider også godbider ud, som han skal søge, og så er meget af gåturen jo som regel også træning, i og med at vi træner at gå pænt, indkald og ikke at hive i snoren når mennesker og hunde kommer forbi. (selvfølgelig ikke det hele på en gang). om formiddagen/tidlig eftermiddag er han god til at sove, vågner lige en gang ved en et-to tiden, hvor jeg så leger/træner med han i ca. 10 min (når jeg er hjemme), hvorefter han sover videre.
Vi har også gået til hvalpetræning med ham, men de sidste 3 uger har han været syg (har ikke kunnet mærkes på humøret), og han har derfor ikke kunne lege med andre hunde, og kun været til træning en enkelt gang.
Han har altså rigtig gode dage - lige indtil ved en 18-tiden. Det er der vi (min kæreste, vores 2 roommates, og mig når jeg har været væk) kommer hjem, og det er der han begynder på alt det han ikke må - bliver rigtig træls og opmærksomhedskrævende, han bider min kæreste og den ene af vores roommates og graver og bider i gulvet. Vi prøver at lege lidt med ham, træne lidt, og er også begyndt at gå aftentur deromkring for at undgå at det bliver for meget, men selv efter det kan han have svært ved at falde rigtig til ro, selvom han ofte (især efter turen) virker træt.
Mine spørgsmål er nu i forbindelse med de ovenstående: når han bider i tæpper og tæer og bliver opmærksomhedskrævende, kan det så skyldes over- eller understimulering? Eller er det bare fordi han er teenager? (han højst alene hjemme i 5 timer - og det er sjældent).

Og er der nogle gode samarbejdsøvelser og hjernegymnastik vi kan lave med ham? Det vi har lavet indtil videre, virker ikke så udfrodrende på ham mere.

Sikke et langt indlæg, håber I gider at læse det hele :);

Skriv et svar til indlægget



19-09-2015, 18:28


Det hér bli'r måske lidt kort i forhold til dit lange (gode) indlæg, men først og fremmest fjern de tæpper hunden bider i, og det skal ikke bare være en dags tid eller nogle timer, gem dem væk et godt stykke tid, til hunden er blevet ældre, giv den de ting, den godt må bide i.

Din kæreste må ta' nogle (hjemme)sko på, så tæ'r/sokker ikke er interessante - og igen sørg for hunden har noget at bide i - den er stadig en stor hvalp og har måske lige skiftet tænder, så adfærden hænger sammen med "teenagetid" og fysiske forandringer, plus det at hunden nu føler sig hjemme ved jer og har mere overskud.

Hvis I har fornemmelsen af at det hjælper med en lille gåtur i "ulvetimen" så fortsæt med det - gåture i almindelighed behøver ikke at være så forskellige, nogle gange er det godt at gå den samme tur, så hunden finder ro og afslappethed ved det, så den ikke hele tiden skal forholde sig til nyt. Det samme med hjernegymnastik - det er godt at gentage de samme ting igen og igen - hvis du synes der skal ske noget nyt, så prøv at google tricks til hunde - er sikker på der er masser af inspiration på nettet.

Sluttelig synes jeg, I skal genoptage træningen på hold igen, det hjælper både jer og hunden i fremtiden.....

25-09-2015, 10:17

Hej Tina, tak for svar :);

Det dumme med tæpperne er, at det er det eneste han har at sove på, for han vil ikke sove i hundekurv - så det bliver bare det hårde gulv. Og det har det faktisk været i lang tid, fordi han i starten konsekvent tissede på dem. Så fjernede vi dem, og nu hvor han er 100 % renlig, har vi forsøgt at tage dem frem igen - han tisser ikke på dem mere, men bider som sagt.
Men vi må vel bare prøve at fjerne dem igen. Jeg får bare ondt af, at han ikke har de her lidt afgrænsede steder at trække sig tilbage til.

Det med fødderne går lidt bedre. Min kæreste prøver at lege og træne lidt mere med ham inden han sætter sig til bords, og er blevet bedre til at ignorere trods smerten, så det er jo meget godt.
Til gengæld er han blevet MEGET slem til at bide i gulvet, og med de stor nye hjørnetænder laver han forfærdelige mærker.
Det hjælper som sagt ikke at tilbyde ham noget andet at bide i. Og jeg tror ikke det er fordi han keder sig - for han gør det også når vi lige har lavet en masse, eller er kommet hjem fra tur. Kan det være vi har lavet lidt for meget? Eller er det bare en irriterende teenage-opførsel han har gang i?

26-09-2015, 13:43


Det kan godt være I laver lidt for meget med ham, men det er jo lidt svært at vurdere ud fra det skrevne, det kunne I jo ta' op med træneren, når I kommer til det igen, denne kan jo bedre vurdere jeres omgang med hunden.

Og så tror jeg I skal ha' lidt mere tålmodighed med hvalpen, ting skal gentages mange gange før den forstår det - jeg nægter at tro, der ikke er et eller andet, den vil være glad for at bide i.
Gamle sokker med gemte godbider i - et fyldt marvben - og der er jo et utal af varianter af spiselige gnavepinde.
Måske skal I være mere ind over med det, på den måde at I ansporer hunden til at tygge i det, ved at holde fast i den anden ende, og ikke bare gi' hunden "legetøjet" og tro den klarer det selv.

Der kan også købes mange lækre hundesenge, der ikke umiddelbart er til at bide i, I kunne også købe et bur og lægge egnet tæppe deri - hunden skal selvfølgelig tilvænnes buret med åben låge, men de fleste hunde synes det er et dejligt "hus" at ha' for sig selv...

27-09-2015, 13:26


Et rigtig hundetæppe Vet-bed, kan jeg varmt anbefale. De kan købes i forskellige mål, holder evigt, er meget svære at bide i stykker. Vaskbare ved høj temperatur.

Han er ved at få nye tænder, som Tina skriver giv ham noget han må bide i, og hold i den anden ende indtil han har taget fat.
Mine hvalpe elskede at ruske mandens aflagte frottesokker jeg havde bundet knuder på.
Brugte mælkekartoner og WC-køkkenruller m/godbidder i. Alt blev bidt istykker og fornyet, lagt i en paplegekasse, jeg hentede i supermarkedet.

Prøv at sprøjt med "Gå væk hund" på gulvet, der hvor han har bidt. Eller gnid med møbelpolish, det har jeg brugt for at afvænne en af mine hvalpe, der bed i dørkarmen og bordben.
Det lugtede og smagte ikke "hundegodt". opdagede han hurtigt. Så stoppede han med det.

28-09-2015, 10:11

Vi giver både aflagte sokker, strømebukser, bidetorv, bamser, oksehuder og andre tyggeben, bolde (og massagebolde) og alt muligt andet. Det er ikke ting han har liggende rundt omkring, det er os der giver ham de forskellige ting, og vi prøver at gøre dem interessante ved lege lidt med dem, men det hjælper som sagt kun i meget kort tid. Han har skiftet hele tandsættet ud som sådan, men der er nok stadig nogle der skal vokse mere op.
Nu har vi fjernet alle tæpper med undtagelse af det store på soveværelset. Vi tager ham ud af værelset, hvis han bider efter vi har sagt nej, og tilbudt ham noget andet. Det virker en smule, men går langsomt.

Ja, vi er også kommet frem til at han skal have et bur, tror han ville blive glad for noget der var mere hans eget, så tror jeg vi prøver at smide sådan et vet-bad tæppe ind i, og ignorerer lidt hvis det er det han tygger i.

Og sådan noget gå-væk-spray kommer vi nok også til at afprøve nu!

28-09-2015, 11:11


Kæresten kan også sprøjte lidt "gå-væk hund" på sine sko. Det lugter af citron ikke grimt i vores næser.

Prøv at have en papkasse stående med "legetøjet" noget af det med små madgodbidder i.
Når han bidder i noget "forbudt" sig NEJ med dyb stemme, og før ham roligt men bestemt hen til legekassen. Ikke kun engang imellem, men hver gang. 100 gange om nødvendigt.
Måske er han ligeså stædig som Beagler.
Jeg har nu Beagle nr. 8, de skal opdrages kærligt, men bestemt.
Med få forbud, der altid overholdes.

Et bur er fint, som hundens faste plads, men altid med åben låge i hjemmet. Og lægger du et tæppe over buret, bliver det en god hule.

28-09-2015, 15:19

Ja, buret bliver bestemt ikke brugt som fængsel, og det med tæppet har vi også tænkt os, han er glad for huler :);

Det er en god idé at guide ham hen til kassen, så kan han også selv vælge legetøjet - måske dét gør det mere interessant.

Noget andet: Nu har vi lige haft en (lidt voldsom) episode; han har taget et halstørklæde, og jeg går selvfølgelig hen for at tage det fra ham. Normalt tager jeg fat om tingen helt henne ved hans snude, og siger slip. Enten slipper han med det samme, eller også bliver han stædig og holder fast - for så efter noget tålmodighed at give slip. Men nu fik jeg ikke engang lov til at røre den, han begynde at knurre voldsomt, og tog poterne hen over den. Jeg sagde nej, og prøvede igen, og nu gøede han af mig. Det var en agressiv opførsel, han slet ikke skal begynde på, og det har aldrig været et problem før. Hvad gør man for at tage den opførsel i opløbet?

29-09-2015, 17:03

Ja, det er vi også begyndt på nu, det virker meget fint.

Men hvorfor synes du ikke, at jeg må tage ting ud af munden på ham? Det er ting, han godt ved, han ikke må tage, og det foregår ikke voldsomt, men stille og roligt.

29-09-2015, 19:52


Jeg er enig med Beaglepack. Han er en hund, og stadig hvalp, ikke et barn, Han tænker ikke som du gør. At halstørklædet er dit, noget som han ikke må tage.

Han betragter halstørklædet som sit bytte, og kæmper for det. Han vil løbe med det, ruske det, og hvis du ikke får ham frivillig til at bytte det med noget, han må bide og ruske i, vil han ende med at lægge sig og bide det istykker.

Når du vælger i hundens øjne at bruge "magt", så bruger han sit hundesprog mod dig, som i denne situation er at brumme, knurre, og måske snappe ud efter dig.

For at undgå den slags hundeproblemer, i hvalpe-unghunde alderen, så er det allerbedste at der ikke ligger ting og tøj fremme, hvor hunden kan nå det.

30-09-2015, 11:27

Hmm, ja, det kan jeg godt se. Tak for forklaring :);