Indlæg: 2

Oprettet af | Oprettet: 10-09-2015, 20:22

Frembrusende hund

Hej. Jeg har en blanding mellem en dalmatiner og retriver. Hun er snart 3 år. Desværre er jeg nr 3 ejer på hende og har haft hende 1 års tid. Jeg forstår godt at hun har været en ordentlig mundfuld for de tidligere ejer for ingen har opdraget hende. Hun er endeligt begyndt at gå nogenlunde pænt i snor. Min udfordring er hendes entusiasme og styrke. Hun er meget glad for mennesker og andre hunde og farer frem mod dem. Det er drøn irriterende . Hun aflæser hverken dyr eller mennesker før hun farer fram og det afstedkommer bid fra forskrækkede mindre hunde og en gang skæld ud til mig fra mennesker. Hvis hun er løsgående elsker hun at løbe ind i mig for fuld fart og hun er ligeglad med at hun selv falder ( hvis jeg når at flytte mig) . Hun vejer 35 kg og det er noget af en kanonkugle at få ind i knæene eller brystet. Da jeg fik hende jagtede hun ofte sin egen hale og blev stresset af det. Det har jeg heldigvis fået hende vænnet af med. Hvad skal jeg dog gøre for at få den skønne hund til at slappe lidt af ? Med venlig hilsen Helle

Skriv et svar til indlægget



11-09-2015, 12:17



Det har sikkert været et tumult hundeliv hun har haft, når du er hendes 3die ejer, og hun kun er 3 år. Ingen har nok givet hende en hverdag, hvor hun er blevet, regelmæssigt aktiveret, fodret, luftet og haft ro. Ej heller opdraget eller deltaget i hundetræning sammen med andre hunde, fra hun var hvalp.
Alt det skal/skulle du så starte forfra, og det er en stor opgave, der kræver tid og tålmodighed, fordi de første hundeejere har svigtet deres ansvar, og i stedet hjemskiftet hende.
At hun har jagtet sin egen hale, har jeg hørt nogle hunde gør. Måske er det "arveligt" eller tegn på kedsomhed, men heldigvis har du vænnet hende af med det.
M.h.t. problemerne overfor andre hunde og deres ejere, må du hellere holde din hund i snor, så hun og du undgår "ballade". I hvert fald kun lade hende være løs, i samvær med en større hund, hund kender godt. Det kan jo også ske hun selv bliver bidt en dag.
Jeg synes du skal tilmelde dig et træningshold, hvor du kan vejledes i at blive "overhund" og hvor hunden møder andre hunde under kontrol. Det kunne være en hjælp, hvis din hund før træning, fik noget beroligende, der findes flere naturmidler for det.
Din hund vil trives meget bedre, når det er dig der styrer den og ikke omvendt.

11-09-2015, 14:11


Jeg glemte at skrive, du skal ikke flytte dig væk, når hun kommer busende, bliv stående eller gå hen imod hende og klart ved en "håndkommando" som den man også bruger ved DÆK, samt med en dyb stemme sige STOP eller NEJ og derved vise det er dig, der styrer hende.

Det er da også synd at hun falder omkuld, fordi du flytter dig.