Hvilken race? (Lille - mellem hunde)
Man kan sagtens have de fleste racer i en lejlighed - dog skal man tænke sig gevaldigt om når det gælder trapper. En Rhodesian bliver jo stor og tung i løbet af ingen tid, og man skal være forberedt på at en hvalp/unghund skal bæres op og ned ad trapperne til den er ca 1½, da man vil undgå at overbelaste hofter og skuldre. At hunde sagtens kan løbe op og ned ad trapper i leg, mens de er unge, er ikke det samme som at de skal op og ned flere gange om dagen for lufteturene og træning.
De racer du nævner er nogle skønne racer, og hvis man vil agility, rally eller andet hundesjov, så er shetland sheepdog alle tiders hund.
Vi har selv stor glæde af vores (pludselig 3 stk) Islandsk Fårehund, som jeg også synes du skal prøve at se på. Men vi bor på landet og har god plads.
Du er jo heldigvis grundig og i god tid med "eftersøgningen," så jeg synes du skal prøve at gå ind på de forskellige specialklubbers hjemmesider og søge kontakt med nogle mennesker i din omegn. Vi hundeejere vil jo altid gerne fortælle, hvorfor netop vores hund er den bedste, og jeg synes du skal tage rundt og møde de voksne hunde - en hvalp kan man jo altid falde for, men det er den voksne hund man skal leve med i mange år.
Det er også en god ide at besøge den nærmeste klub med træning, så du kan se de forskellige racer i aktivitet og social sammenhæng.
Vores egen erfaring med islandshunden er, at den er utrolig lærenem, social, og venlig over for andre dyr, mennesker voksne som børn, andre hunde osv. Vi brugte også lang tid på at finde frem til den race, der passede til os - og vi synes vi valgte rigtigt.
Mht. gøen vil mange opleve, at hunde gøer mere når de bor i lejlighed - det skyldes nok lydene fra naboer, opgang osv., men i langt de fleste tilfælde kan det trænes væk - og der kan du igen få gode tips fra andre hundeejere.
Held og lykke med jagten.
En Chi er da en stor hund i en lille krop og ofte en hund der kræver ret meget opdragelse - det gælder for mange af de små racer - de kan kræve mere opdragelse end en lidt større hund.
Jeg forstår ikke lige hvad dejlig blød pels betyder i forhold til selve hunden?
- du må fortælle hvad du ønsker af hunden. Skal du gå til træning? eller hunde sport? hvilket temperament skal hunden have?
En terrier er ikke en hund med ru pels - men en hund der skal trimmes - dem jeg kender har en fin og lækker pels. Det er rigtig at pelsen kan føles lidt hård men det skyldes jo at den er vandskyende.
Mit foreslag er at du kigger på en spaniel - evt en papilion eller en cavalier king charles - det er nemme begynder hunde - men igen kommer det an på hvad du vil med hunden.