Indlæg: 0

Oprettet af | Oprettet: 03-08-2015, 14:06

Dværgpincher fra Kennel Vedhauge - kirke Såby. En dårlig oplevelse.

Jeg har købt en Dværgpincher i ovennævnte kennel. De havde for godt et år siden et kuld, på fem hvoraf den ene var en hun. Jeg betalte depositum for den lille hun. Jeg var flere gange på besøg, hvor de fem hvalpe var i stuen medens jeg var der. De kalder det for stueopdræt, men jeg kunne ikke ungå at bemærke at der var mange hunde i en tilhørende lade på gården.
En ældre dame og hendes datter har kennelen. Den har vist på et tidspunkt være velset.
En dag blev jeg ringet op af ejeren og hendes datter, som fortalte at den lille hun hund var død.
Om aftenen medens hundemoderen var ude, havde mor og datter flyttet rundt på hvalpene, så da hundemoderen sprang op i kurven (en balje af hård plastic), havde hun knækket halsen på den lille hvalp.
Jeg sagde herefter ja til at få en af hanhundene. Tiden nærmede sig hvor jeg kunne få min hvalp hjem, To af halpene lignede hinanden, bortset fra størrelse. Jeg besluttede mig for den mindste.
Datteren satte med en tuschpen nogle tydlige streger på maven af hvalpen.
Da jeg et par dage efter kom for at hente min hvalp, var der ingen tuschstreg på maven. Det bemærkede jeg, men datteren slog det hen. (jeg ved at kennelen tilstræbe små hunde, så tænker at den var vigtig for dem at beholde den lille som jeg havde valgt)) så jeg tog den anden med hjem. Det viste sig jo også at der var fejl i registreringen da Bølle var hos min dyrlæge første gang, der var byttet rundt på papirerne,fra kennelen. Det så ud som om det var en forkert hund jeg havde. Min dyrlæge fik reddet trådene ud. En alvorlig fejl som Jytte fra Vedhuge havde begået.

Bølle hedder han, og er en stor Dværgpincer på godt et år nu. Sammen med Bølle har jeg en lille blanding af en dværgpincher og chihuahua. Hun er som en kærlig hundemor for lille Bølle - er det stadigvæk selvom han er betydeligt større en hun er. Begge to sover tæt op af mig om natten :-)
Desværre vidste jeg ikke, da jeg betalte depositum for Bølle, at hans far var en dværgpincher med kip ører (hængeører) moderen har de flotteste stritører. Jeg anede ikke at en Dværgpincher kunne have hængeører.
Jeg elsker Bølle lige meget hvad, men jeg er ked af at han har et - til tider stritøre, medens det andet hænger. Selvfølgelig har jeg nævnt det for kennelejeren som frækt sagde til mig at jeg jo bare kunne aflive Bølle. Det har jeg slet ikke i tankerne, men det siger en del om Kennel Vedhauges ejer.
Og det bekymrer mig at de bruger Backbone - som Bølles far hedder, til den ene avl efter den anden. Det kan give alvorlige problemer ved fremtidig avl, da mange pinchere i fremtiden vil have hans gener, og der kan blive en form for indavl, uden at det egentlig vil blive opdaget. Og en masse dværgpinchere som min Bølle med to forskellige typer af ører.

Det der piner mig mest er, at Bølle er meget frygtsom. Jeg bor i dejlig åbne og grønne omgivelser og mine to hunde og jeg går mange ture i området. Han er bange for alt og alle. og jeg prøver at få ro på med godbidder. Men det er synd for ham. Tænker også, at på en gård langt ude på landet, hvor han er født - ikke har været megen socialisering. Jeg ved fra kennelejeren, den gamle dame selv, at hvalpene har været i stuen, hvor de har tisset og besørget. Når så datteren kom hjem fra sit arbejde, har hun gjort rent efter hvalpene.
Bølle var også ualmindelig lang tid om at blive bare en smule renlig, og det på trods af at jeg ofte tog ham ud i haven. Nu er han næsten - dog kan det ske en enkelt gang imellem. Bøller er nu 13 måneder.
Måske Vedhauge en gang har været en anderkendt kennel. Men jeg tænker at der er en tid til al ting her i livet. De tog også en hvalp tilbage af samme kuld fordi ejeren ikke magtede den.
Jeg magter Bølle, selvom det er hårdt, men jeg kan mærke at han stille og langsom bliver bedre. I gåe mødte vi en dame med rollator, og det er eent af Bølles rædsler. Det fortalte jeg damen, og hun var så venlig at blive ved os et stykke tid, så Bølle kunne opleve at en rolator ikke var fatlig. Og sådan går vi langsomt til værks. Og det er da blevet meget bedre. Men ikke nemt når han er bange for de fleste mennesker vi møder.


Skriv et svar til indlægget