Indlæg: 3

Oprettet af | Oprettet: 15-07-2015, 18:58

Overvejer hvalp, men har job

Min kæreste og jeg overvejer stærkt at købe en hundehvalp. Vi har begge to jobs og vi er klar over at hunden skal være alene hjemme.. Dog ikke så længe.
Jeg har 3 ugers ferie til at kunne tage mig fuldt ud af hvalpen i starten.
Mit spørgsmål er:
Hvalpe har små blærer og selvom vi lærer hvalpen at være renlig kan den jo ikke holde sig mere end et par timer? Er man så nødsaget til at lade den besørge på gulvet i de timer man er væk :)?
Tak på forhånd.
- Julie

Skriv et svar til indlægget



15-07-2015, 19:36


Ja den har jo ingen andre muligheder. Jeg synes ikke man skal have en hundelufter, til at lufte hundehvalpen af den grund. Det kan godt forstyrre hvalpen at den på den måde bliver "vækket" så I får alenehjemme-problemer. Og hvalpen kan jo sagtens have besørget både før og efter hundelufteren har været der.
Man kan investere i "toilet" for hunde, men i kan også lægge "gårsdagens avis" på gulvet, om natten og i alenehjemme-timerne. Som regel vil hvalpen så søge avisen fremfor det bare gulv. Det er min erfaring, med både hvalpe, gamle - og syge hunde, der i en periode har brug for at besørge, udenfor lufteturene.
Det har aldrig været et problem at gøre hvalpen renlig, fordi avisen jo ikke blev brugt som erstatning for renlighedstræning.
Eks. var min første hvalp en han-Beagle, renlig i løbet af 3 uger, samt tilvænnet at være alene hjemme i 4 timer 3 x ugl. da jeg havde deltidsjob.
Avisen kunne han undvære i 5.mdrs-alderen, da var den tør, og bidt i stykker, som legetøj.
Så han kunne undvære sin "tisseplads".
Held og lykke med hvalpen, det er fint du har 3 ugers ferie, til at tilvænne den renlighed og alenehjemme-tiden. Men vent med alenehjemme-træning til den er tryg, i løbet af den første uge. Bor I i hus med have vil den nemmere at renlighedstræning nu på denne årstid, vil den jo så sammen med dig være meget ude.
Men ellers er renlighedstræning bedst ved at man går ud til samme sted med hvalpen i snor , mange gange om dagen, og bliver stående indtil hvalpen har besørget. Så roser man den, giver en godbid, og går ind igen.
På små korte lufteture, vil hvalpen også besørge.

15-07-2015, 20:05

Tusind tak for svaret.
det med avisen er en god ide, var netop bange for at man så lærte den at tisse indendøre men hvis den selv søger derhen er det jo fint :)
Tak for rådene, de var meget brugbare :)

16-07-2015, 16:41


Hvis din hvalp har behov for at lære at besørge på aviser,- måske har den ikke været vant til det hos opdrætteren - så læg en avis på gulvet om dagen, når du er hjemme, få den til at tisse på den, og brug avisen om natten, på gulvet hvor den sover.
Men kun 1-2 gange. Ellers skal du ikke lægge aviser på gulvet om dagen, når du er hjemme.
hvalpen skal renlighedstrænes til at besørge ude, som jeg ud fra egen erfaring har haft held med og derfor foreslået.