Indlæg: 4

Oprettet af | Oprettet: 11-06-2015, 15:36

Westie snappede

Hej,
Vi har en Westie på 4,5 år. Vi har haft hende i 2 år.
Da vi fik hende var hun meget meget sky, hvilket vi tildels har fået vendt. Hun gør når der kommer fremmede ind af døren, og løber hen mod dem imens hun gør. Men i dag - snappede hun efter den "fremmed" imens hun gøede.
Hvad stiller vi op, for at stoppe denne adfærd ?

Vi tog fat i hende og gav hende en skideballe og hun blev lukket ud i bryggerset.

Men hvad er det bedste at gøre? Vi vil overhovedet ikke acceptere denne adfærd!

Skriv et svar til indlægget



11-06-2015, 18:02


Hun er sikkert stadig sky og usikker, når hun gør og ikke glad tager imod gæster.
Så skal der ikke så meget til fra gæstens side, før hun snapper. Så prøv at tænke på, hvordan din gæst reagerede, da hunden løb hen imod hende. Rakte hun/han hånden ned efter hunden, eller søgte hun/han på en anden måde kontakt, eks. ved snak eller øjenkontakt.

Det bedste en gæst i sådan en "velkomst" situation kan gøre, er at ignorere hunden, og roligt uden øjenkontakt gå ind og sætte sig.

Jeg kan godt forstå du tog fat i hunden, for at "redde" din gæst, men skæld ud, og du derefter lukker hende ud i bryggerset som straf, tror jeg ikke på ændrer hendes adfærd.

Hun er 4.½ år skriver du, om det er for sent at ændre hendes adfærd, ved jeg ikke. Jeg ved nogen prøver ved at gæster har en godbid til hunden, den så får, når gadedøren åbnes. (Godbidderne hænger i en pose udenfor døren).

Den "velkomst" skal så øves mange gange, med hjælp af en gæst, der vil hjælpe med denne træning.

Da jeg havde flere hunde, og vi skulle have mange gæster, lukkede jeg hundene ud i bryggerset før gæsterne kom. Gennem et børnegitter kunne de se dem, der kom ind af gadedøren i forstuen, men ikke i flok søge gæsterne for at hilse.
Først når alle var kommet, blev hundene lukket ud af bryggerset, så var der ro på flokken.

Hvis du har mulighed for at lukke din hund ud fra forstuen, men gerne bag et børnegitter i stedet for en lukket dør, hvor den kan se gæsten der kommer, uden kontakt, kan jeg anbefale det.
Og først når gæsten har sat sig i stuen, bør hunden lukkes "fri".
Gæster skal bedst ikke kontakte hunden overhovedet, men vente til hunden evt. selv søger kontakt. Kommer hunden så rolig og venlig bare nysgerrig, så er det fint, hvis gæsten har en godbid til den.

11-06-2015, 18:23

Hej,

Mange tak for dit svar, vi vil helt sikkert prøve begge dine forslag, da et eller andet skal gøres.

Vi har nogle gange fået gæsterne til at ignorer hunden, men så bliver hun ved med at løbe hen til dem og gø vanvittigt, men det kan godt være mere træning skal til.

Jeg har før læst det med hundekiks ved døren, men min eneste tanke er, hvad så hvis der kommer en ind som ikke giver en hundekiks, tror du det ville være okay for hunden eller?

Mange tak for svar - er lidt desperat :)

12-06-2015, 08:12


Ligegyldig hvad du vælger, så skal gæster modtages ens, hver gang, for at hunden ikke forvirres.

Så vælger du godbidder udenfor gadedøren, skal du sørge for der altid er nogle ophængt i en lille pose gæster kan tage af.

Vælger du bare at gæster skal ignorere hunden, selvom den gør, også løber gøende efter gæsten ind i stuen, så skal gæsterne og du selv også hver gang ignorere den, kig ikke på den, - ikke kun nogle gange, - og ikke lade sig irritere af dens gøen. Og det er meget svært, især for ejeren, der føler man skal gøre noget for at stoppe hunden, og ofte derfor skælder ud, - hvilket kun forstærker hunden i dens adfærd, - eller man lukker den væk.

Vælger du at lukke hunden bag gitter, og først ind i stuen, når gæster(ne) har sat sig, så skal det være hver gang du får besøg, og gerne 10-15 min. før det ringer på døren. Så hun når at falde til ro. Det kan man selvfølgelig kun gøre, når gæster er inviteret til en bestemt tid.

Men al indlæring tager tid, og for din hund, der har haft adfærdsproblemet meget længe, skal både du og din hjælper have stor tålmodighed. Det kan være nødvendig du får besøg af en adfærdsbehandler. Måske skal din hund under indlæring også hjælpes medicinsk.


12-06-2015, 13:40



Jeg er i øvrigt sikker på, at når hun i går snappede efter den fremmede, skyldtes det, vedkommende har gjort en bevægelse, med kroppen eller eks. rakt hånden ned mod hunden, eller armen i vejret. Det har gjort din hund usikker, og derfor har den snappet.