2 ældre hunde der skal bo sammen

Hej :);
Vi har Carlo på 8 år, en blanding af labrador og border collie. Vi fik ham i omplacering for 3 år siden.
Nu har vi lige fået Maggie på 7 år hjem til os. Maggie er en blanding af labrador f1 og springer spaniel. Begge hunde er kastreret og steriliseret.

Første møde foregik på en stor sportsplads. Jeg var der med Maggie da min mand kom med Carlo. Carlos første reaktion var at gø helt uhæmmet af Maggie, som reagerede ved at knurre og snappe.
Efter noget tid fulgtes vi hjem til huset og haven. Carlo gøede af Maggie igen, men blev senere nysgerrig. Han har gentagne gange forsøgt at nærme sig hende, men hun knurrer og viser tænder. Han gjorde jo heller ikke lige det bedste førstehåndsindtryk.

De kan sagtens være i nærheden af hinanden, dog er de begge opmærksomme. Og begge vil meget gerne have min opmærksomhed.

Mit spørgsmål er om nogle har et bud på om sådan to "ældre" hunde kan blive sat sammen, eller er det for sent i livet for dem? Skal vi bare give det tid?? De har været sammen 5 timer lige P.t.
Vi har en aftale med Maggies nuværende ejere at hun kan komme hjem til dem igen efter et par dage hvis det ikke går. Men vi vil jo også rigtig gerne beholde hende hvis de to hunde vil kunne få glæde af hinanden og så Maggie ikke skal ud i endnu en omplacering..

Tak, hvis du læste så langt :);

Mvh Line

Min erfaring er, at ældre hunde ikke bryder sig om de store forandringer i deres liv, som en ny hund vil medføre.

Da du skrev havde de kun været sammen i ganske få timer - det er alt for lidt at bedømme noget ud fra.
Hvis I gerne vil beholde begge hunde kræver det meget tålmodighed fra jeres side, og at I hele tiden har øje for hundene får tid med jer hver for sig, og I skrider ind hvis der er optræk til "ballade", så kan de efterhånden lære at acceptere den andens tilstedeværelse, uden at de nødvendigvis bli'r perlevenner.

Klart at de begge appellerer til dig - den nye hund fordi den er utryg, og den "gamle" fordi den ikke forstår, hvad en anden hund skal dér.

Da vores hanhund var 5 år, fik vi en tæve på 1.½ år. Han var kastreret, men hun var ikke steriliseret. - (Hun blev senere mor og mormor til vores hvalpe.);
Vi var ikke for kloge den gang. Så vi hentede bare Mille på kennelen, Bonzo blev hjemme. Da vi kom hjem gik hun direkte ind i huset, hvilket sikkert gav Bonzo et chok, han opdagede ikke hun var en tæve, så "velkomsten" var et bid i Milles øre. Det lod hun sig dog ikke påvirke af, hun kom fra en kennel med 10 hunde, så da vi lukkede dem ud i haven, hilste de pænt på hinanden, (se foto) og siden bed Bonzo aldrig mere Mille.
De kunne dog lege meget voldsomt sammen, men min opdrætter sagde, lad dem bare lege og kæmpe, Mille skal nok klare ham, uden de kommer rigtigt op at slås. Hun blev da også hurtigt førerhunden, han tilbad og frivilligt lod sig styre af.

Jeg går ud fra at begge hunde er velfungerende.
Den adfærd Carlo og Maggie har udvist ved første møde, mener jeg ikke er unormal.
Han har gøet af hende, men ikke været aggressiv, bare sikkert nysgerrigt snuset hende bagi, for at finde ud af hvad hun er for en. Det vil hun selvfølgelig ikke finde sig i og har så knurret og vist tænder = sagt gå væk.

De er begge lidt ældre hunde, der nok ikke gider lege, men jeg tror da, de vil kunne leve fredeligt med hinanden, og Carlo nok skal affinde sig med at det er Maggie er den der bestemmer.
Selvom de begge er neutraliseret, med mindre det er sket allerede, mens de var store hvalpe, tror jeg godt de ved, de er han og hunhunde.
Giv dem tid til at lære hinanden at kende, ved deres hundesprog og adfærd, så finder de nok selv ud af hvem der er nr. 1 og 2. Hav tålmodighed. Held og lykke med familiesammenføringen.

Tak for dit svar. Det er dejligt at høre at han ikke har ødelagt det helt ved at gø så meget af hende. De er begge rigtig gode, velfungerende hunde, som heldigvis også er blevet bedre venner i løbet af weekenden. Synes bare det virkede så voldsomt de første timer og var så bange for det ikke gik, derfor lavede jeg opslaget allerede efter et par timer :) Hun knurrer stadig lidt hvis han kommer for tæt, men ikke hver gang. De elsker begge at løbe efter bold og det har de kunne gøre uden at blive uvenner, selvom der jo kun er en der får bolden først :)

Vi har ihvertfald besluttet at beholde Maggie, da Carlo også virker gladere med en firbenet ven, selvom hun bestemmer lidt ;)

Det lyder rigtig godt. Det er også helt normalt at det er tæven der bestemmer, og hanhunden der lystrer hende, og det er ikke synd for ham. Det vigtigste er at de selv finder ud af rangorden mellem dem.
Det plejer også kun at være et problem, mellem 2 voksne hunde af samme køn, især hvis de er nogenlunde jævnaldrende.

Men noget i skal tænke på er at i skal styre fodringen. Det kan lade sig gøre samtidig i samme rum, med behørig afstand imellem dem. Og hold øje med begge, imens de spiser. Så de ikke får mulighed for at "stjæle" fra hinanden.

Det samme gælder, når de får hvert sit tyggeben. Mine Beagler lå i hvert sit bur, da de ikke tyggede færdigt lige hurtigt.