Indlæg: 7

Oprettet af | Oprettet: 18-04-2015, 11:21

Jeg har brug for et råd

vi har to chinese crested (kinesisk hårløs) som altid har haft en del udfordringer. Tæven som vi fik først, var som lille hvalp ude for en situation hvor hun blev jagtet af en hund - som egentlig bare ville lege, men hun blev skrækslagen hvilket i sidste ende har medført at hun af angst opfører sig meget aggressivt overfor andre hunde. Specielt store hunde. da hun var knap to år gammel fik vi en han som på det tidspunkt var 5mdr gammel. Han var en hund som skulle væk fra ejeren på grund af sygdom. Det viste sig at han havde boet i en stor kennel/pension. Han var lige blevet klippet da vi hentede ham og han så ganske sølle ud. Han var overfyldt med betændte bumser, stank ganske forfærdeligt, havde øjenbetændelse og næsen løb. Men han var en glad og tillidsfuld lille hund. Men det blev klart for os at han sansynligvis havde boet sammen med nogle andre hårløse i en løbegård. Han var tydeligvis glad for sin nye situation og udviste på intet tidspunkt tegn på at være ked af at være kommet væk "hjemmefra" tvært i mod. tævens angst for andre hunde blev desværre overført til ham så vi nu står med to hunde som udviser aggressivitet overfor andre hunde. For at løse problemet har vi skullet gå med hver hund for sig. Tæven var vant til at være alene hjemme, men hannen har udviklet en alvorlig separationsangst. Jeg selv er førtidspensionist og min mand er ramt af udbrændthed så vi er ikke væk hjemmefra på bestemte tider.
Min mand og jeg er nu blevet skilt (lykkeligt) og jeg har fundet en lejlighed hvor jeg gerne må ha' hund. Det var så meningen at jeg skulle ha' den lille dreng med mig og tæven blive hos min mand. Det har jo så selvfølge vist sig at jeg ikke kan lade ham (hunden) blive alene i lejligheden da han så hyler hele tiden jeg er væk. Det betyder at jeg må tage ham med overalt. Selv når jeg skal ud med skraldespanden eller i postkassen. Jeg har ikke nogen bil så alt foregår på cykel så jeg har købt en rygsæk til hundetransport og det fungerer også fint. Det er desværre ikke holdbart for mig på denne måde da jeg er så meget begrænset i mine daglige aktiviteter. Derfor er hunden nu det meste af tiden hos min mand. Han (manden) kan desværre ikke magte hundene da de stresser ham og han kan ikke gå tur med dem p.g.a. deres opførsel og p.g.a. manglende overskud. Jeg har det forfærdelig med at hundene ligger ustimulerede hele dagen og forsøger at aktivere dem så meget med gåture som muligt. Jeg har meldt hanhunden til agility da jeg kan se at han ville elske dette. Står desværre på venteliste. jeg holder så meget af den lille hund og forsøger hele tiden af finde en løsning så han kan blive hos mig. Men jeg tror jeg må indse at hundene fortjener mere end vi kan give dem.
Det er en forfærdelig svær beslutning når det er små familiemedlemmer som man elsker så meget. Jeg ville gerne sende dem i en mere permanent familiepleje - som kunne følge til et egentligt ejerskifte når alle parter er sikre på at det er det rigtige. Jeg tror faktisk at begge hunde ville ha' godt af at blive skilt ad så man kan sætte en stopper for deres fælles adfærd.
jeg har brug for jeres råd.

Hilsen
Anne
Ester og Silas

Skriv et svar til indlægget



18-04-2015, 16:17

Du gi'r en meget fin beskrivelse af din/jeres og hundenes situation, som samtidig er tankevækkende med hensyn til, at trods alle gode intentioner, kan man være tvunget til at se i øjnene, at det bare ikke fungerer.

Umiddelbart vil jeg gi' dig ret i et hjemskift af begge hunde er løsningen, da din mand overhovedet ikke har overskud, måske endda bare til den ene hund. Kunne det være en mulighed i første omgang at hjemskifte tæven ?
Jeg tror ikke, at du kan forvente en længerevarende familiepleje, inden den ny familie overta'r hunden, det skulle gerne vise sig ved bare et kortere ophold om hund og ny person(er) kan komme overens. Da I vil det bedste, er det vigtigt I er skarpe på, om eventuelle købere er de rette personer til en noget nervøs hund. I kunne event. annoncere med, det skal være nogen der kender racen i forvejen.

Jeg tror med tålmodig indsats fra dig, at den lille han kunne lære at være alene hjemme et begrænset tidsrum, og jeg synes det lyder som en god idé med agility - det er værd at vente på, der bli'r plads på holdet.
Begynd i det små med at kaste nogle godbider (hvis han ka' li' det), når du skal ud efter post eller med skrald eller bare ind i et andet rum. Du kommer hurtigt tilbage igen jo - og det er det, han skal lære, at du kommer igen. Der er mange gode sider på nettet om alene-hjemme træning.

Var der kun den ene hund, kunne din mand nok passe på den nogle timer i dit fravær, indtil den har fået lært at være alene.

Det er en svær opgave I har foran jer - det hele er jo ikke løst på én gang, men mit bedste bud er som sagt I afhænder den ene og forhåbentlig oplever, at det går godt, for det gør det jo mange gange, uanset hvor ondt det gør oprindelig ejer at skille sig af med hunden...

19-04-2015, 07:36

Tusind tak for dit svar, Tina.
Fik ikke fortalt at hundene nu er hhv. 5 og 4 år. - Dit forslag med at træne ham til at være alene har jeg også alvorligt overvejet som en mulighed. Eller nærmere, jeg ved at jeg burde prøve det først.
Den med godbidder duer desværre heller ikke. Han er så optaget af at jeg går, at godbidder ikke er interessante. Jeg har tendens til at isolere mig, så derfor søger jeg at være så aktiv som muligt nu hvor jeg bor alene.

Min grund til at søge råd, er nok i bund og grund at jeg søger accept af at det er OK at finde nye hjem og ikke bare give op.

Jeg voksede op med en golden retriever som blev 13 år gammel. Da min mor døde overtog jeg hendes to skotter og også disse blev begge over 10 år gamle. Så at skulle opgive og "sælge" har jeg utrolig svært ved. Racen har ry for at være meget svær at omplacere, fordi de knytter sig særligt til een person.
Tæven er knyttet til min mand, og hun er nemmere at have med at gøre. Det er derfor vi deler hundene som vi gør.

Nu skrev jeg "permanent plejefamilie" - men jeg mente egentlig mere det du foreslår. - Jeg er nødt til at vide at de falder til i deres nye hjem. Hvis ikke, skal de hjem igen. Kan man aftale et form for depositum og så når man ved at det fungerer så betale (åååååhh, kan ikke lide det) når det endeligt er besluttet. Min mand insisterer på at det skal være et salg, og det forstår jeg godt. Men ååååhhhh !!

Jeg ønsker ikke at bruge DBA. Og slet ikke de grupper der findes på Facebook. Forummet her, synes jeg er meget mere lødigt. Jeg har overvejet at lave en lukket gruppe på Facebook hvor jeg lægger billeder og videoer op. Den håber jeg så at nye ejere vil bruge så vi kan følge med i hundenes nye liv.

19-04-2015, 09:13

Kære Anne.
Det er en meget svær situation du og din ex-mand står i. Som jeg læser dine indlæg, ønsker han at hjemskifte begge hundene, da han ikke kan klare at være en god og aktiv hundeejer, heller ikke for Ester, der bor hos ham.
Du vil egentlig helst beholde dem, og p.t. har du Silas boende, som så har fået alene-hjemme-problemer. Det er ikke ualmindeligt at hunde der har været vant til at være flere sammen, får alene-hjemmeproblemer. Det har jeg selv oplevet med en tæve vi fik 1.½ år gammel fra en kennel. Det første ½ år havde hun boet på kennelen, var så ude i 2 hjem, men kom retur, netop på grund af alene-hjemmeproblemer. Da vi havde en hanhund iforvejen, løste problemet sig selv, så var de 2, og det var hun tryg ved. Bella vi nu har haft siden 2011, der kom fra et hjem, hvor hun var sammen med en hanhund, har vi ikke kunnet lære at være alene hjemme. Som pensionister uden job, gør det ikke så meget, hun er altid med os, eller bliver passet af gode venner.
Problemet for Silas, tror jeg kan løses, ved at du har begge hunde boende hos dig. Og hvis de hjemskiftes, til en ny familie, skal Ester jo alligevel "skilles" fra din ex-mand.
Den race har vist et sårbart sind. Nok derfor udviklede Ester både angst og aggressivitet ved det uheldige møde med en stor hund, da hun var hvalp. Det er ærgeligt at i ikke fik hendes problemer løst før i fik Silas. Evt. med råd og hjælp fra en adfærdsbehandler. Silas har jo så lært af hendes adfærd, den slags smitter lynhurtig. Du skriver at i så gik med hundene hver for sig, men løste det angst- og aggressivitet problemerne for begge hunde ?
Alle hunde har behov for at blive aktiveret og socialiseret, men jeg tror ikke det løser alene-hjemmeproblemer, for hunde der har været vant til at være flere sammen.

M.h.t. hjemskift. Jeg tror det er bedst at hundene hjemskiftes til samme familie. Og det skal være til en familie, der har stor tålmodighed og forstand på racen. En familie der er virkelig indstillet på at arbejde på at give hundene den tryghed, de har behov for. En familie der også kan og vil arbejde for at minimere deres angst og aggressivitet overfor andre hunde, så de kan luftes sammen. Hvis dette problem ikke er løst i løbet af årene Ester og Silas har boet sammen.
Du skal være klar over, det bliver nok meget svært at finde det helt rigtige hjem til dem.
Men hvis og når de hjemskiftes, lav en skriftlig kontrakt, med jeres krav for hundenes liv fremover, bl.a. med en prøvetid på mindst 3 uger, med fortrydelses- og returret . I disse uger er hundene bare på "ferie" hos den nye familie.
Betaling og evt. stambøger samt hjemskifteattesten til DH skal først underskrives og afleveres til ny ejer ved endelig hjemskift.

21-04-2015, 18:35

Også tak til dig Aase.

Ester er knap 5 år og Silas er knap 4 år. Silas' separationsangst er ikke ny. Den har han altid haft. Jeg havde gode intentioner om at lære ham det. Men det er op ad bakke når jeg kun har cykel og der er altid visse steder jeg ikke kan tage ham med.
Jeg kan ikke se nogen anden fornuftig løsning end at hjemskifte dem begge to. I sidste ende tror jeg at det bliver sværere for os end for hundene.

22-04-2015, 08:24

Jeg er ikke i tvivl om at de første 5 mdr. har skadet Silas, på flere måder ikke "kun" helbredsmæssigt, som i så fik behandlet. Han har jo aldrig på den kennel haft en normal første hvalpetid, med indlæring, aktivitet, og omsorg. Bare været "opbevaret" sammen med flere andre hunde. Ikke så mærkeligt han har udviklet seperationsangst som ikke bare forsvinder af sig selv.
Ved overtagelsen må i have haft brug for professionel hjælp, af en adfærdsbehandler. Silas var så sikkert også samtidig behandlet en tid medicinsk. Eller med de naturmidler man kan købe hos dyrlægen.
Mange hunde har også behov for eks. Zylkene ved hjemskift, selvom de har været velfungerende i sit forrige hjem. Det gav jeg Bella i den første tid, da vi fik hende 9.½ år gammel. Hun havde jo boet sammen med en hanhund på 7 år, som hun også havde fået hvalpe med. Nu skulle hun så vænnes til at være alene-hund. Hun var ikke mental skadet, men også vant til 2 små børn, hun havde boet sammen med. Dem savnede hun helt klart også. Med tålmodighed og omsorg blev hun heldigvis hurtigt en glad og velfungerende hund hos min mand og mig.

24-04-2015, 06:19

Der hvor vi hentede Silas var endda hans andet hjem, da ejeren havde overtaget ham, da han var lille hvalp. Det er også en af grundene til at jeg har så svært ved det. Vi har fået plads på agility holdet hvor vi var på venteliste. Det er et begynder/hygge hold. Jeg tror jeg under alle omstændigheder vil prøve med Zylkene på både Silas og Ester.

24-04-2015, 06:22

Der hvor vi hentede Silas var endda hans andet hjem, da ejeren havde overtaget ham, da han var lille hvalp. Det er også en af grundene til at jeg har så svært ved det. Vi har fået plads på agility holdet hvor vi var på venteliste. Det er et begynder/hygge hold. Jeg tror jeg under alle omstændigheder vil prøve med Zylkene på både Silas og Ester.