Hej alle!:);
Jeg er efter lang tids overvejelse og derefter tålmodig venten på at få tid og råd til en hund, endelig nået dertil, hvor jeg er klar til at gøre drømmen til virkelighed her til sommer, hvor jeg har en lang sommerferie, og derved også god tid til at ''indkøre'' en lille hvalp i mit liv.
Jeg har efter meget research fundet frem til at jeg rigtig godt kunne tænke mig en Fransk Bulldog. Jeg har altid haft en svaghed for racen, og har efter at have sat mig ind i dens behov, temperament osv og fundet ud af at den vil være et rigtig godt match til mig!
Nu er jeg så stødt ind i en forhindring... Jeg syntes at det er rigtig svært at finde ud af hvordan jeg anskaffer mig en som jeg kan være sikker på er opdrættet under ordentlige forhold og som er sund og rask. Efter at have læst nogle uhyggelige historier om hvalpe transporteret fra østeuropa, om ulovlige farver og store helbredsmæssige udfordringer hos nogle af hundene, har jeg virkelig brug for hjælp til at finde en kennel eller privat opdrætter som man kan stole på! jeg har ikke tænkt mig at bruge hunden til avl eller udstillinger, så jeg går ikke på den måde op i om hvalpens forældre er 'præmieeksemplarer', jeg går bare op i at jeg får mig en sund, rask og glad lille hund. Jeg har forsøgt at kontakte Bulldogklubbens hvalpeanvisning, men de har ikke svaret mig endnu, så derfor prøver jeg også at række ud herinde.
Er der nogen der har gode erfaringer med en kennel eller opdrætter, eller som bare har gode råd til hvad jeg skal være opmærksom på i min søgning?
På forhånd mange tak for hjælpen!:)