Jeg har været Beagleejer til 8 siden 1981. Vi har haft 5 tæver sammen i nogle år, samt 3 kuld hvalpe.
Beaglen er en drivende jagthund, derfor lidt svær at udstille, da den gerne går med snuden i jorden. Alle mine hunde har været familiehunde, børnevenlige og ikke været brugt til jagt. Som alle andre hunde har de behov for både omsorg og aktiviteter. De er flokdyr og elsker at være både hjemme og med familien på "Farten". Vi har flere gange haft vores med i bil til Belgien, og vi har boet i sommerhuse, på camping og hotel rundt i Danmark.
Beagleklubben giver ejere og deres hunde masser af muligheder for at dyrke aktiviteter, Eks.
Udstilling, dressur, agility, gå spor, gå-ture, og arrangementer, i dejligt socialt samvær.
Vi bor i helt almindelig parcelhus, i et villakvarter, med en lukket baghave, og de blev luftet i snor.
Beaglen er ikke specielt en gøende race, og mere gøende, end ejeren tillader.
Vores hunde har aldrig fået lov til at gå og gø, hverken inde eller ude. Vi har da heller aldrig haft nogle naboklager.
Beagler er slet ikke uopdragelige, men velfungerende, hvis de opdrages venligt men bestemt, med få forbud der altid overholdes af alle i familien, får dækket deres behov for regelmæssig fodring, luftning, aktiviteter, hvile, samvær med familien, og engang imellem samvær med andre hunde.
"Forstå din hund, før du forventer, den skal forstå dig".
Den "snakker" ikke kun med munden, men med hele kroppen.