Indlæg: 3

Oprettet af | Oprettet: 13-01-2015, 11:03

Min staff er UMULIG i min stue og meget mere

Hej :);

Jeg har en staffordshire bull terrier blanding på 2år. Hun er rigtig dejlig og jeg elsker hende rigtig højt. Men jeg har desværre været lidt for god ved hende og ikke trænet hende ret meget. Hun er meget afhængig af mig.
Hun er ret speciel! Når jeg vil sidde i min stue og se tv om aftenen, så er hun komplet umulig! Hun gør/knurrer for at få opmærksomhed. Og giver jeg hende ikke det, så begynder hun at prikke til mig med poterne som fx. tage poterne på bordet og på sofaen. Jeg siger altid nej! og ned! og dirigerer hende stille hen i kurven. Men hun vil IKKE være i sin kurv. Jeg har forsøgt at ignorere hende, men det virker ikke. - hun er utrolig stædig! Så snart jeg rejser mig, prøver hun at løbe væk, eller huje rundt i stuen. Og det er bare super træls, for det kan være en HEL aften. Det hænder nogen gange at jeg sover på sofaen, og i løbet af natten kan hun også finde på at gøre det. Hun har været så umulig at jeg før har lukket hende ude i køkkenet for at få lidt ro. - for jeg må indrømme at det tager hårdt på mig at blive ved og ved, og jeg har snart opgivet. Men det hjælper heller ikke! så står hun og kradser og hyler og gør alt for at komme igennem døren.
Når jeg får gæster er det allerværst! Hun er helt vild og hopper og springer rundt og er ustyrlig. Og samme problem så snart vi sætter os i sofaen. Så gør hun, smider poterne op osv.. Og når der er gæster, er den bare helt gal! Og når vi er ude på besøg hos andre, så gør hun det samme. Hun kan ikke finde ro og er totalt rastløs, også selvom jeg har et tæppe og ben med til hende.
Problemet i min stue er værst. Jeg har bøvlet med det utrolig længe og det bliver værre. Jeg er rigtig ked af det over det, for tanken om at gå af med hende, har strejfet mig. Men det er min hund - dermed mit ansvar. så selvfølgelig beholder jeg hende!
Men når vi går i seng, ved hun godt hva det betyder. Nemlig sove tid - og den tid vi har der, elsker jeg! :);

Når jeg får gæster er hun helt oppe at ringe. Hun hopper og springer rundt som en cirkus hund af glæde. Men hun må bare ikke hoppe op af mine gæster - hvilket hun gør. hun hopper også op af fremmede når vi er ude, hvis hun kommer tæt på. Men der river jeg hende altid til mig i snoren.
Så snart det banker på, farer hun ned af trappen og springer direkte ind i døren. Det kan virkelig ende galt! Det er en dør med glas, og hun springer op på den, med HELE sin vægt. Jeg har ingen chance for at fange hende når det banker på. Hun løber skisme hurtigt indenfor!

Udover det er hun rigtig vild og hvalpet. Hun stikker af og jeg kan ikke kalde hende til mig. Det er som om hun ikke har nok respekt for mig.
Når jeg har hende fri er hun helt vild og jeg frygter at hun stikker af. Så jeg tør ikke så tit at have hende fri, da jeg ikke kan kalde hende til mig igen. Og hvis hun ser en hund eller mennesker, når hun er fri - spæner hun direkte over til dem! Og det er altså skidt! Hvis nu hundnene ikke kan sammen eller at mennesker er bange for hunde. Og det skal jo være sådan at hun kommer når jeg kalder. Men hun lytter simpelthen ikke! Jeg har prøvet med godbidder, sporliner osv. Men hun er ligeglad og vil bare holde fest.

Så er der også en anden ting. Hver gang vi ser en hund på vores gåtur, så lægger hun sig ned. Hun bliver liggende og er stædig - og rykker sig ikke før den anden hun er gået forbi eller kommer og hilser. Det er super træls, for jeg står jo som en idiot på gaden, med en hund der ikke vil med. Haha! Indimellem føler jeg mig lidt dum. Hvis de kommer hen og hilser, farer hun op af glæde. og det er jo dejligt. Men det er bare ikke sådan jeg ønsker mine gåture skal være. når vi går i snor har hun altid en snudesele på. Det har hun fordi, at hun går elendigt. Hun trækker utrolig meget og jeg har virkelig også prøvet lidt forskelligt. Snudeselen virker. Men det er også trist for hende at have den sele på hver gang. Når hun ser snudeselen bakker hun et skridt tilbage og vil ikke med ud at gå. - Hun har intet imod den når den først er på. Men hun gider bare ikke..

Hun bliver steriliseret d. 15/1-15 da hun efter hver løbetid bliver falsk drægtig og underlig i en lang periode. Det er utrolig synd for hende, og i en alder af 2 med falsk drægtighed konstant, har jeg nu besluttet at det bedste for hende ville blive sterillisering. Jeg har hørt at det også kan være med at gøre hunden mere rolig. Så det håber jeg bestemt på, så hun måske kunne være nemmere at arbejde med. Jeg har været en lidt skidt ejer med hensyn til træning. Jeg har nok set hende mere som min baby, og behandlet hende alt for godt. - av den fik jeg lige tilbage i smasken med en umulig hund.

Det var lidt om min umulige Miley :);
Håber at nogen kan give mig lidt gode ideer og tips til hvad jeg kan gøre. :)

Skriv et svar til indlægget



13-01-2015, 15:58

Du skriver selv, at du har været "alt for god". Behandlet hunden som din baby. Og en skidt ejer m.h.t træning. Det har du helt ret i. Du skulle fra du fik hende som hvalp, havet været "hundegod" ved at give hende en regelmæssig hverdag, m.h.t. fodring, luftning, opdragelse, træning, socialisering og aktivering. Så var hun i stedetfor blevet en glad og velfungerende voksen hund. Nu er hun en "problemhund" som ingen kan være i stue med.

Hvor er det synd for Miley. kan vi vist godt blive enige om.

Mit råd til dig, når steriliseringen er overstået, vil være at du kontakter en adfærdsbehandler. Vedkommende kan så komme hjem til dig, det er vigtigt at han/hun oplever Miley i hjemmet, for at give dig de bedste råd og vejledning..
Det vil tage lang tid, og kræve stor tålmodighed af dig, at arbejde for og vænne Miley til at få et normalt godt hundeliv.
Du kan også supplere jeres nye hundeliv, med god træning, ved at tilmelde dig dressur, eks. på en DKK-plads, de starter vist nye hold i marts. Men først og fremmest kontakt en god adfærdsbehandler.

14-01-2015, 15:29

Tak for svar begge to. :) Jeg vil lige påpege at hun bestemt ikke er en dårlig hund. Hun lytter selvfølgelig, men bare ikke hele tiden. og hun er ALTID glad, og har det godt. Og vi har altid leget med andre hunde. Hun er bare ret vild. (Men på INGEN måder aggressiv) - KUN glæde :);
Men en adfærds terapeut har jeg helt klart også overvejet og hundetræning helt klart også.