Indlæg: 5

Oprettet af | Oprettet: 20-10-2014, 22:19

Hvalpesamvær

Hej,

Min søns familie og jeg købte hvalpe samtidig, idet vi gerne skulle passe hinandens vovser fra tid til anden ( en Golden Retriever og en Lab. Retriever). Desværre kan de nu efter 5 mdr. stadig ikke slappe af sammen - de leger/slåsser når de er løse.... Vi cutter efter ca. 10 min. selvfølgelig, men hvad kan vi gøre for at dæmpe dem og hvornår vil de falde til ro sammen, rent aldersmæssigt?

Takker meget for en afklaring!

Arne

Skriv et svar til indlægget



21-10-2014, 11:14

Jeg har indtryk af at der er lidt uenighed på området, men jeg kan ikke rigtig se hvorfor der skal være tidsramme på når hvalpe leger. Hvis man har et hvalpekuld feks. er det vel naturligt at de leger til de ikke gidder/orker mere....selvfølgelig forudsat at de er ligeværdige og begge ser ud til at trives med det. Hvalpe har jo masser energi og for mig at se er leg med jævnbyrdig noget af det bedste at bruge den på. Hvis det fordi deres krop ikke kan holde til det så synes jeg det vidner om at der er gået noget i galt i avlen af hunde.....i naturen ville der jo ikke være nogen til at alve time-out medmindre det bliver for vildt (her ville moderen nok sætte dem på plads) Hvis det er fordi de kører for meget op kan I jo gå ture sammen hvor der er fokus på andre ting...tit synes jeg legen bliver mere afdæmpet hvis man er i bevægelse...feks hen over en eng eller lignende.....Lav nogle øvelser sammen med dem hvor de bliver aktiveret paralellt....hvis de trættes nok mental og fysisk er det nemmere for dem at falde til ro sammen bagefter. 10 min leg er næppe nok til at dræne dem.
Min hund har altid fået lov til at lege frit med andre hvalpe også i længere tid....jeg har ikke haft nogen problemer med at det tog overhånd eller at min hund virkede til at lide overlast. Er i dag en social velafbalanceret hund der kan med de fleste andre hunde hvilket jeg netop tilskriver megen leg med forskellige hund.
Held og lykke

21-10-2014, 11:30

Hej Arne.

I kan ikke gøre meget andet end at stoppe legen. Og så vænne dem til at kommandoen STOP betyder stop, ved at få dem til at lægge sig - og blive der - på hver sin plads, eks. i eget bur, i jo så må skaffe en fast plads til i huset.

Hos opdrætter leger hvalpe også meget af tiden, overvåget af deres hundemor. Især de sidste 2-3 uger før salg 8 uger gamle, leger, slås og stjæler hvalpene legetøj fra hinanden. I de uger opdrager hundemoren dem, ikke så mærkeligt hun ofte er godt trætte af dem, når de forlader "fødehjemmet" 8-9 uger gamle. Hun er dog rigtig glad for at beholde én enkelt af sine "børn" er min erfaring.

En god lang gå-tur i snor, før de slippes løs i haven, kan evt. også trætte dem, så de ikke leger så vildt. Men ellers er legelyst, hvad man må forvente af jævnaldrende hvalpe.
Du skriver ikke om de er samme køn, er de det, så skal i være meget opmærksomme på om deres leg udarter sig til slåskampe, der ofte ender alvorligt i kamp, når de begge bliver kønsmodne, om rangorden mellem hunde.

Det er hvad jeg har oplevet med 2 tæver, med 11 mdr.`s aldersforskel. De legede fint sammen indtil den yngste blev kønsmoden. Så måtte jeg stoppe legen, og siden forhindre leg og konflikter i at opstå, der ellers risikerede i at ende i alvorlige slagsmål.

21-10-2014, 12:53

Tak for dit hurtige svar, Aase - der er åbenbart ikke noget seriøst at gøre for at forhindre dem i tumlelegen ;-);

De er begge hanner, i øvrigt!

Hilsen

Arne

22-10-2014, 11:26

Ved at læse Beaglepack`s indlæg, som jeg i øvrigt er meget enig i, og Arnes indlæg igen, forstår jeg at hundene nu er ca. 7 mdr. gamle. De er dog stadig meget unge, men ved at være næsten udvoksede og kønsmodne. I begge familier skal man kunne stoppe leg, og især hvis de begynder at slås, og ikke selv stopper.

Som Hanne skriver er det fint og klogt at lade sine hvalpe lege med andre hunde både hvalpe og voksne hunde. Ude i naturen, og på lukkede træningspladser. Steder hvor man af og til kommer og møder andre ejere med deres hunde. Her løber de rundt og leger mellem flere hunde, og her kan man så øve indkald. Alle hunde har brug for socialt samvær med andre hunde, især hunde der ikke bor i en hundeflok hjemme.

Men Arne skriver om deres to familiehunde, af samme køn på nu 7 mdr. der "tumler" rundt, leger og slås, med hinanden. To jævnaldrende hunde, der skal kunne bo og passes hos hinanden, mange år fremover. Deres sociale samvær, består af meget mere end leg, og ejerne skal derfor bestemme og styre, hvor, hvornår og hvor længe, der skal leges, og indimellem slappes af.
De skal fodres bedst samtidig, men hver for sig. Legetøj og ben bør aldrig ligge fremme, så de kan komme op at slås om det. Og som sagt bør familien være meget opmærksomme på om der opstår slagsmål imellem hundene. Jeg mener heller ikke de skal aktiveres sammen, om eks. at apportere, lege med kun én apport eller én bold. Hellere være to personer om at aktivere dem, og kalde dem til sig.
Gå-ture kan de godt gå sammen, med én eller to personer. Det er hjemme, problemerne kan opstå.