5 ejere i løbet af 9 mdr. Stakkels hund. Så har du sikkert ikke fået mange informationer om ham.
F.eks. hvorfor han har haft så mange hjemskift. Om han har boet sammen med andre hunde, efter han forlod sin opdrætter.
Men han har vel fået sit hundeudstyr og mad med fra sin sidste ejer. I skal nu til at starte helt forfra med ham som med en hvalp på 8 uger.
Regelmæssig fodring, luftning, aktiviteter, tilvænning til jeres "regler" for hvad han må og ikke må, alene-hjemmetræning, og det i skal arbejde allermest med er at give ham tryghed, han har stor brug for jeres nærhed, kærlighed og tålmodighed. Hidtil har han jo kun oplevet svigt af sine ejere.
Har du fået hans sundhedsbog, vaccinationsattest, registreringsattest.
Jeg synes også, du skal få ham tjekket hos dyrlægen, så du kan føle dig sikker på, om hans adfærd skyldes sygdom, eller den "kun" skyldes de mange hjemskift.
Held og lykke, pas godt på ham.