Du har en hund, som er blevet teenager. Den tilstand rammer næsten alle hunde - pludselig bliver de stokdøve og lader til at have glemt alt, hvad de har lært.
Grunden til at han løber hen til andre hunde er jo selvfølgelig, at de er spændende. Hvis du sørger for at være mere spændende end dem, så bliver han hos dig. Du kunne evt. vælge i en periode at lufte ham i en lang snor, så du får tid og lejlighed til at møde de andre hundeejere og aftale om det er OK, at de får lov at lege.
Jeg kender lab-en godt nok til at vide, at den jo er en stor glad hund, som kun vil det bedste - men jeg ville nok også synke en gang hvis der kom sådan en farende hen mod mine noget mindre islandske fårehunde - selv om de sagtens kan have det sjovt sammen.
Du skriver at han er så veltrænet, hvis der ikke er andre hunde. Det forstår jeg ikke helt - for almindeligvis foregår træningen i hold, så hundene lærer at ignorere de andre under øvelserne?
Hvis du i forvejen er tilknyttet et hold, så burde din træner også kunne hjælpe dig.
Men husk du må aldrig blive sur - det er lige nu, hvor det er bøvlet, at det er vigtigt med positiv forstærkning.