Du skal slet ikke tænke i specielle træningstyper endnu. :-);
Du har fået en hund ind af døren med lidt dårlig bagage, så brug muligheden for at starte forfra, helt forfra med hende.
Ro på i huset, ingen unødvendige besøg - det skal bare være dig og hende og selvfølgelig evt. andre af husets beboere. Og så starter du ud med at få opbygget et godt forhold mellem jer, slå dig ned på gulvet eller græsplænen med hende, kæl med hende - giv hende afslappende massage, børst hende med en blød børste - væn hende til at du rører ved hende.
Lav kontaktøvelser med hende, få hende til at focusere på dig, husk lækre godbidder i den forbindelse. Lær hende at blive liggende rolig, når du rejser dig ved at rejse dig op og sætte dig ned igen mange gange, forøg det ved at gå rundt etc..... Og ros, ros, ros i en rolig stemmeføring uden at geare hende op.
Så starter du op med nogle gode lange gåture sammen med hende, lad være med at slippe hende løs sammen med andre hunde endnu - vent til i har fået dannet jeres "bånd". Kunne du evt. tage ud på stranden med hende, gåture i sand/svømmeture trætter godt, behold hende hele tiden i en lang sporline, så du har kontakten. Kald hende til dig igen og igen, husk ros og godbidder hver gang.
Efter en vis tid, her kan vi sagtens snakke om flere uger/mdr., så kan du begynde at overveje den mere almindelige hundetræning.
At få en "brugt" hund ind i huset kan give udfordringer, men arbejdet i sig selv kan også gøre at man får et helt specielt bånd til den, held og lykke og husk tålmodighed er langt det bedste "våben"...