Indlæg: 4

Oprettet af | Oprettet: 20-08-2014, 21:03

stresset schæfer

jeg kan godt bruge et godt råd til hvordan jeg skal hjælpe min hund, jeg har lige fået den i dag, og dens tidligere ejer sagde den var lidt stresset, og DET ER DEN, den snurre rundt om sig selv hele tiden hvis jeg går lidt rundt i huset, den lystre rigtig fint og kan en masse komandoer, hvad slags træning kan anbefales jeg laver med dende
hilsen den nye

Skriv et svar til indlægget



21-08-2014, 06:34

Hej Kirstine
Hvor gammel er din hund ?
Har du prøvet at gi den et tyggeben/stang til at beskæftige sig med ,eller en frossen fyldt kong
Du går selvfølgelig ture med den Jeg gør også det med mine, at jeg spreder deres føder ud på græsplænen ,som de så skal snuse sig frem til
Så tror jeg det er vigtigt, at der også er ro på Jo mere rolig du er, jo roliger vil din hund blive med tiden Det er lidt svært når du lige har fået den
Men held og lykke med det nok skal rette sig
Ps det ville også være en god ide, at gå til hunde træning med den
Vh Inger

21-08-2014, 10:13

Du har forhåbentlig også fået anden information om hunden. Samt fået dens seng og andre ting med.
Om dens hverdag og vaner, foder, luftning, aktivering, alenehjemme - timer.

Nu skal i så til at lære hinanden at kende. Og Hunden skal tilvænnes sit nye hjem og dine "regler".

Alt kræver tid, ro, og tålmodighed. Regelmæssig fodring, luftning, og aktivering. Når hun føler sig tryg, kan du begynde alenehjemmetræning.

Held og lykke med din hund.

21-08-2014, 20:23

Jeg tror det aller vigtigste er at du bevarer roen....undgå at anerkende stresset opførsel...dvs ikke forsøg at tal den fra det....det kan opfattes som belønning. Prøv at kun lave rolige ting i denne periode...feks søgen efter mad og rolige øvelser. For nogle hunde kan bare det at man roser for ivrigt med lys stemme blive anledning til stress (excitement). En god regel for at dæmpe at hunden bliver for meget op og køre er at man ignorer hunden lidt lige når man kommer ind til den eller går fra den ene aktivitet til den anden. Først når den er rolig og afslappet skal du røre ved den, give øjenkontakt og berøring. En anden ting der kan være med til at give ro er at begrænse rummet den er i lidt.....da min hund var helt ung og lidt vild tog jeg hende nogle gange i snor hvis jeg var spændende nye steder (indendørs) og så slap jeg hende fri først når hun faldt til ro og tog snoren på igen hvis hun blev for urolig igen.....så lærte hun hurtigt at falde til ro når hun fik besked om at lægge sig.
Ud over alt dette er det selvfølgelig en forudsætning på sigt at hunden får den motion og aktivering den har brug for.......men det lyder jo ikke som om det er det er der problemet lige nu.

22-08-2014, 09:35

Du skal slet ikke tænke i specielle træningstyper endnu. :-)

Du har fået en hund ind af døren med lidt dårlig bagage, så brug muligheden for at starte forfra, helt forfra med hende.

Ro på i huset, ingen unødvendige besøg - det skal bare være dig og hende og selvfølgelig evt. andre af husets beboere. Og så starter du ud med at få opbygget et godt forhold mellem jer, slå dig ned på gulvet eller græsplænen med hende, kæl med hende - giv hende afslappende massage, børst hende med en blød børste - væn hende til at du rører ved hende.

Lav kontaktøvelser med hende, få hende til at focusere på dig, husk lækre godbidder i den forbindelse. Lær hende at blive liggende rolig, når du rejser dig ved at rejse dig op og sætte dig ned igen mange gange, forøg det ved at gå rundt etc..... Og ros, ros, ros i en rolig stemmeføring uden at geare hende op.

Så starter du op med nogle gode lange gåture sammen med hende, lad være med at slippe hende løs sammen med andre hunde endnu - vent til i har fået dannet jeres "bånd". Kunne du evt. tage ud på stranden med hende, gåture i sand/svømmeture trætter godt, behold hende hele tiden i en lang sporline, så du har kontakten. Kald hende til dig igen og igen, husk ros og godbidder hver gang.

Efter en vis tid, her kan vi sagtens snakke om flere uger/mdr., så kan du begynde at overveje den mere almindelige hundetræning.

At få en "brugt" hund ind i huset kan give udfordringer, men arbejdet i sig selv kan også gøre at man får et helt specielt bånd til den, held og lykke og husk tålmodighed er langt det bedste "våben"...