Indlæg: 11

Oprettet af | Oprettet: 25-07-2014, 14:09

Hjæææælp...

Jeg fik sidste år et kuld blandingshvalpe (moderen: ½ Staffordshire bullterrier, ½ miniature bullterrier. Faderen: Staffordshire bullterrier). De kom alle ud til nogle gode familier, som jo er dejligt at vide.
Problemet er nu bare at 4 af hvalpene har fået noget hudeksem nu her et år efter de kom ud til deres nye familier. Ejeren af den ene af hvalpene som har fået konstateret at deres hvalp er allergisk over for husstøvmider, lagermider og fodermider har nu truet med at slæbe mig i retten hvis ikke jeg tilbage betaler halvdelen af hvalpens pris (3000 kr.) Det skal siges at det er første og sidste gang jeg har fået hvalpe (Jeg synes bare min tæve skulle have lov til at prøve at blive mor). Så det er jo på ingen måde et erhverv. Ejeren mener jeg skal betale kompensation fordi deres dyrelæge har sagt at det nok er arveligt. (Og det styrker jo bare deres mistanke, at flere hvalpe fra samme kuld har fået hudeksem).
Det skal så lige siges at INGEN af mine hunde nogensinde har haft allergiske reaktioner. Min hanhund (staffordshire bullterrier, med stamtavle) Havde dog da jeg overtog ham svær tarmbetændelse (blodig diarré) i lang tid, da min dyrelæge ikke kunne finde ud af hvad han fejlede. Efter mange afføringsprøver, ormekure og forskellig medicin (bla. binyrebakhormon, som ikke hjalp) fik vi endelig styr på hans tarme da vi til sidst prøvede et lægemiddel imod tarmbetændelse (Salazopyrin), samtidig med han fik skånekost. Siden har der ikke været noget. Jeg spurgte min dyrelæge til råds, inden jeg fik hvalpe om der var risiko for at tarmlidelsen kunne være arvelig, hvilket jeg fik at vide at det kunne den ikke.

Mit spørgsmål er nu om ejeren har ret til kompensation?? Jeg har ikke råd til at tabe en retssag, mener synes jo heller ikke det er retfærdigt at jeg skal have skyld for at deres hvalpe har udviklet allergi, når jeg på ingen måde kunne have forudset at dette ville ske, når hverken moderen eller faderen før har fejlet noget lignene. Hvordan er jeg stillet i en evt. retssag?? HJÆLP MIG :/

Skriv et svar til indlægget



25-07-2014, 14:23

Nala: Moderen

25-07-2014, 14:24

Marley: Faderen.

25-07-2014, 18:40

Uanset om det er erhverv eller privat gælder købeloven for alle i DK, og vi har 2 års reklamationsret, så jeg vil mene du er erstatningspligtig i forhold til, du har solgt en "defekt vare".
Prøv at google købelov og hundesalg.

I en eventuel retssag vil man lægge til grund, at flere hvalpe har udviklet allergi og derfor en vis sandsynlighed for at det er nedarvet, selv om forældrene ikke har det.

Hvis jeg var dig, ville jeg tilbyde 1/3 del af prisen som kompensation til hvalpekøberne, det er almindeligt ved arvelige sygdomme som er til at leve med (og det håber jeg hundene gør), men det kan jo også blive en livslang vandren ind og ud af dyrlægehusene.

Summasumarum - lad vær' med at tro tæven gerne vil være mor - og overlad avl til dem der har tjek på generationerne bagud...

25-07-2014, 18:45

Der er desværre rigtig mange hunde der udvikler allergi. Det kan være arveligt, men også skyldes de omgivelser/hjem de lever i, samt foder og et hormonalt problem. Jeg har selv haft 3 tæver med allergiproblemer, kløe og gærsvampe i poter, ører, ved skeden, og læber. En af dem er Bella, som hos forrige ejer fik 15 hvalpe. Vi overtog hende med "røde" poter, gærsvampe i både ører og læber.
De 2 andre var egen avl mor og barn. Alle 3 har levet af allergifoder, blevet behandlet medicinsk, vasket i specialshampoo, men fik det mærkbar bedre ved at blive steriliseret.

Jeg har aldrig hørt at nogle opdrættere har skullet give refusion i købsprisen på grund af allergi, men selvfølgelig er det bemærkelsesværdig at fire af dine hvalpe i samme kuld har udviklet allergi, så jeg synes det er rigtig fornuftigt af dig, ikke mere at avle på deres mor og far, selvom de ikke har allergi.

25-07-2014, 22:23

Hej. Som jeg skrev i indlægget har ingen af mine hunde, hverken faderen eller moderen nogensinde haft allergi.. Og jeg har også været inde på forbrugerstyrelsens hjemmeside for at læse om det. Og det er desværre ikke så nemt at blive klog på. Jeg er jo som skrevet ovenover ikke opdrætter. Men bare ganske alm. privat person, som ikke har fået hvalpene med henblik på at tjene penge. Min tæve blev gravid og da hun som unghund var utroligt moderlig over for et kuld killinger jeg havde, valgte jeg at hun skulle have lov til at prøve at blive mor. Pigen hvis far nu truer med retssag arbejdede i Aldi (som jeg bor oppe over) og har gennem hele hvalpens opvækst kommet oppe hos mig, og ved derfor også at mine hunde ingenting har fejlet. Har desuden snakket med flere af de andre, som også har købt hvalpe fra samme kuld, som nærmest blev forargede over at man havde truet mig med retssag. Jeg har på ingen måde forsøgt at skjule noget for køberene, har tværtimod forsøgt at inddrage dem på bedste vis. Og hvalpene har selvfølgelig både fået ormekur, vacciner og fået lavet sundhedsattest hos min dyrlæge (hvor den omtalte køber i øvrigt også var tilstede) Så kan ikke se hvad jeg kunne have gjort bedre. Har i dag efter jeg har skrevet dette indlæg snakket med 2 forskellige dyrlæger, som begge mener at jeg ikke kan drages til ansvar. Og på mandag vil jeg prøve at tage kontakt til en advokat for at høre hvordan jeg er stillet. Jeg ved at 3 af de hvalpe som har udviklet allergi har levet at det billigste foder nede fra det lokale supermarked, fordi de havde fået at vide at det var ligeså godt, bare 3-4 gange så billigt. Den ene af dem er efterfølgende begyndt at få kornfrit foder, hvilket har fået dennes allergi til helt at forsvinde. Ejerene til de 2 andre har slet ikke været været hos dyrlægen med problemet, da det vidst ikke er så slemt, så de har følt dette var nødvendigt. Medens køberen som vil have penge retur, vidst udelukkende har fodret hvalpen med kødben fra hendes fars slagterbutik, siden de overtog hende og ikke hvalpefoder, som jeg jo ville mene de skulle have det første år af deres liv. (Der er vel en grund til man fremstiller foder, kun til hvalpe).
Jeg ville kunne forstå at folk forlanger nogle penge retur hvis de køber en hvalp med stamtavle. Ingen af køberne til de hvalpe, som har udviklet allergi har taget imod mit råd, om at fortsætte med samme hvalpefoder, som jeg har givet dem (Royal Canin). Ved ikke om det kan have noget at sige. Det eneste de har fået er en håndskrevet kvittering på at de har fået en hund, med sundhedscertifikat som er vaccineret og har fået ormekur, og at jeg har modtaget penge for denne.

26-07-2014, 03:37

Nala med kattekilling

26-07-2014, 06:08

Ja det er ærgeligt Men desværre tror jeg du kommer til at betale ,en aftalt sum tilbage
men jeg ville på det kraftigste anbefale dine hvalpekøbere om at undgå korn i deres forder
Find et godt foder ikke noget billig Aldi foder osv
Selvfølgelig kan du bevise at det fx kan skyltes det foder de har fået Mener jeg ikke du kan stilles til ansvar
Så held og lykke med at du finder ud af noget

26-07-2014, 07:58

Som jeg har skrevet, mener jeg ikke "Aldidamen" kan kræve refusion i købsprisen på grund af hendes hvalp har udviklet allergi.
Jeg synes du skal tage det helt roligt, i hvert fald indtil hun kræver det skriftligt til dig og samtidig afleverer en erklæring fra sin dyrlæge på at allergien er en medfødt arvelig sygdom.

Truslen om at gå "rettens vej", før en skriftlig henvendelse til dig, synes jeg ikke du skal tage alvorligt. Det er jo også dyrt for hvalpekøberen at tabe en sag, og jeg tvivler på hun overhovedet kan få en advokat til at påtage sig den.

26-07-2014, 11:56

Tusinde tak for jeres inputs. Har i dag snakket med én af mine lillebrors kammerater som er jurist. Han mener også at jeg kan tage det ganske roligt. Han mener at da jeg har gjort alt hvad jeg kun gøre inden salget bla. mht. sundhedserklæring, vaccination osv. samtidig med er jo som sagt ikke er stamtavle på dem, og at det er foregået, som civil handel, så mener han på ingen må at han har en sag. Tværtigmod sagde han faktisk ligeud at modparten da ikke var for klog hvis han valgte at betale 3000kr/timen +retslige omkostninger for 3000 kr. Han datter VED at de hvalpe betyder virkelig meget for mig (hvorfor jeg jo også har oprettet en gruppe på facebook, så vi alle kan arrangere bla. legedage alle vores hunde imellem) Og jeg mener da ærligt talt at hvis ham faderen vil bruge måske 9000-12000 kr. alene på advokat for at få mig til at betale 3000 kr. så må det jo udelukkende være for at genere mig og da ikke for hundens skyld. For så havde han vel brugt de mange penge på at finde den bedste løsning i hans datters hund. Kan i følge mig?? Nu kan jeg tage til min kammerats 30 år fødselsdag i aften med ro i sindet :) tak for råd (Også til de af jer som var helt galt på den) Alle indputs er taget imod med kyshånd :) God aften ;)

26-07-2014, 11:56

Måske er det som Aase skriver bare tomme trusler fra en hvalpekøber, men det er da fornuftigt af dig at kontakte en advokat - af dit nye indlæg kan jeg se, det er knap så "slemt", som du i første omgang gav indtryk af, men jeg kan så ikke se, at det er gode hvalpekøbere, når de ikke vil rette sig efter dine anvisninger, og heller ikke mener de skal kontakte dyrlæge, selv om de er klar over deres hund er allergisk.

I dag behøver man ikke advokat for at køre en "småsag" ved retten (som det hér vil høre under), så "Aldidamens" far kan bruge retten eller sin revisor, hvis han insisterer.

Og så vil jeg endnu engang sige, at om hunden har stamtavle eller ej, så er du stadig sælger/opdrætter og ansvarlig for den vare du har solgt - mange tror de er fritaget fordi, det bare var et enkelt kuld og man ikke har tjent på det, men sådan er det ikke...