Vi - et modent par, der er gået på efterløn - overvejer kraftigt at få en hund i familien. Vi har haft katte i mange år, men nu vil vi gerne rejse på længere ture med vores campingvogn, hvorfor vi gerne vil have en hund, der kan komme med os, for et liv uden husdyr KAN vi bare ikke forlige os med. Vi er i gang med at undersøge, hvad der passer til os og er faldet ret meget for Bichon Havanais eller den lille dværgpuddel. Hunden vil få et liv, hvor vi virkelig vil være meget om den, og det er absolut meningen, at den skal gå til træning, komme ud og opleve mange ting sammen med os og naturligvis samtidigt skal have fred og ro. Ligeledes naturligvis skal den da også trænes i at være alene hjemme, men det vil ikke være "hverdagskost" for den. Vi har brugt megen energi på vores katte, og ved at en hund kræver en anden form for energi, og den har vi. Lider alle kvaler pt fordi vi ikke har nogen husdyr. :-) Men - vi har haft "lånehund" med på ferie, og det får os endnu mere overbevist.
Vi er dog nyligt flyttet, og der skal foretages nogle ombygninger, hvilket vi ikke vil byde en ny hund, så jeg vil her høre, om der er nogen, der evt. er ved at have hvalpe på vej, som vil være klar til formidling omkring 1. november? Vi påtænker en længere rejse til næste sommer, hvor vi gerne vil have med, og den skal på det tidspunkt også være klar og 100% tryg ved os - og vi ved den.
Vi foretrækker en hanhund - dels fordi vores nabo har en hunhund, der "bestemmer" over området, og derfor vil vi gerne føre de to hunde sammen på en fornuftig og god måde, og dels har vi erfaret, at en hanhund vil være "nemmere" til at indrette sig. Vi har ingen interesse i avl, hvorfor en "fin" stamtavle ikke er et must.
Vi bor i Nordsjælland, men vi da gerne køre efter den rette hund.