Det er normalt at hvalpe leger voldsomt med hinanden, hos opdrætter. Her klarer en god hundemor "opdragelsen". Hun holder øje med sine hvalpe, og stopper legen ved sit hundesprog, i lyd og med krop. Især i de sidste 2-3 uger, før hvalpene 8-9 uger gamle får nye familier.
Har tæven kun fået én hvalp, er det derfor vigtigt at opdrætter lader hvalpen få besøg af en anden hvalp, nogle gange. Har opdrætter flere voksne hunde, er det også fint at hvalpene de sidste par uger leger og tilpasser sig deres grænser.
Som regel bliver hvalpene nu vaccineret allerede før de forlader opdrætter, så de tidligt efter fraflytningen, kan luftes på gaden og hilse på venlige hunde, de møder på deres gå-ture.
Tidligere vaccinerede man først hvalpene 12 og 16 uger gamle, og da var det anbefalet at man ikke lod dem hilse på andre hunde før de var færdigvaccineret.
Jeg husker selv hvordan jeg i 1981 bar rundt på min første hvalp, indtil han var 4.mdr. når vi på gå-ture mødte andre hunde. Og det var ikke godt for hans sociale tilpasning til andre hunde.
Det er rigtig godt, at du lader din hvalp hilse på og lege med andre hunde. Men hver dag, det synes jeg er altfor meget. En gang om ugen, f.eks når/hvis du går til hvalpetræning, er det fint at i der mødes med andre hunde, som din hund så kender på en lukket plads, og lade dem lege frit. Men ikke for længe, og det er dig, og de andre hundejere, der skal stoppe legen, hvis det går for voldsomt til. 10- 15 min.`s leg er godt. Det passer med det "frikvarter", man gerne holder midt under hvalpetræningen.
Det er en god ide`at lade sin tæve sterillisere, bedst før den er 2.år, efter den har været i løbetid mindst én gang, ikke for at ændre dens adfærd, kun af helbredsmæssige grunde, hvorved man forebygger at tæven som ældre får livmoderbetændelse, kræft og knuder i mælkekirtlerne. Selv har jeg erfaring for det også har virket mod allergi, hos tre af mine tæver, bl.a. Bella der før har lidt af gærsvampeallergi i skede, poter, læber og ører. Hun blev desværre først steriliseret i sommer 12 år gammel.