Indlæg: 6

Oprettet af | Oprettet: 29-04-2014, 10:14

Lege aggression hos hvalp - sterilisation?

Hejsa
Vores skønne lille blandingstæve på 5 måneder er så glad for alle slags mennesker og alle slags hunde. Desværre er hun i legen med andre hunde alt for voldsom. Vi har socialiseret hende hver dag i de sidste to måneder i hundegård og hundeskov, i håb om at hun ville lære hundesprog og respektere de andre hundes grænser. Og det er da også blevet lidt bedre, men i takt med at hun vokser vil færre og færre hundeejere være med til at hun leger med deres hunde, simpelthen fordi hun er for vild. Vi har indført timeout når legen bliver for voldsom, så tager vi hende væk og så må hun vente lidt før hun kan være med i legen igen. Hun knurrer og gør ikke af hunde når hun bare møder dem og siger hej - det er kun i legen at hun opfører sig for vildt. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind for jeg ville så gerne at min lille pige kunne være med til at lege med andre hunde. Nu er mit spørgsmål så, hvad folks erfaringer er med tidlig sterilisation for at forebygge yderligere adfærdsproblemer?
På nettet er der en masse for og imod så hvis der er nogen der selv har prøvet det ville det være rart at få lidt feedback.
På forhånd tak.

Skriv et svar til indlægget



29-04-2014, 11:56

Jeg ved ikke om det kan hjælpe Hvis du køre din hund lidt træt, inden den møder andre hunde Min den lille er også nogle gange overgiret ,når vi møder andre hunde På den måde hun flyver lige i hovedet på de andre af glæde Men det kan godt være for meget for den anden hund Men så bliver hun sat på plads, af den anden hund Og det hjælper her Men det vil jo ikke hjælpe hos dig ,hvis din hund bare giver igen Så kan det jo blive noget frygtelig noget Min er blevet bedre med alderen Og hun er 1 år nu

29-04-2014, 12:26

tak for svarene, jeg håber du har ret Inger med at det bliver bedre med alderen og jeg tror også jeg selv lægger lidt for meget i det fordi jeg er førstegangsejer. Måske skulle man tone socialiseringen ned så hun kun har fri leg med andre hunde et par gange om ugen. tak for hjælpen!

29-04-2014, 17:34

Det er normalt at hvalpe leger voldsomt med hinanden, hos opdrætter. Her klarer en god hundemor "opdragelsen". Hun holder øje med sine hvalpe, og stopper legen ved sit hundesprog, i lyd og med krop. Især i de sidste 2-3 uger, før hvalpene 8-9 uger gamle får nye familier.
Har tæven kun fået én hvalp, er det derfor vigtigt at opdrætter lader hvalpen få besøg af en anden hvalp, nogle gange. Har opdrætter flere voksne hunde, er det også fint at hvalpene de sidste par uger leger og tilpasser sig deres grænser.

Som regel bliver hvalpene nu vaccineret allerede før de forlader opdrætter, så de tidligt efter fraflytningen, kan luftes på gaden og hilse på venlige hunde, de møder på deres gå-ture.
Tidligere vaccinerede man først hvalpene 12 og 16 uger gamle, og da var det anbefalet at man ikke lod dem hilse på andre hunde før de var færdigvaccineret.
Jeg husker selv hvordan jeg i 1981 bar rundt på min første hvalp, indtil han var 4.mdr. når vi på gå-ture mødte andre hunde. Og det var ikke godt for hans sociale tilpasning til andre hunde.

Det er rigtig godt, at du lader din hvalp hilse på og lege med andre hunde. Men hver dag, det synes jeg er altfor meget. En gang om ugen, f.eks når/hvis du går til hvalpetræning, er det fint at i der mødes med andre hunde, som din hund så kender på en lukket plads, og lade dem lege frit. Men ikke for længe, og det er dig, og de andre hundejere, der skal stoppe legen, hvis det går for voldsomt til. 10- 15 min.`s leg er godt. Det passer med det "frikvarter", man gerne holder midt under hvalpetræningen.

Det er en god ide`at lade sin tæve sterillisere, bedst før den er 2.år, efter den har været i løbetid mindst én gang, ikke for at ændre dens adfærd, kun af helbredsmæssige grunde, hvorved man forebygger at tæven som ældre får livmoderbetændelse, kræft og knuder i mælkekirtlerne. Selv har jeg erfaring for det også har virket mod allergi, hos tre af mine tæver, bl.a. Bella der før har lidt af gærsvampeallergi i skede, poter, læber og ører. Hun blev desværre først steriliseret i sommer 12 år gammel.

30-04-2014, 10:10

Jeg kender det samme fra min hund....hun er tilgengæld rigtig stor og stærk....derfor har jeg altid måttet tage mine forholdsregler iforhold til især mindre hund og hunde af samme køn....min erfaring er at problemet er langt mindre hvis hun er godt aktiveret og motineret og det ikke er for længe siden hun har leget....en anden ting er at du selv kan prøve at få ro på hende inden hun går i leg....at du feks først lukker hende ud af bilen når hun er roligt ventende i bilen, går in i hundeskoven/ parken når hun slapper af...at du først tager snoren af hende når hun er rolig...altå hele tiden øver at hun belønnes når hun falder ned.
En anden ting der virker for min er at holde hende i snor lige til hun får hilst....så kan jeg begrænse farten og derved også voldsomheden.....det skal dog siges at min hund ikke på nogen måde er trykket over at være begrænset af snoren og ændre ikke opførsel i negativ retning når hun er i snor hvilket der jo er mange hunde der gør.
Jeg synes socialisering med andre hunde er vigtigt og skal gøres rigelig...ihvertfald når man som jeg elsker at gå med hunden fri i skov eller park og har brug for at hun hilser pænt på andre hunde og når jeg ikke har en flok hun kan få sine hundesociale behov stillet ved. Nu er der forskel på unde og nogen stresser op og det kan da godt være at de gør det over leg med andre.......det er dog aldrig noget jeg har oplevet trods at hun da hun var teenager legede med andre hunde dagligt..tvært i mod....men hun er også trods sit høje aktivitetsniveau en hund der meget sjældent stresser.
Det korte af det lange...beløn hende for at falde til ro.....også derhjemme øv hende i at vente (feks på vej ud på tur) og lad hende være lidt mere træt når hun får lov til at lege....og vælg legekammerater som matcher....de andre kan hun jo sagtens hilse på uden at få lov til at lege så hun bliver ved med at acceptere så mange typer som muligt