blandingshvalp med agrationer

hej vi har haft tre små blandingshunde men detsvære blev vores hunhund og lederhund kørt nedpå en gå tur for 4 dage siden nu ved vi ikke hvadvi skal gøre skal vi have en lille tæve hvalp eller hvad vores den mindste hund på 2 år har været solgt og kommet hjem igen da de ikke kunne tåle hunde men han har ændret sig så meget i sind før var han en sød dejlig putte gøj men han bliver mere mærkelig fra at være sød og kær hund til en hund der knurrer er ikke langt det er omkring når han sover og man nussser ham og så når han har noget godt mad kødben det er blevet være synes jeg efer hundhunden er død vil det hjælpe at få ham kastereet går det når vi har en stærk han hund vil han tryne den lille kasteret hund mere end nu lige en ting mere det er far og søn

Der er sket store forandringer for jeres hunde, ved at moren som sikkert var førerhund, er væk, og hvalpen er kommet retur.
I har nu 2 hanhunde far og søn, som i skal have til at fungere sammen, og sammen med jer.
Hvis i anskaffer jer en tævehvalp nu, vil det betyde endnu en forandring, hanhundene skal forholde sig til, og i skal opdrage 2 hvalpe, hvilket aldrig kan tilrådes.

Jeres hanhvalp knurrer af jer, fordi han er usikker Evt:
Fordi han kan være blevet forkert passet i den familie, der har haft ham,
Fordi han nu igen er hjemme hos jer, endda uden mor og uden søskende.
Fordi i nusser ham, når han sover, og spiser mad eller ben. Stop det.

Mit bedste råd til jer, få ikke hund nr. 3 nu, men hjælp de to hanhunde til at fungere sammen som et par.
Jeg går udfra hvalpen ikke er så gammel og derfor endnu ikke er kønsmoden.
Derfor også at far er nr. 1 og søn nr.2 i rangorden.
Så faren skal have lov til at "opdrage" sin søn, ved det kropssprog hunde taler sammen. Uden i blander jer.

Aase "hvalpen" er 2 år står der, så jeg er ikke enig i, de to hanner selv skal klare det - men enig i at lade hunden være, når den sover og spiser.

Gør ting hver for sig med de to hanner I har tilbage, så den yngste igen bliver tryg ved at være hos jer - gå tur med én ad gangen, skil dem ad når de skal spise, stop det hvis der er optræk til slåskamp.

Det er en meget dårlig idé at anskaffe hund nr. 3 - den kan ikke erstatte tæven, der blev kørt ned...

Jeg mener lidt det samme som Aase Hvor gammel er faren ? jeg vil sige at når jeres hvalp er som den er kan det være fordi den er meget usikker på alt det der er sket Bliv fra den når den sover og spiser og nr 3 hund skal i slet ikke tænke på det hele bliver meget være Lad dem være sammen når i er der Jeg tror på at det hele nok skal komme til at gå

Hej Tina.
Jeg har helt overset, at det er en 2 år gammel hanhund, der er kommet retur. Ikke en hvalp. Det kan så give dominansproblemer, hvis den han ikke respekterer faren`s signaler, (som han ikke aner er hans far,)
Fordi tæven, der sikkert har styret begge hanner nu er død, begynder de at kæmpe alvorligt om førerpladsen, og den yngste ikke vil give sig, så giver jeg dig ret i, så skal ejer blande sig og vise sig som leder af begge hunde. Uden at den yngste "vinder" kampen.

Faren er den, der har boet i hjemmet hele tiden, "hvalpen" på 2 år er kommet retur Det oplyses ikke, hvor gammel han var, da han kom retur. Så vi ved ikke hvor længe, de har boet sammen, kun at dominansproblemerne er blevet værre efter tævens død.

Vi kan håbe, det lykkes, at de to hanner, kommer til at leve godt sammen, den yngste med respekt for den ældste, så slagsmål undgås. Det er en svær opgave for ejeren, jeg ved det, har selv haft et par jævnaldrene "stridsøstre" med 10 mdrs. aldersforskel, der ikke kunne finde ud af hvem af dem, der skulle bestemme, da den yngste blev kønsmoden.

Enden på det, blev at ingen af dem bestemte, jeg blev begges "overhund". Så de kunne leve sammen som venner, til de blev ca. 15 år gamle begge to.

Om "samlivet" bedres eller forværres ved at den yngste bliver kastreret ved jeg ikke. Begge mine tæver, og moren til den ene blev ad åre sterilliseret, men det var ikke af adfærdsgrunde, det var mælkeknuder og "rod" i deres løbetider, der kunne føre til livmoderbetændelser og kræft.