Indlæg: 3

Oprettet af | Oprettet: 18-02-2014, 11:24

Sove i egen seng.

Hej :-).
Jeg har et lille problem med min hvalp på 5 måneder.
Min kæreste og jeg har desværre ladet hende sove lidt i sengen, men jeg vil meget gerne have hende væk fra den vane igen, da jeg ikke rigtig magter at have hende imellem os og heller ikke vil have det griseri, når hun begynder at komme i løbetid.
I starten af natten sover hun fint i sin seng, men når klokken nærmer sig 01, så prøver hun ihærdig at komme op i sengen. Jeg prøver at lægge hende i seng igen, men hun bliver ved.
Skal jeg bare blive ved? Vi er først lige begyndt på det, så skal jeg bare prøve at fortsætte sådan de næste par dage eller har I andre gode råd? :-)

Skriv et svar til indlægget



18-02-2014, 12:37

I skal blive ved, at føre hende tilbage i sin hundeseng. Ikke kun de næste par dage, giv endelig ikke op. Det gælder al tilvænning og opdragelse af hunde.
Evt. kan et par madgodbidder hjælpe, som i smider i hundesengen, når hvalpen føres retur til sin egen soveplads. Eller i kan købe et netbur og sætte hundesengen ind i. Om dagen bør i lade lågen stå åben, og først bruge buret med lukket låge, når den er tilvænnet og tryg i sit nye "hus".

I må prøve jer frem, men giv ikke op. Giver i op, har i hunden i sengen de næste 10-15 år.

18-02-2014, 14:45

Mange tak Aase :-).
Jeg fortsætter de næste mange dage med at smide hende i seng igen og evt det med godbidderne og hvis det ikke hjælper må jeg prøve med buret :-).

23-02-2014, 12:12

Hejsa! Der er ikke andre råd end det ovenstående, at være vedholdende :-) og måske det allerede funger? :) Fra egen oplevelse, så stod det heldigvis kun på 2-3 dage, men han fik heller aldrig lov at sove i vores seng, dog en vane han havde med fra opdrætter. Vi troede det ville blive lidt af en kamp, da han forsøgte at tryne os ved at gø højlydt og knurre lidt, men de lærer jo fra starten, at vi bestemmer og nu går han i seng med os hver aften og ligger sig pænt i sin kurv, der står (i starten ved siden af mig) for fodenden. I skal bestemt ikke være bange for, at hun bliver ved og når I i forvejen træner lydighed, så er dette en af de mange øvelser :-D

God fornøjelse!