Indlæg: 2

Oprettet af | Oprettet: 11-02-2014, 12:41

Kraftig adfærdsændring efter operation

Hej med jer,

Min 1 1/2 år gamle tæve blev steriliseret i fredags, og har siden da totalt ændret adfærd.

Hun er ekstremt nervøs og opfarende, og vil KUN ligge i sin kurv. Hvis vi løfter hende op knurrer hun voldsomt og bider (det har vi ALDRIG prøvet før), og hvis vi sætter hende ned på gulvet, piver og panikker hun 100% og spæner tilbage i sin kurv. Selv når vi kommer hjem fra arbejde kommer hun ikke ud til os, hvor hun før i tiden galoperede hele lejligheden rundt i glæde i 10 minutter.

Det lyder mærkeligt… men det virker mest af alt som om hun er bange for gulvet. Altså at det foregår inde i hendes hoved. Hun er simpelthen bange for at være noget sted der ikke er hendes seng. Og det kommer til udtryk fysisk også: Hvis vi fjerner hendes seng krymper hun sig helt sammen, og sidder underligt på numsen, med benene strittende ud til siden. Som om hun forsøger at undgå kontakt med gulvet.

Vi ved ikke rigtig hvad vi skal gøre.. hun virker meget meget trist, og hun hverken drikker eller spiser med mindre vi virkelig lokker det i hende. Vi er gået fra at have verdens gladeste og mest frygtløse hund til at have et lille stakkels pjevs. Har I nogen som helst forklaring på dette? Eller idé til hvad vi kan gøre for afhjælpe det?

Hun virker ikke som om hun generelt har smerter; Hun var med min kæreste på arbejde igår, og der var der stort set ingen problemer. Så det er primært noget der foregår derhjemme - og oppe i hendes hoved.

På forhånd tak.

Skriv et svar til indlægget



11-02-2014, 14:59

Det lyder meget bekymrende, at sterilisationen har ændret hendes adfærd og appetit. Det er bestemt ikke normalt. Bliver hun smertebehandlet korrekt ? Hvordan ser operationssåret ud ? Var hun syg da hun blev steriliseret ? Har I fået en pasningsanvisning med hjem fra dyrlægen ?

Jeg synes der er al mulig grund til I kontakter dyrlægen, for undersøgelse og behandling til jeres hund, det kan kun gå for langsomt.

11-02-2014, 15:31

Vil ligesom Aase indtrængende opfordre jer til at ta' til dyrlægen - jeg er sikker på jeres hund har smerter - det har sandsynligvis ikke noget med jeres gulv at gøre - hunden skal drikke og spise, næste dag efter operationen.

At den virker nogenlunde normal, når den er med på arbejde, er fordi den ikke vil vise sig svag (og dermed udsat) uden for de trygge rammer...