Kære alle,
Jeg har et lidt underligt problem med min 8 mdr. gamle ruhårede gravhund - han vil simpelthen ikke ud at gå medmindre han virkeligt "skal" - så siger han selv til ved at pibe og stå ved døren.
På alle andre tidspunkter bliver han decideret sur, hvis han skal afsted, og det er en kamp at få ham ud - især nu, hvor han ikke er helt lille mere. Det underlige er, at så snart han er nede på gaden (vi bor i lejlighed), så ELSKER han at være ude og går tur, så jeg er ret sikker på, at det ikke er det at gå tur i sig selv, der er problemet, men hele situationen med at komme ud af døren. Han vil oftest ikke komme, vil (sjældent) have sele på (vi har prøvet flere forskellige for at se, om selen var problemet), men SLET ikke ud af døren og ned af trappen. Han har på det seneste knurret af mig flere gange, når jeg prøver at lokke ham ud af døren - når jeg så har opgivet for ikke at få en konflikt, har han pilet indenfor igen og surmuler.
På alle andre områder er han en glad og rask hund (på trods af, at man godt kan mærke, at hormonerne raser i ham for tiden), og jeg har virkelig aldrig før prøvet at hund, der ikke blev glad, når der blev rystet med snoren - hvad kan vi gøre for at løse situationen? Det er lidt svært altid at skulle time hans gåture omkring, når han selv siger til!