Hvalpen tager magten.

Hej med jer, jeg har et problem :(

Lidt information omkring situationen: Jeg har en Border Collie hanhund på 5 år som er en meget stille hund, jeg har haft ham fra hvalp af og han er en rigtig dejlig velopdragen hund.

Jeg har så fået en Border Collie hunhvalp på nu 15 uger. Vi har haft hende snart 2 uger.

Jeg valgte samme race, for at temperamentet skulle passe til vores hanhund og at den anden hund ikke skulle gå hen og tage magten fra ham. Yderligere valgte jeg en hunhund således, at vi kunne undgå de fleste konflikter. (Eget-køns-aggression) Hans alder er jo også fin da han endnu ikke er gammel på nogen måde og burde have kunnet håndtere en hvalp.

Problemet er at hvalpen vil betstemme over for vores hanhund og er MEGET hård ved ham.

De har tyggeben liggende, for at hvalpen har noget at gnave i og give sig til i stedet for at lave ballade ;) De egentligt enes egentligt meget godt om disse og der er ikke konflikter hele tiden.

Det går godt nok , med det, PÅNÆR! når damen liiiige synes hun skal have hans tygge ben som han ligger og hygger sig med :(

Så går hun hen og knurrer ad ham og han knurrer selvf tilbage. Han markerer kraftigt at det er hans tyggeben/ting, men hun bliver bare hidsig og vil slås og så tager hun det alligevel. Det er sært så stor en selvtillid sådan en lille hvalp kan have, det havde jeg slet ikke regnet med, det plejer jo at være omvendt at den voksne hund sætter hvalpen på plads.

Jeg markerer overfor hende, at hun skal stoppe, når hun vil tage det han ligger med og for det meste virker det også at sige kraftigt nej!. Det er mig der bestemmer og sætter grænser for hvor langt hendes opførsel må gå, men når hun er i det humør går det stærkt og man skal være hurtig for at skride ind. Nogle gange må jeg indrømme at jeg ikke når at skride ind før hun har taget hans ting :( Når hun har taget det skælder jeg hende ud tager tingen og giver ham den tilbage. Derefter siger jeg kraftigt nej igen og hun holder sig fra ham, så jeg har da indflydelse på hende.

Hun er ligesådan på tur ( Bor på landet med marker og grusveje) hvor hun bestemmer hvad han må snuse i af huller og hvilke pinde han må have og det er ikke altid let at skride ind og stoppe hende.

Sidst havde hans halsbånd en snip, som hun ville have NU! Det resulterede i at han måtte forsvare sig selv, da han jo af gode grunde ikke kunne give hende det, da han jo havde det på. Det endte med at de kom op at slås før jeg nåede derhen for at rede ham :( Han rystede og var meget bange bagefter.

Er der noget jeg kan gøre for, at afhjælpe problemerne dem imellem, for jeg synes det er meget ubehageligt for hanhunden.

De er ikke sure på hinanden hele tiden og hun er også en dejlig lille en som jeg ikke selv har problemer med. Det er bare hanhunden der ikke kan sætte grænser for hende. Han forsøger, men ender med at blive direkte bange og bøje af :(

Kan problemet løses, eller må jeg indse at de på trods af forholdsregler omkring race, køn og alder ikke passer sammen i temprement :(

Hjææælp!!

Din nye hvalp har kun været hos dig et par uger - alt er nyt, og selvfølgelig er det supersjovt med en "storebror" - hun prøver ikke at ta' magten, det er bare en lille hvalp, der ikke ved bedre, men det er ikke fair overfor den "gamle" hund, at den lige pludselig skal dele alt med sådan et "festfyrværkeri".

Og nej, man kan ikke selv reagere så hurtigt, selv om man er til stede, så del hundene op, når de får tyggeben (i bur med den lille el. bag en børnelåge med den store, så den kan være i fred) - ha' den lille i (lang) line, når I går mark-tur, hun ska nok lære at løbe frit alligevel. Det er den voksne, der skal beskyttes - det med at hundene klarer det selv, er efter min mening noget vrøvl.

Den lille forstår heller ikke dine nej'er, og det at du gi'r tyggeben tilbage til den voksne - den forstår du er vred, men ikke over hvad.

Begge hunde skal være trygge i hjemmet og ikke ha' unødige konflikter, derfor skal de deles i nogle situationer, indtil det er blevet en vane at omgås hinanden på en fredelig måde.
Træn nej og ja med den lille, så hun lærer hvad det betyder (google) - gør ting med dem hver for sig, så hver får "enetid" - det er godt for begges selvtillid - det er dig der styrer...

Forhåbentlig har du også tænk over, hvad der skal ske, når tæven bliver kønsmoden ?

Jeg synes en flexi line på tur er en rigtig god ide, så kan hun løbe "frit" samtidigt med at jeg kan stoppe hende når hun bliver for hidsig overfor ham.

Jeg har en børnelåge mellem køkken og stue og her er de delt op indimellem, så han kan få fred for hvalpen (så må jeg lægge tyggebenene frem og give mad når de er hver for sig)

Ligesådan hvis jeg er ude af huset er de ikke sammen, da jeg ikke kan holde øje med hvordan hun er overfor ham. Jeg er nemlig også bange for om der kan ske noget, hvis de skulle komme op at slås igen, for hold da fast hun er en hidsig madame, når hun kommer igang :S

Jeg bruger et bur når hun skal sove. Hun sover i det ved siden af sengen, så hun ikke laver ballade om natten og finder ro til at sove, det fungerer fint. Yderligere har hun jo gitterlågen i køkkenet og accepterer den rigtigt fint. Her finder også ro, så det er jo dejligt at hun er tryg.

Jeg må have trænet mere nej og ja med hende også, så hun forstår det bedre end hun gør nu, det vil gøre det hele lidt lettere hvis hun forstår det hver gang og ikke kun nogle gange.

Tak for svar i 2 :)

Hej Regina.
Undskyld, men jeg kan ikke lade være med at smile lidt, når jeg læser dit hundeindlæg. Sikke en lille snu og energisk dame i har fået i huset. I har valgt en tæve, i samme race som jeres hanhund, for at få en hund med samme temperament og undgå dominansproblemer.
Dominansproblemer får de sikkert ikke, når hun har været i sin første løbetid, vil han være endnu mere eftergivende og hun forblive førerhunden. Det er i hvert fald min erfaring, da jeg fik en tæve på 1.½ år, og da havde en hanhund på 5 år. De levede fint sammen ved det.
Selvom jeres to hunde er samme race, er temperamentet ikke nødvendigvis ens, det kan der være stor forskel på. Det har I allerede nu erfaret, sådan er det.
I dit indlæg nr. 2 kan jeg læse, du allerede har taget fornuftige forbehold, så i også har ro i huset ind imellem. Samt at de skal spise mad og ben adskilt fra hinanden. Læg bare den lille dame i bur med hendes tyggeben, så bliver det en vane hun hygger sig der.
Selv har jeg aldrig haft problemer med at hvalpene tog ting fra de voksne hunde, kun omvendt, hvalpene måtte så afvente og håbe på de fik deres legetøj tilbage. Det er jo de voksnes , især hundemorens måde at opdrage hvalpene til at forstå hvem der bestemmer. Så jeg tror det vil være bedst, hvis du kunne tilskønne hanhunden til at få mere tillid til at turde tage kampen op med sin lillesøster, når hun snupper hans ting. Det skal selvfølgelig ikke ende i slagsmål, men hvis du blander dig, så gør det endelig ikke ved at du råber op, måske kan du nøjes med at afledige hende, ved at bytte, så hun slipper hans ting.
Alt bliver sikkert nemmere når begge hunde er mere ude, så får "krudtuglen" rendt noget af sin legeenergi af på naturlig vis. Held og lykke med begge jeres hunde.