Sterilisation eller ej?

Hej,

Jeg har en 10 mdr gammel Lhasa Apso som var i første løbetid i slutningen af november. Hun er helt skøn og der er intet at udsætte på hendes temperament. Dog når hun er i løbetid knurrer og gør hun overdrevet af andre hunde og jeg synes det er synd for hende at hun skal være "så sur".

Jeg tror ikke at vi skal have hvalpe på hende så jeg overvejer at sterilisere hende. Men jeg synes måske ikke at det er så naturligt og jeg har ikke noget imod at hun bløder, men jeg synes at det er synd for hende at hun er så sur og også at hun ikke kan løbe frit i tre uger.

Jeg vil gerne høre fra jer. Hvad tænker I om sterilisation? For og imod? Argumenter?

Håber at I kan hjælpe mig...

Mvh Lise

Jeg er absolut for sterilisation af tæver. Mest fordi man derved undgår tæven senere i livet får livmoderbetændelse, forebygger den får cancer og mælkeknuder. Falsk drægtighed nogle tæver får i forbindelse med løbetiden, er også et problem der er rart den slipper for.
Du slipper også for løbetidsproblemer i forhold til hanhundene.

Sterilisation gøres bedst midt imellem to løbetider, på en ellers rask tæve er det ikke et svært indgreb.
Min Bella på 12.½ år blev steriliseret i sommer, hvor dyrlægen fandt 2 cyster på æggestokkene. Hun havde kun fået 3 sting, og kom sig fint smertebehandlet i 3 dage, og hun fik stingene fjernet 10 dage efter.
Hun fik det gjort lige efter løbetiden, fordi hun stadig "dryppede" en smule blod. I foråret fik hun fjernet mælkekirtelknuder, et noget større indgreb, hvor hun fik 26 sting.
Hun har hos tidligere ejer fået 2 kuld hvalpe i alt 15. Og iforbindelse med løbetiden hos os, oplevede vi hun var falsk drægtig, og måtte behandles for det.

Jeg ville ønske Bella var blevet steriliseret hos tidligere ejer, da hun havde fået sine hvalpe.
I stedet lod de desværre hanhunden kastrere, for at undgå de fik flere hvalpe.

Din hund er kun 10 mdr. og hun har kun haft en løbetid, hvis hun bliver steriliseret før hun fylder 2 år, skulle hun være godt beskyttet mod ovennævnte sygdomme.

Jeg kan kun anbefale sterilisation hvis man ikke ønsker hvalpe.
Jeg var selv meget i tvivl da jeg havde hørt en del om ændret pels og især var bange for at min tæve skulle ændre personlighed. Jeg syntes også det var et stort indgreb at gøre når nu min hund egentlig ikke havde nogen som helst gener i løbetiden eller perioden efter.
Grunden til at jeg alligevel valgte det var udelukkende at jeg har en hund som har stort behov for motion og aktivering samt leg med andre hunde. Jeg synes det var surt at skulle trække 2 mdr ud af kalenderen hver gang (hun duftede så skønt i ugevis efter ophørt løbetid at vi ikke kunne tillade os at gå hvor der var hanhunde) og også miste muligheden for at gå til træning med hende i 3 uger.
Jeg oplevede umiddelbart at der faldt mere ro på hende mdr efter sterilisationen.....men er nu lidt i tvivl om det i virkeligheden skyldtes den efterfølgende varme sommer og så at hun jo også bliver ældre (1.5 da hun blev steriliseret)...ellers er hun den samme dejlige hund som før. Pelsen står lige flot som altid (ruhåret...hun er en riesenschnauzer). Hun fik betydelig mere madglæde, men for mig var det kun en fordel da hun tidligere var ret ligeglad med mad og godbidder og havde lidt svært ved at få ordentlig fylde. Vægten kan man som ejer jo faktisk ret nemt styre hvis man vil.

Vores gamle täve, som vi desvärre ikke har mere, blev også steriliseret, efter förste löb, noget vi aldrig har fortrydt, og jeg ville helt sikkert göre det igen, hvis jeg fik en täve der ikke skulle ha valpe.
hun var den samme hund. har heller ikke haft problemmer med vägten, eller pelsen.

nu har jeg en han hund, han er kastereret, det er jeg også glad for, han er fuld a energi, og gå-på-mod, som han skal ha. så jeg har kun gode erfarenheder med det.

Jeg vil også tilslutte mig koret af fortalere for sterillisation, af samme årsager : bedre færden i det offentlige rum, træningsmuligheder ubegrænsede, ikke skulle tænke på livmoderbetændelse, eller falsk drægtighed (som godt kan opstå senere hen, selv om tæven i de første løbetider ikke har vist tendens til det). Og der bli'r heller ingen "humørsvingninger", som også kan forekomme.

Jeg synes faktisk det er mere synd tæver kan komme til at døje med falsk drægtighed uden der bli'r gjort noget ved det, og evt. livmoderbetændelse som først opdages sent i forløbet, end at foretage operativt indgreb (sterillisere) en ellers rask tæve, men der er ofte delte meninger om det, da nogle synes det er "unaturligt", og der altid er en risiko ved en operation...

Hvis Bella var blevet steriliseret som ung, kunne denne operation for fjernelse af cyster i mælkekirtlerne sikkert været undgået.

3 af mine andre tæver blev også steriliseret, da 2 af dem fik løbetidsproblemer. Helt uden efterfølgende bivirkninger.
Tværtimod hjalp det mod de gærsvampe-allergiproblemer 2 af dem (mor/barn) led af, som åbenbart også havde noget med hormoner at gøre.

Vores første hund en han-Beagle fik vi kastreret 5 år gammel grundet "adfærdsproblemer", efter råd fra dyrlægen. Selv troede vi ikke rigtig på det, da han ikke var særlig "syg" efter løbske tæver. Dem kunne vi sagtens passere på gå-turene uden problemer. Det hjalp da heller ikke spor, han havde medfødte problemer, og som førstegangs hundeejere, var vi ikke gode nok til at tackle dem.
Vi fortrød han blev kastreret, men det gav os så bedre mulighed for at forøge hundebestanden, så vi i alt fik 6 tæver, heraf 4 i de år han levede.

Hej alle

Tak for gode svar. Kan forstå at der er flere fordele end jeg lige havde troet. Vidste ikke noget om mælkekirtelknuder og at falsk drægtighed var noget der skulle behandles... Dejligt at blive oplyst når man som mig er førstegangshundeejer :0).

Tusind tak for svar.
Vi har talt om det og har besluttet at lade Cookie sterilisere.

Mvh Lise