Desværre er det, som du skriver en helt naturlig adfærd, mellem to voksne hunde af samme køn. At de er brødre gør ingen forskel. Jeres Bimse er selvfølgelig "chokeret" over I har ladet en anden hund ovenikøbet en han som ham selv, flytte ind i hjemmet. Nu kæmper han om førerpladsen dem imellem. Hvis Bølle ikke hurtigt, accepterer sin plads som nr. 2 i rangorden, og fuldstændig forbliver underdanig, så Bimse ikke behøver at være på "dupperne", ved nedstirring, knurren m.m. som overhund, så ender de i slagsmål, skader hinanden, og i værste tilfælde ender det med, I kun har een hund tilbage.
Hvis I vil beholde begge hunde, og de ikke på fordragelig vis, finder ud af rangorden:
Bimse nr. 1 Bølle nr. 2. så skal I nødvendigvis ved forståelse af deres hundesprog, være på forkant, som begges "førerhund", ved at aflede deres opmærksomhed for hinanden, og få den flyttet til jer, FØR de farer i hovederne på hinanden. Det er en svær opgave, tro mig jeg har selv prøvet det mellem to af vores tæver. Det lykkedes for os, men ikke en opgave der er tilrådeligt.
De to hunde, skal fodres hver for sig, opholde sig hver for sig, når de er alene hjemme, og evt. sove hver for sig. Ligger den ene i sofaen, og den anden på gulvet, er de ikke "lige store", så det skal også undgås. Der er mange ting at tænke på, når to voksne af samme køn, skal føres sammen.
Jeg forstår godt i valgte at overtage Bølle, så han ikke skulle aflives, men tænk over om det ikke er bedre, i skaffer ham et nyt hjem, og er der en pomeranianer eller en anden lille voksen hund iforvejen, så skal det være en tæve, så der ikke opstår dominansproblemer.