Aggressiv når han beskytter sit legetøj

Hej Alle

Har en fransk bulldog han på 2 år, som nogle gange bliver aggressiv når han har sit legetøj eller kødben..

Hvis man så prøver at tag det fra ham eller prøver at lege med ham.. så begynder han at knurrer og bidder ud efter en. Ikke at han rigtigt bidder en, men mere snapper efter en.

Ellers er han rolig og kærlig og glad altid.. han har bare de her små perioder engang i mellem

Så tænkte på om i har nogle råd til at få dette aggressivitet væk?

Hvis i absolut skal tage hans legetøj og ben fra ham, og være sikker på, han ikke snapper efter jer, hav en bytteting han gider, at give ham istedetfor.

Det er jo forståeligt han ikke frivillig slipper den slags, uden at få noget til gengæld.

Det samme trick kan I bruge, hvis han selv snupper noget farligt eller ting, der ikke er hans.
Sig "slip" og byt.

tænker bare at han burde slippe ligemeget hvad? altså når jeg er "herren"

For kan ikke lide han bliver aggressiv på den måde

Du er lederen, dig han gerne respekterer på en glad, kærlig og rolig måde, men ikke skal frygte, som var almindeligt i gamle dage. Hvor hunde bare blev opdraget til underdanigt at lystre sin herre.
I er samarbejdspartnere, og ved gensidig respekt, hvor du viser forståelse for hans naturlige reaktioner og hundesprog, vil han også nu som voksen, forblive rolig, glad og kærlig.
Lad ham beholde sit ben og legetøj, du vel selv har givet ham.
Det betyder ikke han også skal have lov til at tage og beholde forbudte ting.

Vil du gerne have han aflevere ting som en "aport", så øv denne aktivitet med ham.
Du ved sikkert, det er ved, at du smider en ting, siger "apport", og aflever eller slip, når han kommer tilbage med den. Øvelsen lykkes bedst ved hjælp af godbidder, når apporten skal afleveres.
Det er vigtigt hunden lærer selv at slippe. Du skal ikke tage ting ud af munden på den.

"Kommandoen" kan du så efter indlæring bruge, også når du vil have ham til at slippe andre ting.

Her hjemme kan vi alle ta alt fra vores hund, det synes jeg er vigtigt, at han ikke vogter sine ting, isär når han ligger med ben i soffaen feks.
Det er ikke fordi vi ta hans ting i tide og utide, men jeg synes det er vigtigt at vi kan, også hvis de for taget noget de ikke må ha.
min har ikke legetöj liggene fremme, det er noget jeg tar frem når vi skal lege/träne og lägger väk igen når det er slut.

Tror også det er måden man tar deres ting på, man kan jo ta dem med et krops sprog der siger ha ha nu tar jeg det, eller man kan ta det som man ta strömper ud a skabet.

Da vi havde 4-5 hunde, der engang imellem fik et tyggeben hver, så måtte jeg for at undgå slagsmål, også tage ½ spiste ben fra de andre, når én af dem havde spist sit ben.
Selvfølgelig var de ikke enige med mig i det, hvilket jeg sagtens forstod, det skete dog uden kamp og knurren, de slap ved kommandoen "slip" og fik istedet en godbid.

Ved indlæring af hvalpe, brugte vi altid kommandoen "slip" + GODBID eller "NEJ" + legetøj de måtte tygge på, når de tog "forbudte" ting, eller snappede efter os og vores fingre, som hvalpe jo gør i leg også med hinanden. Det har intet med aggressivitet at gøre. Men det skal de vænnes fra før de får blivende tænder.

Nu var det jo ikke sådan at vi I hele deres 14-15 års levetid altid rendte rundt med godbidder i lommerne. Efter hvalpetiden, og lømmelalderen, havde de forstået at, når vi sagde SLIP, så skulle de slippe, ikke af frygt, men fordi de på en god måde havde lært at respektere os (min mand og mig) som deres samarbejdspartnere og ledere.
Vi havde få forbud, vi altid overholdt. De blev opdraget og respekteret som familiehunde.

P.S. Eva du mener da ikke for alvor, at din hund ligger i sofaen med ben?

I mange år havde vi altid en legekasse stående i forstuen, med forskelligt legetøj eks. WC-og køkkenruller, mælkekartoner, og andre papæsker, med og uden godbidder i, frote-sokker med knuder på, m.m. da vi dengang havde både en hvalp, en unghund og voksne hunde.
Det gav også de voksne hunde ro, at de små "urostiftere" ind imellem kunne underholde sig selv med legetøjet.

he he, jo han ligger med ben i soffaen, men på et täppe :);
hans yngligs tykke halöj, er nogle tynde ko-örer, og de bliver ikke blöde og snaskede, som sener gör det.

nu har jeg kun en hund, så han har ben liggende fremme i en kurv, når vi skal passe hans veninde , eller der kommer nogen med hund, på besög, så ta jeg kurven väk, så der ikke bliver noget balade.