Da vi havde 4-5 hunde, der engang imellem fik et tyggeben hver, så måtte jeg for at undgå slagsmål, også tage ½ spiste ben fra de andre, når én af dem havde spist sit ben.
Selvfølgelig var de ikke enige med mig i det, hvilket jeg sagtens forstod, det skete dog uden kamp og knurren, de slap ved kommandoen "slip" og fik istedet en godbid.
Ved indlæring af hvalpe, brugte vi altid kommandoen "slip" + GODBID eller "NEJ" + legetøj de måtte tygge på, når de tog "forbudte" ting, eller snappede efter os og vores fingre, som hvalpe jo gør i leg også med hinanden. Det har intet med aggressivitet at gøre. Men det skal de vænnes fra før de får blivende tænder.
Nu var det jo ikke sådan at vi I hele deres 14-15 års levetid altid rendte rundt med godbidder i lommerne. Efter hvalpetiden, og lømmelalderen, havde de forstået at, når vi sagde SLIP, så skulle de slippe, ikke af frygt, men fordi de på en god måde havde lært at respektere os (min mand og mig) som deres samarbejdspartnere og ledere.
Vi havde få forbud, vi altid overholdt. De blev opdraget og respekteret som familiehunde.
P.S. Eva du mener da ikke for alvor, at din hund ligger i sofaen med ben?
I mange år havde vi altid en legekasse stående i forstuen, med forskelligt legetøj eks. WC-og køkkenruller, mælkekartoner, og andre papæsker, med og uden godbidder i, frote-sokker med knuder på, m.m. da vi dengang havde både en hvalp, en unghund og voksne hunde.
Det gav også de voksne hunde ro, at de små "urostiftere" ind imellem kunne underholde sig selv med legetøjet.