Hej Pica
Mange mener at hundene skal klare diverse konflikter selv.
Dette er jeg imidlertid ikke enig i.
Hunde skal, ligesom mange små børn, lære at "lege pænt".
Det er vores ansvar at lære dem dette!
Alt efter hundenes baggrund, race, temperament osv. har de forskellige måder at omgås andre hunde på.
Dette kan let føre til "misforståelser" og deraf mere eller mindre alvorlige slåskampe.
Jo mere hundene får lov til at "klare det selv", jo kortere tid vil der som regel gå før de bliver "sure" næste gang der er optræk til uoverensstemmelser, og så er de godt igang med at udvikle et potentielt problem i forhold til andre hunde.
Dette betyder selvfølgelig "fast arbejde" for os adfærdsbehandlere, men jeg personligt vil hellere undvære dette og så have dejligt velfungerende hunde!! :-);
Jeg plejer at sige til mine kursister at de skal se meget på hundenes kropssprog samt høre efter deres lyde.
Mange der går i hundskove ser dette som et "frirum" hvor de ikke behøver at holde så meget øje med deres hunde.
Jeg mener tværtimod at der er al mulig grund til at være opmæksom på hundenes indbyrdes signaler så man kan stoppe dem inden det bliver alvor.
Hvis de bliver for "voldsomme" i deres kropssprog eller der begynder at komme for meget "lyd" på, vil det være en god idé at standse legen. Dette skal selvfølgelig ikke gøres med råb og skrig, men ved at man stille og roligt går hen og stiller sig immellem hundene eller fjerner sin hund.
Lad hundene få en lille pause så stressniveauet falder igen, snak roligt med hundene, hyg lidt med dem og slip dem så igen.
På denne måde forebygger vi slåskampe eller at nogle bliver "tromlet" og alle, både hunde og mennesker, får en rar oplevelse!
Mange venlige hilsener fra Isabella Andersen