hjælp ! min shih tzu tager alt min energi

hej alle sammen, jeg er normalt et meget tålmodigt menneske men jeg ved ikke lige hvad jeg skal stille op i denne situation længere....
jeg går høj gravid i 37. uge og har en helt vidunderlig og charmerende lille shih tzu (mille) på nu snart 5 måneder sammen med min mand, det skal lige siges at jeg godt ved at når de er omkring de 4 måneder at de kommer i den der kønsmodnings periode og godt kan udfordre lidt, men allerede da hun var 3 måneder begyndte hun med at gør mærkelige og meget trælse ting, og det bliver kun værre...

som sagt er jeg gravid og har desværre bækkenløsning, så min energi er desværre ikke helt i top, men synes ikke jeg kan lave andet end at gå og være stresset over min hund..

i starten sov hun sammen med mig og min mand. indtil hun begyndte at tisse i vores seng, og bide i sengekanten om natten, så fik hun en hunde seng på gulvet i soveværelset til at starte med gik det fint, indtil hun så begyndte at bide og kradse i senge benene og pive/skrige helt ufatteligt (hun havde ikke lært at gø der ) vi forsøgte bare at ignorere hende det hjalp ikke, vi forsøgte over flere uger, til jeg til sidst havde fået ødelagt min nattesøvn så meget at jeg ikk fungerede i hverdagen.. så rykkede vi hende ned i stuen, og lige siden der er det bare gået helt skævt med hende, hun er en super dejlig og fantastisk lille hund når hun ikke laver udnoder. men det sker bare så tit, at jeg ikke ved om det ville være en god ide at beholde hende?
hun var omkring de 3 måneder da hun fik pladsen i stuen.. og lige indtil for en uge siden sov hun der så det vil sige næsten i 2 måneder har vi forsøgt at have hende i stuen,
meeeen, hun racere fuldstændig alt hun kan komme i nærheden af, inden vi går i seng om aftenen flytter vi alt hun kan få fat i og ødelægge, men på en eller anden måde lykkedes det hende alligevel at bide ting i stykker. og hun begyndte også at gøre det hvis vi efterlod hende alene i bare 10 minutter. vi kan INTET have til at stå på gulvet i huset uden hun forsøger ødelægge det, og da vi jo venter barn køber vi en masse baby ting og da jeg kan gå i fødsel når som helst, stiller vi ting frem nu mest for at mille skal vænne sig til dem, men hun ødelægger dem bare !!.. legetøj, skråstol, legetæppe, baby dyne, og meget mere, har hun haft fat i nu, og hun har endda på et tidspunkt sneget sig op på børneværelset, (selvom hun godt ved hun ikke må være der) og fuldstændig raceret det, så meget at jeg brød i gråd over alt det nye der nu var ødelagt, og baby tingene er ikke de eneste ting hun fare på, og hun er nu også begyndt at knurre og gø utrolig meget, også af andre mennesker og 1 gang har hun gjord det af et barn på 7 år ( barnet havde ikke gjord andet end at spise sin rugbrød) hun er nu også begyndt at tisse indenfor, hun har ellers været super god til at være renlig det første meget lange stykke tid, men det er slut nu... og når hun gør noget hun ikke må peger vi på tingene og siger ''fy mille'' og så bliver hun sendt i kurven, og der ligger hun sig normalt bare til at sove og når hun så vågner kommer hun ud i haven og det skal også siges at det umuligt kan være fordi hun ikke bliver aktiveret nok eller har nok legetøj eller noget, for legetøj har hun rigeligt af, og vi har en stor have hun er ude i og fyre krudt af en stor del af dagen, hun bliver leget utrolig meget med, og får så meget opmærksomhed, plus at hun hver 2 eller 3 dag leger med små børn og 2 store labrador ovre hos mine svigerforældre, som har en dagpleje, men stadig har hun krudt i røven hele tiden.. og det kan heller intet have med hendes pels at gøre da jeg plejer hendes pels hver 3 dag, hun kommer med i bad 1 gang i måneden, og får hvalpe klipning når vi synes hendes hår bliver lidt for langt, nu er vi nået der til hvor hun har fået et tæppe i kælderen, og nej vores kælder er ikke sådan en mørk kold og fugtig en.. den er stor lys og der er gulvtæppe på der nede.. altså den er beboelig, der nede har hun soveplads og legetøj nu, og der kommer hun ned når hun skal være alene eller om natten, og det har hun været en uge nu, de første 2 dage, var hun simpelthen SÅ dygtig, sagde intet og lavede intet, men så begyndte hun både at tisse og lave stort der nede, og igen lykkedes det hende at finde ting og bide i stykker.. og nu er hun så også begyndt på at stå for enden af tappen og gø alt hvad hun kan fra kl. 5 om morgene til hun bliver træt, så holder hun pause i en halv time, og så ellers forfra med at gå til vi står op og det er omkring kl. 8.
og hun ved udemærket godt når hun har gjord noget hun ikke må, for med det samme vi kommer ned til hende går hun i kurven og sidder bare der og lovre med halen til hun får et ''fy mille''

hvad i al verden skal jeg stille op? jeg er bange for hvad hun kunne finde på at gøre ved den nyfødte når hun kommer, og at jeg skal gå og holde øje med om mille hele tiden tager vores datters ting og ødelægger dem, og om hun holder hende vågen om natten med gøen osv, eller vækker hende tidligt om morgenen med det, osv osv.
jeg vil så nødigt af med mille, da hun ellers er en super dejlig og putte syg hund, men alt det andet har simpelthen drevet mig så langt ud nu og tæret på mig både psykisk og fysisk, at andre folk opfordre mig til at komme af med hende, fordi jeg render og har ond i kroppen konstant og kan føde når som helst, og mille er så uforudsigelig at andre mener de ikke ville turde have hende når den lille kommer..

HJÆLP!!

En lille hvalp bli'r ikke en sød og god hund af at blive lukket længere og længere væk fra dem, den er afhængig af.
En lille hvalp skal guides og lære hen ad vejen, med små skridt og mange gentagelser.

Den forstår ikke, hvad det er den gør galt, når I peger og siger Fy - den reagerer på jeres betoning og jeres kropssprog, og den ved ikke børneværelset er forbudt område, selv om I har nægtet den adgang - for den er det spændende nyt.

Hvalpen skal lære, hvad der er rigtig og forkert ved aktiv deltagelse af jer - giv den det, den gerne må bide I, skal den irettesættes, skal det gøres med det samme den er i færd med det forbudte og tilbyd den en anden aktivitet. Den kan ikke bare lege med sit legetøj selv.

Det er min fornemmelse at jeres hvalp er meget opkørt af leg med børn og hunde osv., og derfor heller ikke kan finde ro både om dagen og om natten - en lille hvalp skal sove meget og leg skal stoppes, hvis det bli'r for vildt - I har ikke lært hunden at slappe af. Da den var i soveværelset ved jer, burde det ha' været nok med en beroligende hånd ned til den i hundekurven og en tissetur, når den blev urolig.

Men jeg må være enig med jeres venner/familie, når de siger, I skal af med hunden, for jeg tror ikke I, lige nu, er i stand til at ændre jeres væremåde og har ikke overskud til det med baby på vej.

Vil I alligevel helst beholde hvalpen, synes jeg I skal få fat i en adfærdsbehandler, som kan gi' jer nogle anvisninger på, hvad I skal gøre...

Som jeg læser det du skriver så siger du det sådan set selv i teksten, jo længere i flytter hunden væk fra jer jo mere oprør gør den. Min egen shih tzu var også en lille energibombe, han faldt først nogenlunde til ro da han var 2 år, han er nu lidt over 3 år, men ja masser at mental aktivering så de kan blive træt i hovedet.
Jeg vil give Beaglepack ret, den hund skal have et andet hjem inden den bliver meget ældre, tænk på hunden.

hej igen alle sammen, mange tak for jeres svar, men tror i alle opfatter hvad jeg har skrevet på en måde der bestemt ikke har været meningen...

for det første, når hun får afvide hun har gjord noget forkert, peger vi ikke bare fingre og siger fy,
stemmen bliver selvfølgelig hævet og mørk, nettop for at hun skal forstå i tonefaldet at det forkert det hun har gjord, de eneste tidspunkter jeg ikke hæver stemmen på er når jeg ikke fanger hende i at gøre noget hun ikke må, nettop fordi jeg ved at hun så ikke forstår hvad hun bliver skældt ud for..
og for det andet, så bliver hun jo ikke opkørt af leg af børn og andre hunde hver evig eneste dag,
jeg snakkede med dyrelægen om hendes adfærd i starten af det hele, og han anbefalede mig at få hende ud bland andre dyr og store samling af mennesker for nettop at gøre hende mere rolig om natten.. for det tredje, fom jeg skrev forsøgte vi e forskellige ting i en lille periode for at give hende en chance, det kan godt være det så har hjulpet ved nogle af jer andre lige at tage hunden ud om natten eller ligge en hånd i hundekurven.. det prøvede vi da også? men hun blev jo bare mere opkørt af det og så fik vi bestemt ingen søvn, ikke alle hunde er ens?

jeg foretog endnu et opkald til dyrelæge og et hurtigt opkald til en gammel ven der er hundetræner.. det gjorde jeg 4 dage efter jeg skrev indlægget på denne side..
dyrelægen sagde at jeg havde handlet rigtigt i de situationer vores lille hund havde bragt os i og at han ikke kunne se hvordan vi skulle kunne have gjord det anderledes uden at skulle ødelægge vores struktur i hverdagen da vi er en familie med præcision og struktur.. og at vi skulle prøve at aktivere hende i mere hjernevridende leg
min gamle ven (hundetræneren) fortalte mig at grunden til at Mille havde været sådan var fordi hun havde separations angst fordi hun som 6 uger gammel blev udstødt fra den lille hunde familie, og det var så der vi overtog hende, (for tidligt som i nok ved) han synes vi havde kæmpet en super kamp med lille Mille (han har selv oplevet hendes adfærd og synes vi gjorde det flot) mille skulle lære og han understregede at det nok skulle komme med tiden..at hun sagtens kunne være alene uden os uden der ville ske hende noget, han foreslog at vi fortsatte som vi hele tiden havde gjord vi skulle bare være mere faste i vores beslutninger om at ville beholde hende, fordi hun sikkert mærkede at vi tvivlede på hende og derfor udfordrede hun os endnu mere..

vi har her i det lille hjem hold fast i beslutningen om at beholde hende, og fortsat opdraget hende på den måde som vi hele tiden har gjord siden jeg snakkede med træner og dyrelæge..
vi har ændret nogle små ting, og det er at vi nu næsten hver dag aktivere hendes hjerne godt både ude i haven og inden for, og gjord kælderen til et hyggeligt sted for hende være, vi er mere bestemte overfor hende og vi sætter hende mere sammen med mindre børn for ligesom at vænne hende til at der kommer til at være sådan en lille en her hver dag snart!
vi har haft sat en masse babyting og legesager frem til når den lille nye kommer, og det har hjulpet rigtig meget at lade mille snuse rigtig godt til det og sige fy til hende når hun er begyndt at bide i det..

jeg har nu kun 9 dage tilbage til termin..og vi kunne ikke være mere tilfredse i vores lille hjem med vores lille hund! hun har forandret sig rigtig meget og jeg er super glad for at vi holde fast i at hun ikke skulle skilles fra os !
hun sover hver nat i kælderen uden problemer hun hverken tisser eller laver stort indenfor længere, hun siger til hvis hun har brug for at komme ud mellem de daglige ture i haven,
hun er blevet super go og rolig ved mindre børn og forstår når man siger til hende at hun skal slappe af, hun bider ikke længere i ting og ødelægger ikke længere legetøj osv. dog kan hun finde på at bide i toilet papir, men det kan jeg sagtens leve med ! vi andre kan jo også kede os engang imellem og hun er jo stadig en hvalp!
hun hverken knurre eller bider ud efter nogle som helst længere...hun kan finde på at give sig til at gø helt vildt engang imellem men det er kun når hun begynder at lege meget vildt med sit legetøj alene, hun får bare et fy og så gør hun det ikke det næste lange stykke tid,
hun er blevet verdens dejligste lille pige !

jeg tror simpelthen bare at i har opfattet det jeg har skrevet på en måde der ikke var meningen, eller har jeg fået det skrevet på en måde der var svær at forstå og sætte sig ind i..det ved jeg ikke?
men synes noget af det i har skrevet er voldsomt som at, det synd vi har fjernet hende fra os, en hund skal ikke lære fra start af at må sove et bestemt sted hvis man ved den ikke må det når den bliver ældre, jeg har ikke tænkt mig at have en hvalp i sengen samtidig med et spædbarn, hun fik kun lov i den første korte tid fordi hun nettop var skide hamrende rad for at lægge i sin kurv på gulvet.. som dyrelæge siger, gjorde jeg det rigtige i at lære hende at sove separeret fra os..og så har vi jo hele tiden haft struktur, aktivitet og træning her i hjemmet, mille har bare ikke ville give sig selv tid til at lære af det, fordi hun har haft for travlt med bare at ville være sammen med os andre om hun fik skæld ud eller ej, så var det opmærksomheden der trak i hende (efter hvad dyrelæge og træner mener) jeg er super glad for at jeg ikke fulgte hverken jeres eller så mange andres råd om at bare skulle opgive mille ! så ville jeg idag ikke have den søde lille uldtot der bare giver mig smil på læben hver dag ! ..jeg holdte ved og det gav pote !
man opgiver jo heller ikke bare sine børn?..
ja mille var svær i starten og hun drev mig langt ud..men jeg skal jo vænne mig til det, når jeg snart skal til at leve op til titlen at være nybagt mor..

hej igen alle sammen, mange tak for jeres svar, men tror i alle opfatter hvad jeg har skrevet på en måde der bestemt ikke har været meningen...

for det første, når hun får afvide hun har gjord noget forkert, peger vi ikke bare fingre og siger fy,
stemmen bliver selvfølgelig hævet og mørk, nettop for at hun skal forstå i tonefaldet at det forkert det hun har gjord, de eneste tidspunkter jeg ikke hæver stemmen på er når jeg ikke fanger hende i at gøre noget hun ikke må, nettop fordi jeg ved at hun så ikke forstår hvad hun bliver skældt ud for..
og for det andet, så bliver hun jo ikke opkørt af leg af børn og andre hunde hver evig eneste dag,
jeg snakkede med dyrelægen om hendes adfærd i starten af det hele, og han anbefalede mig at få hende ud bland andre dyr og store samling af mennesker for nettop at gøre hende mere rolig om natten.. for det tredje, fom jeg skrev forsøgte vi e forskellige ting i en lille periode for at give hende en chance, det kan godt være det så har hjulpet ved nogle af jer andre lige at tage hunden ud om natten eller ligge en hånd i hundekurven.. det prøvede vi da også? men hun blev jo bare mere opkørt af det og så fik vi bestemt ingen søvn, ikke alle hunde er ens?

jeg foretog endnu et opkald til dyrelæge og et hurtigt opkald til en gammel ven der er hundetræner.. det gjorde jeg 4 dage efter jeg skrev indlægget på denne side..
dyrelægen sagde at jeg havde handlet rigtigt i de situationer vores lille hund havde bragt os i og at han ikke kunne se hvordan vi skulle kunne have gjord det anderledes uden at skulle ødelægge vores struktur i hverdagen da vi er en familie med præcision og struktur.. og at vi skulle prøve at aktivere hende i mere hjernevridende leg
min gamle ven (hundetræneren) fortalte mig at grunden til at Mille havde været sådan var fordi hun havde separations angst fordi hun som 6 uger gammel blev udstødt fra den lille hunde familie, og det var så der vi overtog hende, (for tidligt som i nok ved) han synes vi havde kæmpet en super kamp med lille Mille (han har selv oplevet hendes adfærd og synes vi gjorde det flot) mille skulle lære og han understregede at det nok skulle komme med tiden..at hun sagtens kunne være alene uden os uden der ville ske hende noget, han foreslog at vi fortsatte som vi hele tiden havde gjord vi skulle bare være mere faste i vores beslutninger om at ville beholde hende, fordi hun sikkert mærkede at vi tvivlede på hende og derfor udfordrede hun os endnu mere..

vi har her i det lille hjem hold fast i beslutningen om at beholde hende, og fortsat opdraget hende på den måde som vi hele tiden har gjord siden jeg snakkede med træner og dyrelæge..
vi har ændret nogle små ting, og det er at vi nu næsten hver dag aktivere hendes hjerne godt både ude i haven og inden for, og gjord kælderen til et hyggeligt sted for hende være, vi er mere bestemte overfor hende og vi sætter hende mere sammen med mindre børn for ligesom at vænne hende til at der kommer til at være sådan en lille en her hver dag snart!
vi har haft sat en masse babyting og legesager frem til når den lille nye kommer, og det har hjulpet rigtig meget at lade mille snuse rigtig godt til det og sige fy til hende når hun er begyndt at bide i det..

jeg har nu kun 9 dage tilbage til termin..og vi kunne ikke være mere tilfredse i vores lille hjem med vores lille hund! hun har forandret sig rigtig meget og jeg er super glad for at vi holde fast i at hun ikke skulle skilles fra os !
hun sover hver nat i kælderen uden problemer hun hverken tisser eller laver stort indenfor længere, hun siger til hvis hun har brug for at komme ud mellem de daglige ture i haven,
hun er blevet super go og rolig ved mindre børn og forstår når man siger til hende at hun skal slappe af, hun bider ikke længere i ting og ødelægger ikke længere legetøj osv. dog kan hun finde på at bide i toilet papir, men det kan jeg sagtens leve med ! vi andre kan jo også kede os engang imellem og hun er jo stadig en hvalp!
hun hverken knurre eller bider ud efter nogle som helst længere...hun kan finde på at give sig til at gø helt vildt engang imellem men det er kun når hun begynder at lege meget vildt med sit legetøj alene, hun får bare et fy og så gør hun det ikke det næste lange stykke tid,
hun er blevet verdens dejligste lille pige !

jeg tror simpelthen bare at i har opfattet det jeg har skrevet på en måde der ikke var meningen, eller har jeg fået det skrevet på en måde der var svær at forstå og sætte sig ind i..det ved jeg ikke?
men synes noget af det i har skrevet er voldsomt som at, det synd vi har fjernet hende fra os, en hund skal ikke lære fra start af at må sove et bestemt sted hvis man ved den ikke må det når den bliver ældre, jeg har ikke tænkt mig at have en hvalp i sengen samtidig med et spædbarn, hun fik kun lov i den første korte tid fordi hun nettop var skide hamrende rad for at lægge i sin kurv på gulvet.. som dyrelæge siger, gjorde jeg det rigtige i at lære hende at sove separeret fra os..og så har vi jo hele tiden haft struktur, aktivitet og træning her i hjemmet, mille har bare ikke ville give sig selv tid til at lære af det, fordi hun har haft for travlt med bare at ville være sammen med os andre om hun fik skæld ud eller ej, så var det opmærksomheden der trak i hende (efter hvad dyrelæge og træner mener) jeg er super glad for at jeg ikke fulgte hverken jeres eller så mange andres råd om at bare skulle opgive mille ! så ville jeg idag ikke have den søde lille uldtot der bare giver mig smil på læben hver dag ! ..jeg holdte ved og det gav pote !
man opgiver jo heller ikke bare sine børn?..
ja mille var svær i starten og hun drev mig langt ud..men jeg skal jo vænne mig til det, når jeg snart skal til at leve op til titlen at være nybagt mor..

hej igen alle sammen, mange tak for jeres svar, men tror i alle opfatter hvad jeg har skrevet på en måde der bestemt ikke har været meningen...

for det første, når hun får afvide hun har gjord noget forkert, peger vi ikke bare fingre og siger fy,
stemmen bliver selvfølgelig hævet og mørk, nettop for at hun skal forstå i tonefaldet at det forkert det hun har gjord, de eneste tidspunkter jeg ikke hæver stemmen på er når jeg ikke fanger hende i at gøre noget hun ikke må, nettop fordi jeg ved at hun så ikke forstår hvad hun bliver skældt ud for..
og for det andet, så bliver hun jo ikke opkørt af leg af børn og andre hunde hver evig eneste dag,
jeg snakkede med dyrelægen om hendes adfærd i starten af det hele, og han anbefalede mig at få hende ud bland andre dyr og store samling af mennesker for nettop at gøre hende mere rolig om natten.. for det tredje, fom jeg skrev forsøgte vi e forskellige ting i en lille periode for at give hende en chance, det kan godt være det så har hjulpet ved nogle af jer andre lige at tage hunden ud om natten eller ligge en hånd i hundekurven.. det prøvede vi da også? men hun blev jo bare mere opkørt af det og så fik vi bestemt ingen søvn, ikke alle hunde er ens?

jeg foretog endnu et opkald til dyrelæge og et hurtigt opkald til en gammel ven der er hundetræner.. det gjorde jeg 4 dage efter jeg skrev indlægget på denne side..
dyrelægen sagde at jeg havde handlet rigtigt i de situationer vores lille hund havde bragt os i og at han ikke kunne se hvordan vi skulle kunne have gjord det anderledes uden at skulle ødelægge vores struktur i hverdagen da vi er en familie med præcision og struktur.. og at vi skulle prøve at aktivere hende i mere hjernevridende leg
min gamle ven (hundetræneren) fortalte mig at grunden til at Mille havde været sådan var fordi hun havde separations angst fordi hun som 6 uger gammel blev udstødt fra den lille hunde familie, og det var så der vi overtog hende, (for tidligt som i nok ved) han synes vi havde kæmpet en super kamp med lille Mille (han har selv oplevet hendes adfærd og synes vi gjorde det flot) mille skulle lære og han understregede at det nok skulle komme med tiden..at hun sagtens kunne være alene uden os uden der ville ske hende noget, han foreslog at vi fortsatte som vi hele tiden havde gjord vi skulle bare være mere faste i vores beslutninger om at ville beholde hende, fordi hun sikkert mærkede at vi tvivlede på hende og derfor udfordrede hun os endnu mere..

vi har her i det lille hjem hold fast i beslutningen om at beholde hende, og fortsat opdraget hende på den måde som vi hele tiden har gjord siden jeg snakkede med træner og dyrelæge..
vi har ændret nogle små ting, og det er at vi nu næsten hver dag aktivere hendes hjerne godt både ude i haven og inden for, og gjord kælderen til et hyggeligt sted for hende være, vi er mere bestemte overfor hende og vi sætter hende mere sammen med mindre børn for ligesom at vænne hende til at der kommer til at være sådan en lille en her hver dag snart!
vi har haft sat en masse babyting og legesager frem til når den lille nye kommer, og det har hjulpet rigtig meget at lade mille snuse rigtig godt til det og sige fy til hende når hun er begyndt at bide i det..

jeg har nu kun 9 dage tilbage til termin..og vi kunne ikke være mere tilfredse i vores lille hjem med vores lille hund! hun har forandret sig rigtig meget og jeg er super glad for at vi holde fast i at hun ikke skulle skilles fra os !
hun sover hver nat i kælderen uden problemer hun hverken tisser eller laver stort indenfor længere, hun siger til hvis hun har brug for at komme ud mellem de daglige ture i haven,
hun er blevet super go og rolig ved mindre børn og forstår når man siger til hende at hun skal slappe af, hun bider ikke længere i ting og ødelægger ikke længere legetøj osv. dog kan hun finde på at bide i toilet papir, men det kan jeg sagtens leve med ! vi andre kan jo også kede os engang imellem og hun er jo stadig en hvalp!
hun hverken knurre eller bider ud efter nogle som helst længere...hun kan finde på at give sig til at gø helt vildt engang imellem men det er kun når hun begynder at lege meget vildt med sit legetøj alene, hun får bare et fy og så gør hun det ikke det næste lange stykke tid,
hun er blevet verdens dejligste lille pige !

jeg tror simpelthen bare at i har opfattet det jeg har skrevet på en måde der ikke var meningen, eller har jeg fået det skrevet på en måde der var svær at forstå og sætte sig ind i..det ved jeg ikke?
men synes noget af det i har skrevet er voldsomt som at, det synd vi har fjernet hende fra os, en hund skal ikke lære fra start af at må sove et bestemt sted hvis man ved den ikke må det når den bliver ældre, jeg har ikke tænkt mig at have en hvalp i sengen samtidig med et spædbarn, hun fik kun lov i den første korte tid fordi hun nettop var skide hamrende rad for at lægge i sin kurv på gulvet.. som dyrelæge siger, gjorde jeg det rigtige i at lære hende at sove separeret fra os..og så har vi jo hele tiden haft struktur, aktivitet og træning her i hjemmet, mille har bare ikke ville give sig selv tid til at lære af det, fordi hun har haft for travlt med bare at ville være sammen med os andre om hun fik skæld ud eller ej, så var det opmærksomheden der trak i hende (efter hvad dyrelæge og træner mener) jeg er super glad for at jeg ikke fulgte hverken jeres eller så mange andres råd om at bare skulle opgive mille ! så ville jeg idag ikke have den søde lille uldtot der bare giver mig smil på læben hver dag ! ..jeg holdte ved og det gav pote !
man opgiver jo heller ikke bare sine børn?..
ja mille var svær i starten og hun drev mig langt ud..men jeg skal jo vænne mig til det, når jeg snart skal til at leve op til titlen at være nybagt mor..

UPS..undskyld den samme lange besked, der er sendt flere gange !
min computer blev ved med at skrive fejl, så trykkede jo bare flere gange ;)

synes lige jeg ville smide dette billed op, hvor vi alle sammen får os en middagslur på sofaen..
et meget elskværdigt billed synes jeg ! :)

Vil også sige, det er super I føler, alt nu er godt, men jeg synes nu stadig det halter med tilgangen og forståelsen af hunden :
En lille hund bringer ikke sin menneske familie i nogen situationer, det er menneskene, der tackler hunden forkert - hunden udfordrer ikke, den reagerer bare på det, den bli'r udsat for - hunden er ikke i stand til at "give sig selv tid til at lære", den skal lære over tid, af dem den omgås.

Men held og lykke med både hund og barn : )