Indlæg: 6

Oprettet af | Oprettet: 14-08-2013, 21:42

Hvalp i snor, hvornår?

Hej

Jeg har læst i en bog at en golden retriever hvalp først skal lære at gå i snor fra den er 4 måneder gammel? Hvad gør man så indtil da? Hvis den skal ud og ikke kun være i baghaven, er det så ikke lidt risikabelt at den bare kan fare rundt?

På forhånd tak:)

Skriv et svar til indlægget



15-08-2013, 07:10

Det lyder underligt. Hvorfor skulle en hvalp tage skade af at være i snor? Jeg synes tværtimod at der er bedst at vænne hvalpen til snoren med det samme.....dermed ikke sagt at den skal slæbes rundt på lange ture i den.....bare lad den gå rundt lidt med den for at vænne den til det.....de fleste hvalpe vil hurtigt acceptere den og også næsten automatisk følge med hvor du leder den.
Til gengæld er det efter min mening en rigtig god idé også at lade den løbe frit helt fra starten.....find et sikkert sted hvor der er god afstand til trafik og anden "fare". Hvalpen vil helt automatisk holde sig i nærheden af dig og skulle den løbe en anden vej end i din retning kan den jo ikke løbe ret langt i starten. En super øvelse er at slippe hvalpen fri og så være i bevægelse væk fra den uden hele tiden at kalde på den. Hvalpen har et stærkt ønske om at holde sig i nærheden af sin flok og vil automatisk følge efter.....opdager den at du kan finde på at "forlade" den lærer den lynhurtigt at holde godt øje med dig og følge dig. Jeg tror det er en stor fordel at indøve dette fra start.....det er altså noget sjovere at gå med en hund som ved at det er dens ansvar at holde øje med dig og følge dig istedet for at det er dig der hele tiden skal hold øje med hvor den er på vej hen (hvilket vi selvfølgelig overordnet må gøre alligevel) og følge efter den. Nu er der selvfølgelig stor forskel på racer og mange jagthunde har så stærke instinkter at de unanset træning vil følge en spændende fært...flok eller ej, men med en golden retriver tror jeg godt du kan regne med at den vil prioritere at holde sig til dig (unghundeperioden er selvfølgelig lidt speciel hvad det angår og tæller ikke rigtig). Jeg har ihvertfald haft stor succes med ovennævnte metode. Jeg har en Riesenschnauzer som oprindelig er en slags hyrdehund (kvægdrivende) men meget selvstændig. Hun er nu 2 år og når vi går på tur undersøger hun alt, men kigger med få sekunders mellemrum tilbage på mig for at se om jeg stadig er med....skifter jeg retning er hun lynhurtigt tilbage. Jeg har aldrig i hvalpetiden oplevet at hun har forsøgt at stikke af fra mig på en tur og hun har gået løs i parken fra dag 1....og i øvrigt med snor på fortovet også fra dag 1.
Held og Lykke

15-08-2013, 07:44

Jeg ved ikke om der gælder særlige regler/hensyn ved luftning af en Retriverhvalp.
Mine hvalpe vænnede jeg til at have både halsbånd og snore på, i 6-8 ugers alderen.
I den sidste uge før de rejste "hjemmefra" blev de flere gange dagligt luftet lidt udenfor vores have, så de også havde mødt lidt af den "store verden", dem på to- og fire ben, cykler og biler.

15-08-2013, 07:51

Det skal tilføjes, de 3 kuld vi har haft, alle var små nysgerrige Beaglehvalpe, der ikke frygtede noget eller nogen.
Iøvrigt var de næsten renlige, da det var forårshvalpe, og vi var heldige med godt vejr, så fra morgen til aften tilbragte de tiden i haven, på græs, i en indhegnet hvalpegård, hvor de selvfølgelig også havde et par transportkasser, vand i trug og forskelligt legetøj.

15-08-2013, 13:07

hej Mette

Dette er noget værre vrøvl. Selvfølgelig skal den da have snor på og ud at lære at gå pænt osv. Hvordan skal hunden ellers socialiceres?

jeg er nysgerrig omkring hvilken bog du har læst dette i.

16-08-2013, 09:05

Jeg tror misforståelsen er kommet ved, at man ikke skal gå rigtig tur med en helt ung hvalp - den skal bare ud i næromgivelserne og se på livet. Være tryg i sin flok, som selvfølgelig tager den med ud på oplevelser, men ikke går lange ture med den, det kan den fysisk ikke klare i større mængder.

Selvfølgelig skal den lære at have halsbånd, sele, snor på - det træner man da i det små derhjemme og på udflugterne, så er det så meget nemmere, når man skal til at gå "rigtige" ture.

16-08-2013, 10:26

Måske har Mette Nielsen læst det i en meget gammel hundebog, fra dengang vi blev rådet til først at gå ture med hunden, når den var færdig vaccineret efter den var fyldt 4.mdr.
Dengang man ellers gik og løftede hunden op, når man mødte en anden hund.
Det husker jeg, fra vi fik vores første hvalp i 1981.

Nu er man heldigvis blevet klogere, og lært at hundehvalpe også skal socialiseres tidligere.