Nr. 2 hund skal i bare opdrage som i har gjort med nr. 1. Den er jo velfungerende.
Nr. 1 er stadig meget ung, så de vil helt sikkert lege godt sammen, i hvert fald indtil nr. 2 bliver kønsmoden.
Så skal i være opmærksom på, der kan opstå dominansproblemer, og at de måske ikke selv kan finde ud af rangorden dem imellem.
Det er min erfaring med to tæver, hvor der kun var 11 mdr. imellem dem. Den yngste, der var lidt af en vildbasse, og meget klog, ville ikke respektere den noget mere bløde ældstes hundesprog, som overhund, og det gav alvorlige problemer = slagsmål.
Det er ikke ualmindeligt, derfor anbefales det, at man venter med hund nr.2 til hund nr.1 er min. 3 år. Især ved hunde af samme køn.
Det er selvfølgelig ikke sikkert i får dominansproblemer, måske klarer hundene rangorden dem imellem selv, men i skal være opmærksom på, det kan opstå, og at det ikke skyldes aggressivitet.
Jeg synes i skal prøve at lade dem være sammen både om natten og i alene-hjemmetiden, lad det komme an på en prøve, kun skille dem ad, hvis det giver uhensigtsmæssig uro og ufred, specielt hvis i får problemer, når den lille bliver kønsmoden.
Mine to "stridsøstre" sov fint sammen også med de 3 ældre tæver om natten, men i alene-tiden , var de skilt ad med et bryggers og to børnegitre imellem sig.
Moren og den yngste i forstuen, den ældste og to ældre tæver i køkkenet. Så var jeg sikker på der var ro på i hele flokken.
Efterhånden som de 3 ældre tæver "himlede," var de to stadig anbragt hver for sig alene hjemme.
Held og lykke med jeres to ½.søskende hunde.