Valg af racehund.

Halløjsa herinde :-);

Da jeg simpelthen ikke kan undvære hundens elskværdige selskab, har jeg besluttet mig for, at min datter (3 år) og jeg skal have en ny vovse, når vi inden (forhåbentligt) særlig længe flytter til nogle mere ansvarlige omgivelser for hundehold.

Det er sådan nu, at jeg hovedkuls har forelsket mig i både Boxeren og Grand Danoisen! Og jeg kan simpelthen ikke vælge imellem dem på stående fod. Jeg ved at forberedelse er noget af det bedste du kan gøre for din hund, så derfor er det også vigtigt for mig, at jeg lærer begge hunderacer så godt at kende, at jeg ikke på noget tidspunkt vil fortryde et valg.

Derfor.. Tænkte jeg på, om nogle hundeejere herinde kunne dele ud af deres erfaringer med overstående racer???? Gerne for/imod. Jeg er 22 og alenemor til min pige på 3 år - derfor betyder det også meget, at det er en race som er rolig/kærlig/blid samtidig med, at den gerne må have lidt krudt bagi.

Håber at høre fra nogle dejlige erfarne hundeejere, så valget forhåbentligt falder mig lettere til den tid :-)))

Undskylder for den dobbelte tekst foroven ;-) Jeg ved ikke lige hvad der gik galt der.

Jeg kan sagtens se hvad du mener :-) og med fuld forståelse. Jeg har en hel del erfaring med div. Hunderacer (på nær de to), da jeg igennem hele mit liv har boet sammen med forskellige racer. Dvs. At jeg også godt er klar over, hvilken indsats det kræver hvis man skal ende ud med hund som hviler i sig selv. Desuden mener jeg også, at tidlig forberedelse - som tilfældet er her - er den bedste vej frem, både hvad angår racen, men også hvad jeg kan tilbyde hunden :-) og jeg mener selv, at vi har en masse at byde på.

Jeg sætter stor pris på dit svar, og tager det helt klart i betragtning (selvom jeg mener at have godt styr på det meste), men jeg var nu mere på udkig efter nogle råd decideret omkring racerne.. Hvad siger en Grand Danois til en forbigående kat? Og hvad mener en Boxer om vand? Blot nogle hurtige eksempler. Altså, nogle som kan forklare mig lidt om deres sind og deres adfærd i hverdagen. Hvor godt rustet er de? Synes det har været svært for mig, at læse mig frem til netop disse ting på nettet :-) men igen, tusind tak for dit svar.

Godt svaret. Du kan også læse et par bøger om hunde imens du tænker. Tænker du f.eks. på at I begynder med en hvalp, så læse bogen " Fra hvalp til hund". Den er god og meget udførlig. Du kunne også tilbyde din datter at hun læser bogen, hvis du ikke lige er til bøger selv. Eller I kan læse den sammen. Den er skrevet af Irene H. Jarnved. Bogen er udgivet i samarbejde med Dansk Kennelklub. Så du kan henvende dig der, eller hos boghandleren selvfølgelig. Den er overkommelig og ikke særligt tyk den bog. Tag den med i toget, og læs den på vej hjem evt. Endvidere kan I læse Patricia Mc Connell s bog:" I den anden ende af hundesnoren ", for ligesom at komme lidt ind på hvad en hund kræver. Og hvad mennesker kræver af en evt. livsledsager, en hund. Til sidst vil jeg lige sige at, du skriver at I har haft hund før. Det er altid en god ting. Men det er ikke sikkert at I skal glemme den I havde før. Forstå mig ret. Man glemmer selvfølgelig ikke en man har holdt meget af, der går noget tid hvor man ligesom er immun for andre hunde. så pas på med en ny, og lad være med at sammenligne. Ikke to hunde, eller to andre individer i øvrigt, er ens. Man tænker ikke lige over at man sammenligner, men det gør man. Ligeså med kærrester, ikke? Nå men jeg vil slutteligt ønske jer held og lykke med det hele. I en af de to bøger står en del om racerne. Deres egenskaber, osv. Det er en vejledning. Der er også tegninger af hundene, og meget andet praktisk. Anne Liebst

P.s. det med at der skal være krudt i rumpen på jeres hund, det kan I selv skabe. Man får ikke en ideal hund med det samme. Man bør være opmærksom og "lytte " til hundens psyke. Ligeså sin egen. Evt. kan du læse " Hundelytteren " for at komme på rette spor. Nu ser jeg at din datter er tre år, så hun kan næppe læse selv. Undskyld min uopmærksomhed. Men held og lykke med at finde den rigtige følgesvend til jer begge. I kan evt. gå til træning med jeres hund, det vil I alle tre have godt af. Så kan din datter også lære at styre hunden, fra hun er helt lille. Altså din datter. Det vil gavne jer begge på sigt. Hej igen. Anne Liebst

Hej Anne, og tusind tak for dit svar.
Jeg vil helt sikkert se, om ikke jeg kan opsnuse bøgerne et af stederne. Det lyder som en rigtig god idé, jeg sjovt nok ikke selv lige har tænkt meget over (jeg er ikke den store læseheste ;-));

Mht. sammenligning af vores tidligere hund, så kan det slet ikke lade sig gøre :-)) jeg har altid været vant til hunde med en meget kort eller ru pels, men vores Romeo var en rigtig bamse. Lang og lækker blød pels - desværre en pelstype jeg reagerede kraftigt på mht. Allergi. Dette er også den eneste grund at vi ikke længere har ham, samt den eneste grund til et "raceskift". En sørgelig historie, men der vat intet som kunne lindre min pludselige allergi, trods lægebesøg osv. Derfor har jeg også valgt at vende tilbage til de kortpelsede hunde :-));

Endnu en gang, tak for dit svar :-) bøgerne har helt kært vakt min interesse!

Som en tidligere har skrevet så er det krævende racer du har valgt, som jeg vurderer ikke er 1 gangshunde. Begge racer har et ret følsomt gemyt og tåler ikke gammeldags straf/hård opdragelse - men samtidig er det hunderacer som skal have en meget ustresset og rolig og konsekvent opdragelse så den altid ved hvor skabet skal stå. Det er der mange mennesker der ikke kan skelne mellem og så bliver opdragesen så desværre det værste af begge sider med en frustreret hund som resultat.

Får du valgt den rigtige hvalp og lykkedes opdragelsen derimod, får du --- ved begge racer - fantastiske rolige og ekstremt kærlige/trofaste hunde som også kan være rigtig gode til børn.

Men og der er mange men`er- for det første er det begge racer som har mange og jeg mener mange kræfter- hvis du rammer forkert med opdragelsen har du en hund der kan blive farlig for sine omgivelser og som du ikke har en kinamands chance for at holde uden du skal igang med alskens grimme ting som tovholder.
-Begge racer er fysisk sarte , man risikerer mange og store dyrlægeregninger, det er hunde som du måske ikke kan få fuldt sygeforsikret og det er hunde som ikke bliver så gamle. GDeren har ikke krudt i bagdelen, det er derimod en meget rolig hund hvorimod boxeren oftest er meget legesyge et langt stykke af vejen. - du skal lede længe og grundigt for at finde en god avler med gode linier hvor både helbred og temperament er iorden , foderregningen er stor og der kan være en tendens til egen kønsagression ,i det mindste hos hannerne. Så vil jeg sige en hund med krudt i bagdelen , der er det ekstremt vigtigt at den er godt opdraget, ellers bliver det bare en hund som er overstresset og fliner rundt.
Jeg har mødt (og haft boxer) der er fantastisk blide og kærlige, men alligevel slagsbrødre overfor andre hunde - jeg har mødt GD ere som har angrebet (min hund) uden varsel og GDere som er graciøse blide og fascinerende og legesyge - selvom de aldrig går med på de rigtig lange løbeture med andre hunde. Begge racer er vagtsomme og jeg kender ikke nogen som har jagtdrift, om de jager katte og kan lide vand er lige så forskelligt som alt muligt andet og et spørgsmål om hvordan du takler opdragelsen.

opsummerende: Fælles for dem er at de ved den korrekte håndtering kan blive meget blide kærlige og vidunderlige hunde- men går det galt så får I et svært familieliv en utilpasset boxer er ulidelig. Fælles for dem er også at de er svære at finde sunde og raske og at hundesygeforsikringer tager negativ højde for dette samt at de ofte lever i kort tid - ned til 6-7år.Fælles for dem er også at det ikke bør være løsgående hunde, fordi mange mennesker skræmmes af racerne(som mange andre racer - men boxeren virker intimiderende på de fleste ikke-hunde mennesker);

sidst vil jeg spørge dig, hvilke kriterier har du valgt udfra- kan du lide den korte pels på en muskuløs hund, er det det trofaste /legesyge(som GDeren så ikke rigtig har) eller er det det at du ønsker en hund med krudt i bagdelen?
Hvad har du energi til at lave med hunden, drømmer du om agility, rally, dogdancing eller vil du hellere bare gå ture........eller skal din hund være en havehund?

Hej Pia, og tusind tak for dit berigende svar.

Personligt, har jeg altid været meget fascineret af store hunderacer, og jeg finder noget roligt og ædelt over disse hunde, uanset race. Mit valg er faldet på de beskrivelser jeg hat mødt rundt omkring på nettet (jeg har søgt så megen information som muligt, men mangler alligevel liiiige det sidste).

For at besvare dine spørgsmål, så et det min mening at hunden skal være en familiehund. Dvs. Agility osv. Det er ikke mig. Jeg finder heller ikke interesse i at udstille en kommende hund. Derimod er træning for mig rigtig sjovt, og i og med det kun er min datter og jeg i husstanden (jeg er desuden hjemme studerende, og er derfor hjemme i de fleste timer på et døgn) hat jeg masser af tid til dette. Min datter synes også det er en sjov ting, da vi tit "træner" med med mine forældres halvgamle hundepige. Dette betyder så også, at jeg som minimum vil gå til hvalpetræning med hunden.

Gode gårture er også noget som både min datter jeg nyder rigtig meget. Lange som korte - så den ville bestemt ikke blive en "have hund" :-);

Jeg sætter stor pris på dit svar - det har givet stort med stof til eftertanke.

Hej Pia, og tusind tak for dit berigende svar.

Personligt, har jeg altid været meget fascineret af store hunderacer, og jeg finder noget roligt og ædelt over disse hunde, uanset race. Mit valg er faldet på de beskrivelser jeg hat mødt rundt omkring på nettet (jeg har søgt så megen information som muligt, men mangler alligevel liiiige det sidste).

For at besvare dine spørgsmål, så et det min mening at hunden skal være en familiehund. Dvs. Agility osv. Det er ikke mig. Jeg finder heller ikke interesse i at udstille en kommende hund. Derimod er træning for mig rigtig sjovt, og i og med det kun er min datter og jeg i husstanden (jeg er desuden hjemme studerende, og er derfor hjemme i de fleste timer på et døgn) hat jeg masser af tid til dette. Min datter synes også det er en sjov ting, da vi tit "træner" med med mine forældres halvgamle hundepige. Dette betyder så også, at jeg som minimum vil gå til hvalpetræning med hunden.

Gode gårture er også noget som både min datter jeg nyder rigtig meget. Lange som korte - så den ville bestemt ikke blive en "have hund" :-);

Jeg sætter stor pris på dit svar - det har givet stort med stof til eftertanke.

Hej Pia, og tusind tak for dit berigende svar.

Personligt, har jeg altid været meget fascineret af store hunderacer, og jeg finder noget roligt og ædelt over disse hunde, uanset race. Mit valg er faldet på de beskrivelser jeg hat mødt rundt omkring på nettet (jeg har søgt så megen information som muligt, men mangler alligevel liiiige det sidste).

For at besvare dine spørgsmål, så et det min mening at hunden skal være en familiehund. Dvs. Agility osv. Det er ikke mig. Jeg finder heller ikke interesse i at udstille en kommende hund. Derimod er træning for mig rigtig sjovt, og i og med det kun er min datter og jeg i husstanden (jeg er desuden hjemme studerende, og er derfor hjemme i de fleste timer på et døgn) hat jeg masser af tid til dette. Min datter synes også det er en sjov ting, da vi tit "træner" med med mine forældres halvgamle hundepige. Dette betyder så også, at jeg som minimum vil gå til hvalpetræning med hunden.

Gode gårture er også noget som både min datter jeg nyder rigtig meget. Lange som korte - så den ville bestemt ikke blive en "have hund" :-);

Som tidligere antydet, går jeg også efter hunderace som har det rolige, kærlige og blide i sig. Det er vigtigt for mig, at mit datter skal kunne føle tryg i nærheden af hunden - og derfor er de så vigtige egenskaber for mig. Det legesyge gen som jeg også efterlyser, er nok mere for min egen skyld. Jeg kan godt lide, at jeg kan tumle med hunden - og at den ikke et for "sart". Måske falder GD'en ikke helt under denne kategori kan jeg fornemme, og det har helt klart sat tankerne igang.

Jeg sætter stor pris på dit svar - det har givet stort med stof til eftertanke :-)

Jeg er glad for at du kan bruge mit indspark- jeg har et mere men først forbehold.
1) når du er studerende- så vil din tid jo ændrer sig, og som jeg skriver er det følsomme gemytter- det betyder at især boxeren kan have problemer med at være alene hjemme - og det vil være hårdt for den når den tid kommer- hvis den er vant til du altid er hjemme.

2) hvis du er indstillet på at arbejde med hunden, lege med den, finde på sjove ting som der kan udfordrer den, så den bliver mentalt stimuleret og du er vedholdende i forhold til den kommer ud og brænder noget krudt af, så vil jeg give nogle hunderacer herunder som måske kan være interessante for dig.

Jeg kigger over i jagthundegruppen, fordi det er hunde som også knytter sig meget til ejeren, de er mere stabile og kærlige overfor børn og det er hundetyper som er nemmere at finde sunde og raske. Desuden er det hunde som jeg et eller andet sted synes er bedre familiehunde (jeg elsker altså også boxere og de gode GDere);

De racer jeg synes du skal prøve at kigge lidt på er

vizslaen: korthårs (så får du lidt boxerkroppen). Vizslaen er klog, den kræver noget af dig- den går gerne sammen med flere hunde(er social) men har man den alene skal dette stimuleres og har man ikke velstimuleret vizsla kan den blive destruktiv. MEN hvis man har en velstimuleret vizsla har du den vidunderligste familiehund.

engelsk setter: det samme her, den er venlig og god men beder dig om at du betaler det gode sind tilbage med mental stimulering og masser af motion

Flatcoated retriever: Jordens kærligste hund som er så nem at den finder sig i hvad som helst. Men den ideele flat opdragelse er blid, venlig og forstående. Stresser nemt og kræver en rolig tydelig venlig ejer.

og endelig, hvis du ellers kan finde en sund en, så hvad med new foundlænderen?

Jeg er iøvrigt enig med dig i at en stor hund er bedre til et lille barn end en lille hund- de skal bare ikke være alene sammen
Og så ville jeg iøvrigt vælge en tæve i din situation :0)

Hvis du har allergi overfor hund så tror jeg ikke skift til korthåret hund hjælper....tvært imod så er de små korte hår meget sværere at få bugt med ende de lange. Hvis du er hundeallegisk skal du nok tænke i trimmehunde eller allerbedst puddel ; som jo også findes stor). Og så blive vaccineret mod allergien først...det blev min mand med god effekt....vi har hund som trimmes for at reducere fæld af underuld

Hvis du har allergi overfor hund så tror jeg ikke skift til korthåret hund hjælper....tvært imod så er de små korte hår meget sværere at få bugt med ende de lange. Hvis du er hundeallegisk skal du nok tænke i trimmehunde eller allerbedst puddel ; som jo også findes stor). Og så blive vaccineret mod allergien først...det blev min mand med god effekt....vi har hund som trimmes for at reducere fæld af underuld

Hej Pia, og endnu en gang tusind tak! :-) Jeg vil helt klart se nærmere på de forskellige racer - og jo, så undskylder jeg lige alle mine svar. Jeg ved endnu en gang ikke lige hvad der gik galt - omend man skulle være i tvivl omkring det første, kan man jo altid læse det næste ;-) hæhæ.

Jeg har fortsat tænk i rigtig mange hundebaner, og også om det nu er det rigtige tidspunkt (når vi er flyttet), at jeg får lov til at eje en af mine hjertetyve. Jeg kan helt klart se fordelene i, at vente til min datter er noget ældre. Omvendt, så er jeg også bare den type person, at hvis jeg har sat mig for, at træne, lære og elske en vuf rigtig højt, så er det sådan det bliver - det er med meget blandede "for/imod", at jeg tænker over netop disse racer :-);

For at det hele ikke skal kludre for mig, har jeg tænkt i andre racebaner, som du også selv er inde på. Jeg har b.la. Tænkt på mopsen rigtig meget. Den er ikke så stor, og kræver derfor heller ikke samme mængde som en GD f.eks. - og desuden, så har mine forældre en pige som er halv deraf. Det giver mig en meget bedre fornemmelse hvis jeg sammenligner. Jeg har også kigget på Boston terrieren, da den også ser ud til at kunne gå godt i spænd med min lille familie. Igen, så er det en meget stor beslutning, så jeg vil gøre alt hvad der står i min magt, for at vi ender med lige præcis den hund som passer os bedst :-);

Igen, tusind tak for dine svar! De gør hele min søgen smule lettere :-))

Hej Hanne.

Jeg kan se hvad du mener :-) og er dig også fuldt ud enig. Min situation er bare lidt snævret, hvis man kan kalde den det :-);

Jeg er vokset op med hunde i hele mit liv - alt lige fra schæferen til den amerikanske staffordshire. Alle korthårede eller ruhårede hunde (lige på nær vores schæfer, som vi havde da jeg var relativt lille) - som det fremgår, er min familie meget hundeglad, og det gælder alle racer :-)

Da jeg i sin tid så flyttede hjemmefra, tænkte jeg at jeg simpelthen ikke kunne undvære deres selskab, så derfor fik jeg en Golden retriever - han havde en dejlig lang, blød og ekstremt fin pels. Lige præcis en pelstype jeg ikke har været vant til førhen. Efter blot 2-3 dage i hans elskeligt selskab begyndte mine symptomer, og de blev så slemme da ugen var omme, at jeg simpelthen ikke kunne være i nærheden af ham. Jeg opsøgte læger osv, men ingen kunne gøre noget, da jeg allerede var blevet testet (et par måneder forinden) for andet allergi, og derfor kunne de ikke teste mig på ny - der skal gå minimum et år imellem. Han er den første og eneste hund, jeg nogensinde har reageret på.

Jeg venter på at få lavet en ny test, men den inkluderer at jeg kommer iblandt denne racetype, så mit allerginiveau kan "stige" og dermed måles. Desværre for mig, er der bare ingen i vores omgangskreds som er ejer af hans "pelstype", så der et lidt svært.

På baggrund af min historie, har jeg så valgt at vi skal have en hund med en kort pels. Jeg har aldrig reageret på dem, og gør det heller ikke (underligt nok!), men heldigvis :-)

jeg kom til at tænke på en race mere som også er ret spændende, og det er rhodesian ridgeback.

Super at du ikke reagerer på korthårede....der er heldigvis forskel på hvad man reagerer på.
Mht Rhodesian Ridgeback er det en dejlig hund, men altså også en hund derkræver rigelig motion, god socialisering og et tydeligt lederskab da den er aktiv, stærk og ret selvstændig. Tror den er mere krævende end Grand Danois og mindst lige så krævende so
Boxeren

Det mener jeg sådan set ikke, RR er meget roligere end boxeren (hvis den stimuleres korrekt) den har et langt bedre helbred end både gderen og boxeren. Alle hunde skal socialiseres ansvarligt, og det er korrekt at gør man ikke det kan man få en reserveret RR- men du kan ved rigtig socialisering (og en ansvarlig kennel) få en venlig hund.
Den gode måde at tage en RR på, minder lidt om spidshundeopdragelsem- nemlig ved at hunden samarbejder istedet for kommanderes rundt med - (og der er altså langt hen til boxer og GDer fra en RR) man skal respekterer at den er kvik i pæren ved at den feks ikke skal terpe øvelser.................men du kan komme langt med afvekslende sjov træning og et roligt væsen og du har stadig en livlig kærlig hund som er gode omkring børn også,

Hej Pia og Hanne (i får lige en samlet besvarelse :-));

Jeg har sjovt nok været inde omkring racen, og synes den er SÅ smuk. Jeg ved ikke helt hvad det er, men der er alligevel noget omkring denne race som afholder mig lidt - jeg ved det kan lyde underligt, når jeg ikke rigtigt kan sætte en finger på hvorfor, men jeg har hvertfald lagt den lidt på hylden for nu :-) - de skulle vidst også være svære at "opsnuse" mht. kenneler herhjemme, da antallet vidst er ret småt.

Jeg er stadig ikke i tvivl om, at både boxeren og GDen er mine "små" hjertetyve, men jeg er også blevet mere og mere overbevist om, at det nok ikke er det rigtige tidspunkt for disse racer. Da skal min datter minimum være i en skole-alder førend jeg vil overveje en anskaffelse, så jeg er mere end sikker på at anskaffelsen bliver til glæde for alle parter.

nu har jeg heldigvis en sød veninde med en meget sød og lille hund - modsat - mine ønsker, og min datter er vild med ham. En tur i hundeparken med datteren og hunden mødte vi en cane corso - stor, flot og ekstremt lydig. Min datter desværre, var ikke vild med den store hund, som virkede meget voldsom på hende. Derfor er jeg begyndt at tænke i de små baner igen, om ikke andet som en "opstart" på vores hundehold herhjemme. Så kan hun vænne sig til hunde i et større omfang, og vi kan holde de store når hun er blevet gammel nok, - og tryg nok ved dem :-);

Jeg ved mine tanker omkring hunde flyver til øst og vest, men jeg ville simpelthen ærgre mig gul og grøn hvis vi fik den "forkerte" race.

Foruden mopsen, er jeg begyndt kraftigt at overveje en Fransk Bulldog. Har i nogle erfaringer med sådan en sjov fætter? :-) Synes igen det har været svært at finde noget omkring dens mentalitet i hverdagen, og også hvor meget træning og opdragelse den kræver. Jeg er lidt faldet for racen, da dens egenskaber (de jeg har kunnet finde) passer meget godt ind, samt dens rubuste fysisk, som jeg tror ville gå godt til min tumling af datter - sammenholdt med en chihuahua (min venindes race) som virker så sart generalt.

Undskylder lige for stavefejl og nok også længden af mit indslag her ;-)

generelt er større hunde jo lidt bedre til at tage fra- i forhold til små børn.- og jeg synes det er fornuftigt at komme hele rækken rundt i hundeønsker- for så får man jo tænkt tingene igennem inden man køber hund.

Der er nogle ting du skal være opmærksom på med FBeren og i det hele taget buldogtyperne. Og det er helbredet- du kan rende ind i meget store helbredsproblemer med FBeren og igen som med boxeren- få problemer med at få en fuld sygeforsikring på hunden. Fberen er ofte en kvik klog hund som har et højt energiniveau- det betyder at den simpelthen har behov for aktivering og i at få lov til at bruge dens kvikke lille hoved. Den kræver simpelthen noget af dig. Racen hører også til gruppen af hunde som er avlet imod at bevare det hvalpede som voksen- og det har nogle konsekvenser- ofte er det også sådan at det er en race der sent bliver renlig, nogle af FBerne bliver det aldrig og nogen reagerer på feks at være adskilt fra familien ved at strinte. Der er selvfølgelig forskel på hunde og deres mennesker men jeg synes jeg har set en del fbere som vimser og ikke rigtig har ro (og opdragelsen);

mopsen kender jeg ikke nok til at udbrede mig om her :0)- men sygdomme sygdomme sygdomme og sygdomme :0) vær sikker på avlen er god og ansvarlig fx med at avle udenom hudsygdomme.

Jeg tror også din datter ville være vild med en stor hund hjemme hos jer ud fra betragtningen, at den kommer til huset som lille hvalp, og hun dermed bliver fortrolig med den i opvæksten. Giver hende faktisk en god hjælp til at få et godt forhold til store hunde.

Jeg vil lige give et par tanker til de hunderacer du har nævnt, der er allerede kommet mange gode indspark.

Bokseren kan være et temmeligt vildt og overgearet legebarn, og det også som voksen, kan være for voldsomt for et barn, eller også så kan de skrue hinanden helt op til noget, der kan vælte hele huset.... :-);

GD, er en hund med mange skavanker i racen, både helbredsmæssigt og temperamentsmæssigt, du skal være vanvittig omhyggelig i krav til din opdrætter. Vi har desværre adskillige uheldige erfaringer i vores omgangskreds, hunde med dårlige led/epilepsi/mavedrejning/dårligt hjerte samt flere, der virker usikre og nervøse, tiltrods for de er købt hos velansete avlere.

Af store hunde ville jeg f.eks. foreslå Broholmeren eller Grosser Sweizer Sennenhunden, begge er gode rolige familiehunde, førstnævnte kender jeg dog ikke sundheden på, mens sidstnævnte er en rimelig sund og iøvrigt mentalt stærk race.

Alle hunderacer er legesyge og vil gerne træne og lære, det kræver bare den rette motivator, altså dig! :-)

Som hundeelsker har jeg selv været en del rundt i hunderacer gennem livet, lige fra Skottehund, Gravhund, Rodesian Ridgeback til Chihuahua og den eneste jeg bestemt ikke skal have igen er gravhund selv om det netop er dem jeg har haft hele min barndom.

Hvis ikke det krævede så meget motion at have en Ridgeback (også kendt som Afrikansk Løvehund) ville jeg have den igen, de er simpelthen fantastiske og har en fænomenalt sind!
Vi bor nu en en lejlighed på Frb og må bare erkende at vores lille Chihuahua er helt perfekt, hun er sød, glad og meget rolig.

Om det er nogen hjælp må være op til den der læser :);

Mvh
Tim

www.minipet.dk

Hej folkens.

Jeg undskylder mange gange for mit sene indlæg, med den begrundelse, at vi endelig skal flytte :-) Mulighederne i vores nye rækkehus er rigtig mange når det kommer til hundehold. Trods midtby-miljø, er det placeret i de grønneste områder med åer og kæmpe grønne arealer - vi glæder os himmelsk!

Hvad angår broholmeren, har jeg også overvejet den kraftigt - mine forældre var indehavere af en, da jeg var spæd :-) dog er Dee så meget avlsarbejde med netop denne hunderace, og det er ikke noget jeg interesser mig for, på nær når det kommer til udplukningen af gode avlere/kenneler.

Jeg går stadig med FB'en i mit lille hovede hvis valget skulle falde på en lille race. Labradoren går jeg med hvis valget skulle falde på en stor - der er MANGE fordele ved begge type størrelser, hvilket jo igen bare gør det så p*kkers svært at vælge :-) Men beslutningen kan nå at ændre søg endnu. Nu skal vi lige på plads der nye sted, og lære det hele at kende. Så bliver det forhåbenligt lettere - der findes jo så mange dejlige racer!

Jeg er desuden stadig meget taknemmelig for alle jeres indslag og inputs :-)

Nu er dit sidste indlæg godt nok en måned gammel, men håber alligevel at du læser dette. For lige at rette en misforståelse ang. boxer i et af indlæggene - kan den sagtens få fuld sygeforsikring uden problemer. Boxeren er den skønneste familiehund (har haft boxere hele mit liv, og har været opdrætter) men det er en krævende hund der skal stimuleres hjerne mæssigt. Opdraget og stimuleret rigtigt får du ikke en bedre familiehund. Hvis du vil vide mere skriver jeg det gerne;0);

I dag har jeg bostonterrier som også af nogle bliver kaldt "bonzai boxere" ;0) Jeg tror den race vil være lige jer. De er utrolig gode til at tilpasse sig familiens aktivitets niveau, elsker en tur i skoven og på stranden, men elsker også at putte foran brændeovnen eller under dynen. Vil helst være meget tæt op af familien. Racen har ikke så mange race relaterede sygdomme og er generelt ret sund. Skriv gerne til mig, hvis du vil vide mere