God familie med beagle erfaring søges

Min datter og jeg købte for få uger siden den skønneste og yndigste beagle tæve på 1 1/2 år.

Carla, som hun hedder, har hurtigt knyttet sig til mig og min datter på 8 år.
Det omvendte gælder også - både min datter og jeg er faldet for hende.

Hun er utrolig kærlig og legesyg - alt det vi har drømt om. Hun er sund, velstimuleret, nysgerrig og begejstret for at møde nye mennesker. Lige så glad er hun for at møde andre hunde.
Carla har endda udviklet et ret så hyggeligt forhold til vores kanin, hvilket vi ikke troede muligt med en jagthund.

Tidligere ejer som vi købte hunden af, oplyste i forbindelse med salg, at Carla har været vant til at være alene hver dag i flere timer og har det fint hermed.
Efter flere ugers "alene hjemme træning" har vi dog måtte sande, at dette ikke er sandt. Carla er ulykkelig når hun er alene, også selvom det kun er en lille times tid.
Naturligvis har jeg taget højde for at omgivelser og vi - min datter og jeg er nye for hende, men taget i betragtning af, hvor godt og naturligt hun ellers er faldet til her hos os, må jeg desværre erkende, at tidligere ejer ikke har talt helt sandt omkring Carlas adfærd når hun er alene.
Hun bider intet i stykker, hvilket andre hunde af samme race, er kendt for. Men hun klynker og piber og er ulykkelig, når hun er alene.

Vi søger en ny, god, kærlig og meget gerne erfaren familie til Carla - alene af den grund, at jeg er nød til at passe mit arbejde, min datter sin skole og Sfo, hvorfor vi vil være væk fra Carla mange flere timer hver dag, end hun bryder sig om.

Carla har ikke stamtavle, men er ren af race. Hun er lille af størrelse, meget hvalpet og feminin af udseende. Det gengives ikke så godt på billeder, men alle vi møder på vores daglige gåture, mener bestemt, at Carla da må være en hvalp. :o);

Det er en ulykkelig situation for min datter og jeg, men vi håber meget på den bedste løsning for Carla, hvilket er at finde en egnet familie til Carla, som kan give hende det, hun har behov for.

Kontakt mig endelig for yderligere oplysninger.

Vh. Trine

Et billede mere af Carla

Hej.

Har ingen erfaring af beagler , men i har kun haft hunden et par uger. min personlige holdning er, at det lyder lidt, for let, at lade den skifte hjem igen.

Har i overvejet en hundelufter midt på dagen ?

Har i lært hende, at de timer hun skal være alene hjemme, er sove timer ?

og har i set til, at hun ellers er vel stimuleret, beaglen vil jo gerne bruge sin næse. mm.

Om det bedste for Carla, er en ny og blivende familie, ja, det ved kun du. Håber selvfølgelig det bedste for jer alle.

Du skulle nok ha' oprettet en annonce, hér i forum får du andre besked'er.

Synes også det virker underligt, hvis I på alle måder ellers trives med hunden, at du ikke gi'r længere tid til at arbejde med alene-hjemme problemet - jeg tror, du er gået for hurtigt frem, med at forlade hunden i for lang tid, det skal komme i små tempi af få minutters varighed.

Den der solgte jer hunden behøver ikke at ha' løjet, der vil altid være ting, hunden skal vænnes til og genlære i de nye omgivelser. Nogle bli'r urenlige, andre bider ting i stykker, og andre skal starte forfra på alene-hjemme.

Generer hendes piben/klynken naboerne ?

Du skriver ikke hvor længe i har haft Carla, eller hvordan du har forsøgt at træne hende til trygt at være alene hjemme.
Det kan sagtens passe, at hun var vant til at være alene hjemme i sit første hjem, men stadig er utryg ved det hos dig. Det kan også være hun netop skulle skifte hjem, fordi de havde det problem i første hjem.
Alene-hjemmeproblemer er ikke et særligt Beagleproblem, det opstår ved de fleste hjemskift, især hvis hunden har været vant til at være sammen med en anden hund i alene-hjemmetimerne.
Det tager tid og tålmodighed, og hunden skal tilvænnes langsomt, faktisk som en hvalp uanset hvor gammel den er. Træningen skal foregå dagligt mange gange, før i for alvor skal hjemmefra i nogle timer. Eks. når du går ud og ind efter post, med vasketøj, eller bare rundt i huset.
Istedetfor lukkede døre, som mange hunde ikke kan lide, så er det en god ide` at opsætte børnegitre. Derved føler hunden ikke sig lukket helt væk.

Det er vigtigt at Carla i alene-tiden har en bestemt plads i huset, hvor hun føler sig tryg, ikke adgang til hele huset, men eks. i køkkenet, eller i bryggerset, i sin hundeseng, og en radio tændt, samt at i forlader hende på samme måde, eks. ved at smide lidt tørkiks eller et lille tyndt tyggeben på gulvet, som det allersidste, når i uden mange ord går hjemmefra.
Hun skal selvfølgelig også være luftet og mæt, før i går hjemmefra. Ikke aktiveres i leg, men gerne opholde sig sammen med jer, være vågen, så hun kan følge med i jeres morgenprogram før i skal afsted.

Jeg kan læse og se i ellers er meget glad for Carla, og ked af at skulle af med hende, så jeg håber at du har mulighed for at fortsætte alene-hjemmetræningen.
Måske har Carla brug for "trygheds støtte" der findes flere forskellige muligheder eks. Zylkene, dap, m.m. Det er trist, hvis hun nu igen skal skifte hjem. Forhåbentlig er der så en familie, der iforvejen har en velfungerende voksen han-Beagle, eller en 4-5 år ældre tæve, der gerne overtager hende.
Selv har jeg for mange år siden overtaget en 1.½ år gammel tæve, der havde gået på kennelen til hun var ½ år, sammen med 10 andre Beagler, og derfra havde været ude i 2 andre hjem, som alenehund. Det kunne hun ikke klare.
Men da jeg havde en hanhund på 5 år, tilpassede hun sig fint at være alene hjemme 5-6 timer dgl. sammen med ham. To andre ældre genbrugs-tæver, fra samme kennel gik også bare ind i flokken, uden problemer. I flere år havde vi 5 tæver sammen, i forskellige aldre.
Nu har vi kun Bella på 11.½ år som vi har haft i et par år. Hun har boet sammen med en hanhund i sit forrige hjem, og ikke vant til at være alene hjemme. Hun følger os gerne overalt, eller passes af sønnen og gode venner.

Tusind tak for respons til jer alle.

Vi har "alene hjemme trænet" efter alle kunstens regler. Sørger for at Carla er velstimuleret fysisk og mentalt, begrænser hendes plads i huset, når hun er alene og har prøvet med og uden radio tændt. Vi sørger for, at hun er i ro i tiden inden vi forlader hende, så hun ikke er helt gearet op.
Vi forlader hende og kommer tilbage med korte intervaller og har nu trænet intenst hver dag i 3 uger.
Aktivitetslegetøj, marvben osv kan også skrives på listen.

Lydoptagelser fortæller os, hvor ulykkelig hun er. Hun hyler. Længe og vedvarende. Det hænder, at der er ro og der er hun måske faldet i søvn. Ihvertfald kan der gå lidt tid og så hyler hun igen.

Jeg er ked af og frustreret over, at jeg ikke ser nogen forbedring. Om ikke længe starter vi på arbejde og i skole igen og min samvittighed bærer ikke at vide, at Carla er derhjemme og er ked af det hele dagen :-(

Hvis man er optimist og tror på bedring - hvor længe kan jeg så forvente der vil gå?

Tak for jeres input - det er jeg meget taknemmelig for.

Vh Trine

Jeg tror ikke man kan sætte tid, på hvor længe, der endnu vil gå, før Carla er tryg ved at være alene hjemme. Det er der også forskel på. Min første hvalp, og eneste hund der har været alene hund, var tilvænnet i løbet af 3 uger, hvor vi var 2 voksne og en 12 årig søn, der var hjemme, en uge hver.
Vi gik ud og ind i huset flere gange dagligt, efter post, avis, eller bare rundt om huset, altid af gadedøren, så han vænnede sig til den blev lukket bag os. Han kom kun med ud af den dør, hvis han havde fået snor på. Og det var selvfølgelig tit, da han også skulle renlighedstrænes.
Gik vi bare i haven gik vi ud af havedørene, og han fulgte med. Vi fik ham i oktober måned 9 uger gammel.

Vi havde forud aftalt, Bonzo skulle opholde sig i køkkenet, i alene-hjemme-timerne, hvor han også sov om natten. Dem af os der skulle på job og i skole, i de 3 uger imens kun en af os stadig var hjemme, kaldte ham ud i køkkenet, hvor radioen altid var tændt, lagde et lille tyndt tyggeben foran køkkendøren, lukkede den og gik ud af gadedøren. Bonzo gik straks til døren, han kunne bestemt ikke lide den blev lukket, men fandt så tyggebenet, og løb tilbage i sin hundeseng for at spise det. han glemte så alt om den lukkede dør.
Den der stadig var i huset, holdt sig væk, først kort i tid, så i længere tid i et andet rum, før man gik ud til ham i køkkenet. Når han havde spist benet, sov han. Han har aldrig haft legetøj i alene-timerne.

Men det er sværere at gøre en hjemskiftet hund tryg, til at være alene hjemme.
En Beagle er normalt let at hjemskifte, og falder hurtig til i familien, bare den får sin mad, lufteture, og aktivt deltager i familielivet. Men at blive forladt, det bryder ingen hunde sig om, derfor skal der tilvænning til.
Carla har for mig at se helt klart brug for "støtte" til at slappe af. Det findes der flere midler til. Jeg brugte selv Zylkene på Bella et par måneder. For det er en stor omvæltning for en hund på 9 år, at skifte hjem, og blive alene hund, efter at have boet og fået hvalpe med en hanhund i 7 år. I det første hjem var der 2 mindre børn, vi er kun to voksne. Hjemmet er nyt, alt hun mødte var nyt. Jeg sov sammen med hende i ca. 2.mdr. hvor hun langsomt blev tilvænnet til at sove alene.

Jeg kan godt forstå, du er frustreret over alene hjemmeproblemet, men hjemskiftes hun igen, vil hun have det problem med i bagagen, så tror jeg kun, det kan løses ved at hun flytter sammen med en anden velfungerende hund, som jeg har nævnt i mit første indlæg.

hej kunne måske prøve at tænde din radio..det gør jeg når vi kører hjemme fra..måske du kunne få en nabo til at se til hende midt på dagen,,

Det lyder til I gør meget rigtigt, og 3 uger er ingen tid.

Få det struktureret så I gør det samme hver gang, I forlader hunden (som der er skrevet om før) - lad radioen være tændt - selv om du nu ikke mærker nogen forskel, er jeg ret sikker på det er nyttigt, når hunden skal være alene i længere tid - altid brugt hér, som beroligelse.

Der er ingen grund til legetøj (hunde leger ikke når de er alene) - hvis hun ellers er glad for marvbenet, så behold det som godbid når I går. Hér bli'r der kastet lækre godbider, som der skal søges efter, det trætter også - tyggeben får hunden kun, når den er under opsyn - jeg har oplevet at hunden(e) kunne få dem galt i halsen eller satte sig på tværs i ganen, og skulle hjælpes.

Noget ekstra beroligende, som Dap, eller Zylklene som foreslået, ville være en god idé i en periode.

Giv det tid - det kan godt være det ikke bli'r helt perfekt, men som dagene går vil I og hunden finde ind i en rytme, og jeg tror ikke hun vil hyle dagen igennem, du skriver jo selv, der er pauser.
Ellers kunne du måske få nogen til at se efter hende - hvis det kunne berolige dig :)

Tina har ret i man skal passe på med hvilke tyggeben man giver
.
Jeg gav altid kun de små meget tynde bløde ben, jeg købte i poser i supermarked, som farvelgodbid.

Aldrig hårde ben med knuder på, som hunde godt kan få galt i halsen.

Bonzo fik dem til han var 2 år, hvor han også fik lidt flere råderum i huset.

Han og alle de andre hunde vi har haft, fik en hundekiks smidt på gulvet, når jeg gik ud af gadedøren.

Hunde er vanedyr, og vi skal give dem de gode vaner, ved gentagelser, så glemmer de dem ikke. De lægger mærke til alt, der gentages igen og igen.

For nogle Beagler, de kloge og lidt stædige skal gode vaner og vores regler læres, roligt men bestemt, ved de gentages utalige gange.

Jeg plejede at sige, måske er i stædige, men jeg er mere stædig. I får ikke mig til at give op.

Eks. når de 5 tæver så, jeg tog tasken ikke hundesnorene frem, så vidste de, nu går mor.
Så fandt de hurtig deres pladser, hvor de sad og ventede på godbidder.

2 gamle avlstæver og en ung hund i køkkenet, og en tæve og hendes hvalp i forstuen.

De var adskilt af bryggerset, med de to "legbørn" hver for sig, så var der ro i huset, men kun ved børnegitre, så de stadig kunne se hinanden.
De fik så hver deres godbid, smidt på gulvet, og jeg gik uden ord, ud af bryggersdøren.

Jeg ved der kun gik 5.min. så lå alle i hver sin seng, kom jeg tilbage fordi jeg havde glem noget, så gentog jeg farvelritualet med en godbid til hver, det var de slet ikke utilfredse med.

Hunderacen Beagle er oprindelig udviklet til jagt på hare og kanin, men i dag er det først og fremmest en stadig mere populær familiehund. I den store offentlighed er Beagle først og fremmest blevet kendt som hunden Nuser .
Beagle er en hund af støver-typen og som andre støvere er dens næse om mulig endnu bedre end hunde-næser generelt. Dens gode næse gør, at den i nogle tilfælde bruges som Schweisshund, selv om den dog - blandt andet som følge af sit løsslupne temperament - ikke er blandt de hyppigst brugte Schweisshunde.

Beagle

Beagle er en hund med et muntert temperament. Dens glade væsen passer godt til børn, hvilket har bidraget til dens øgede popularitet som familiehund.

Beaglen har ry for at være vanskelig - nogle siger umulig - at opdrage. Det er dog ikke sandt. Den har som andre hunde fordel af lydighedstræning, og der er adskillige eksempler på Beagler som har fået præmie for lydighed og er kåret til lydigheds champions, men ligesom andre kåde hunderacer (fx Airedale Terrier) har den brug for mere konsekvens end for eksempel en Schäferhund eller en labrador.

Beagle snuser
Med snuden i jorden - en typisk position for en Beagle

Hunderacen Beagle er tæt knyttet til England og den engelske jagtkultur, men den bruges som kæledyr i store dele af Verden og er for eksempel som udstillingshund mere populær i USA end i sit hjemland.

Hunde med samme størrelse og egenskaber som Beagle har været kendt i hundredevis af år. Ofte tilskrives oprindelsen af Beaglen - og dens fætter Bassethunden - den Talbout Hound som William Erobreren bragte til England efter slaget i Hastings i 1066. I middelalderen blev betegnelsen Beagle brugt som en generel betegnelse for mindre hunde - en uspecifik betegnelse, som man helt sikkert gerne ville frabede sig på en moderne hundeudstilling.

I det 18. århundrede blev startede avlen af bl.a. Southern Hound og North Country Beagle en udvikling - som også involverede greyhound, og som endte op med den Beagle, vi kender i dag - og den foxhound, som er kendt fra de engelske rævejagter. Den første Beagle Club blev stiftet i England i 1890.

BeagleHunden Beagle har blandt andet givet navn til skibet H.M.S. Beagle som bragte Charles Darwin på den jordomsejling, som gav ham inspirationen til at skrive Arternes Oprindelse.

Netop denne baggrund var inspirationen til at navngive Mars-landingsfartøjet Beagle 2, som nåede Mars i December 2003.

Beagle Klubben i Danmark organiserer danske ejere af Beagle, og deres website rummer megen information om, hvor man kan købe hvalpe, information om hundeudstillinger m.v..
måske du ikke lige har tænkt over hvor meget tid en beagle kræver...snuden i jorden er krævende i energi.men træning socialisering og lange ture inden job..måske i skal af med hende ja..og jeg synes det er flot du erkender du har haste købt..det er menneskeligt at fejle..held og lykke

Hej Trine.
Jeg kan også anbefale dig at læse alt om Beaglen på Klubbens hjemmeside.

www.beagleclub.dk

Som Beagleejer er det en god ide`og til stor hjælp at blive medlem i klubben.
Det er ikke en betingelse, at din hund har DKK stambog.

Jeg har selv været medlem i de næsten 30 år, siden 1981, hvor vi har haft 7 Beagler, heraf 3 "genbrugshunde" og 3 kuld hvalpe.
I klubben har vi deltaget på gå-ture, dressur, og udstillinger i hyggeligt og lærerigt socialt samvær, med andre Beagleejere og deres hunde.

Jeg ved i er glade for jeres hund, ikke mindst din datter, så jeg ønsker den og jer et dejligt hunde-familieliv sammen.

Hej vi er interesseret i at høre mere om beaglen. Vi har lige måttet sige farvel til vores dejlige beagle i marts måned pga kræft. Vi savner meget at være et beagle hjem igen. Vi har 10 års erfaring og masser af plads og tid. Mvh Randi fra Sønderborg 28143182