Davs Carsten.
Jeg så ikke omtalte indslag i tv, men jeg hørte om kemobehandling for mange år siden. Da min dejlige Broholmerhan fik konstateret kræft i lungerne i 2002, ja, så var jeg ikke i tvilv om, hvad jeg skulle gøre. Jeg blev tilbudt mere smertestillende medicin til ham. Stærk medicin, som kunne holde ham gående, indtil jeg fandt ud af, hvad der ellers skulle ske. Den dyrlæge har jeg ikke mere, han passede ikke til min opfattelse af en god dyrlæge.
Nej, jeg valget den bedste løsning, men for f....., også den sværeste, nemlig, at få ham aflivet på en god og værdig måde. Skulle jeg af egoistiske grunde holde liv i ham, fordi, at jeg så måske kunne have ham længere?? Nej, bestemt ikke. Han havde jo givet mig så meget i de 5 år, jeg havde ham. Mange gode stunder såvel i ringen, trænning og ja, jeg kunne nævne 1000 andre ting.
Efter min mening syntes jeg, at vi skylder de dyr vi påtager os, et forhåbenligt langt godt liv, med kærlighed og værdighed.
Tænk på alle de mange glæder de giver os på godt og ondt. Jeg ville ikke selv bryde mig om, at blive holdt i live, når der ingen udsigt er for helbredelse.
Godt, at min dyrlægedame er af samme opfattelse, og ja, jeg forstår da også godt, at man som hundeejer, er meget stort dilemma, når man står i en håbløs situation.
Min dejlige hundemand kom herfra stille og roligt, jeg var hos ham imens. Hårdt, ja, det er det, men det bedste for hunden. Jeg har så den glæde det er, at se hans hvalpe og deres hvalpe.
Vh Lonni