Indlæg: 6

Oprettet af | Oprettet: 13-06-2013, 08:17

Westie renlighed

Hej alle sammen

Jeg har for to uger siden ca hentet min westie hvalp, og hun er stadig ikke i nærheden af at være renlig.. Hun tisser og pøller på gulvtæppet, hvis man ikke lige er hurtig nok til at fange hende. Hvornår kan jeg forvente, at hun bliver renlig? Jeg sørger for at få hende ud hver gang hun har leget, sovet, spist og drukket.

Derudover vil jeg gerne vide, hvordan jeg skal træne alene hjemme træning med hende, når hun jo ikke er renlig? Skal man så bare lade hende tisse og pølle på gulvet, mens man er væk? Og hvor intensivt skal man træne alene hjemme træning? Jeg går hjemme hver dag for tiden, og indtil videre har jeg kun været væk fra hende i Max et minut af gangen. Hvornår kan jeg begynde at trappe op i tid?

Skriv et svar til indlægget



13-06-2013, 09:24

Allerførst tillykke med din lille hvalp. Westie er en skøn race, en glad og sjov lille familiehund.

Det er meget forskelligt, hvornår en hvalp er renlig. Men uhyre sjældent en 10 ugers hvalp er helt renlig. Det er en fin årstid at få hvalp på, og har man en have, er den ude meget af tiden, og derved lettere at holde renlig.

Du skal fortsætte renlighedstræning, som du gør nu. Gå ud af den samme dør, til samme sted, hvor den så skal have lidt ros, evt. en godbid, når den har besørget.

Den skal have adgang til sin vandskål, hele døgnet, men giv den sin dgl. madration, delt op på 3 faste måltider, så du og den får bedre styr på den skal lave stort. Jeg går udfra du fodrer den med et godt hvalpefoder, der giver mindst afføring.

Alenehjemmetræning skal du endelig starte på nu, hvor den sikkert har et fået fast sted i huset, den søger hen, slapper af, og sover i sin hundeseng/bur/ eller transportkasse (2 sidstnævnte med åben dør).

Et rum, uden gulvtæppe, hvor der ikke er forbudte fristelser at bide i. Hvor den har sin vandskål, hvor du kan tænde en radio, og der kan du lægge en avis på gulvet til at besørge på i de timer den er alene hjemme. I 5 mdrs. alderen vil de kunne undvære avisen. Det er en god ide`at lukke rummet af med et børnegitter, da hunde tit føler sig utrygge og derfor ikke bryder sig om lukkede døre.
Held og lykke med hvalpen.

13-06-2013, 11:58

Tak for svar, men hvor længe kan jeg ca. forvente, at der går, før hun er renlig?

13-06-2013, 13:43

Tja. Det ved du når hun er renlig. :);

Tillykke med din hvalp.
Nu läser hunde jo ikke de böger som vi gör ,
Så de läre tingene i deres takt og nogen gange
Glemmer de det igen.
Derfor er det vigtigt med faste rutiner da det
Giver hunde tryghed også massere à ros ros

13-06-2013, 14:43

Hvis du med renlig mener, hvornår hun selv siger til, ved at gå til døren, hver gang hun skal småt og stort, kan jeg ikke sætte alder på. Men hvis du har en have, hun selv går ud og ind i, når du er hjemme, vil det hjælpe dig til at holde hende renlig.

Bor du i lejlighed, ved jeg nogle starter med at lægge en avis ved gadedøren, hvor de hurtig kan tage hvalpen hen, når den viser sig trængende. Det skulle så kunne lære den, at det er der, den skal søge hen. Efterhånden om et par uger, kan den holde sig i længere tid ad gangen, så du kan nå at få den ud ad døren, til dit valgte "hundetoilet-sted." Du kan nogen gange så forene "toiletbesøget" med en lille kort gå-tur. Ved det får du også styr på, hvis og hvornår hun skal "stort".
Faste måltider giver normalt også faste ca.tider hun har afføring.

Jeg har selv hund nr. 8, heraf har jeg kun haft 4 hvalpe. 2 fra 9-ugersalderen og 2 hjemmefødte.

Kun tilvænning af den første som var en han-Beagle, vi fik hjem i oktober måned, husker jeg, at da han var 12 uger gammel og vi havde haft ham i 3 uger, havde vi styr på renlighed, og han kunne være alene hjemme 4-5 timer dgl. med en avis på gulvet i køkkenet, hvor han havde sit hyggehjørne, sin seng også om natten.
Han fik en lille tyndt tyggeben, når jeg gik om formiddagen og sov så bare til vores søn kom hjem fra skole.
Da han var 5.mdr. og ved at skifte tænder, blev mere rolig, var avisen tør, og kunne undværes.
Indtil da havde han også "tisseavis" (BT) på gulvet i køkkenet om natten.
Det valgte vi, fremfor at lufte hund om natten.
Han var alenehund til han var 5.år.
De andre hvalpe fik vi, da vi også havde voksne hunde. Deres tilvænning var at falde til i flokken, og "lystre" deres "hundemor" og "tanter" . Alle 5 i forskellige aldre, gik ture, 2 + 3 spiste og sov alle sammen. De havde også hinanden i alenehjemmetimerne, så det krævede ingen tilvænning.

14-06-2013, 07:50

Da vi fik hvalp igen denne gang var jeg ret fortvivlet da hun som 3-4 mdr gammel stadig ikke var renglig...huskede det som de andre vi har haft (som barn) var renlige før. Det største problem var at den ikke rigtig markerede at den gerne ville ud (det var vinter og døren var som regel lukket). Da hun var 4 mdr blev det langsomt bedre (hun valgte et enkelt sted i huset til at besørge) og som 5 mdr gammel var hun fuldstændig renlig. Har aldrig haft uheld siden....kunne allerede der holde sig 8 timer. Så fortvivl ikke....det er helt normalt at din hund ikke er renlig endnu.
Jeg valgte på et tidspunkt at lade hende sove i lukket bur om natten....så kunne jeg høre når hun begyndte at røre på sig og skynde mig at lukke hende ud for at tisse......det hjlap hende til at forstå at det var udenfor hun skulle tisse.