Jeg giver 4 poter til arbejdet med græske gadehunde.
Vi har rejst meget i Grækenland, og skal også derned igen til sommer.
Det er et helt horibelt liv hundene har dernede. Hunde der findes på gaden forgiftes, forsøges slået ihjel på de mest forfærdelige måder, og er i det hele taget jaget vildt. Det paradoksale er, at de gadehunde der findes dernede ofte er tidligere familiehunde, som bare er sadt på gaden, eller direkte afkom af familiehundene. Uønskede hvalpe bliver bare smidt i containere osv.
Vi kender nogle, der har hund fra græske gadehunde, og det er et helt igennem sobert foretagende, Det er ærligt og kompetent. Især kan jeg godt lide, at pengene fra adopterede hunde går til mad, neutralisering, og aflivning af de dårligste hunde dernede.
Jeg ville godt turde få hund derfra. Men man kan jo også støtte dem uden at købe hund. De modtager donationer og lign. ligesom de danske internater.
Min svigermor har haft to hunde fra et nærliggende internat. Vi kommer der stadig, da min svigermor køber foder osv. til sin nuværende hund
derude. Jeg er nogle gange med, når jeg føler mig stærk nok til ikke at slæbe samtlige hunde med hjem :0);
Også de gør et kæmpe arbejde, og der er mange dejlige hunde derude.
Ligeledes kan man støtte dem uden få en hund med hjem, det gør jeg.
Græsk eller ej. Alle disse hunde fortjener et ordentligt hjem. Vil man ikke have hund derfra, så kan man støtte økonomisk og hjælpe disse stakkels hunde på den måde. Så kunne der komme lidt mere administration på internaternes kontorer, så de kunne administrere, at få hundene i nye hjem hurtigere, bla. herigennem. Det er da smadder ærgreligt, at de ikke kan klare efterspørgslen på de annoncer de sætter i her. Tænk på alle de hunde, der kunne have fået nye hjem, hvis internatet havde råd til mere administration. Hvis de føler sig kimet ned, så er der jo interesse for disse hunde. Så mangler vi bare resurser til en der tager telefonen og formidler.
Det vil jeg godt slå et slag for her. Så støt internaterne i Danmark og Græske gadehunde. Du hjælper en hund til et godt hjem.
Og så lige en sidste ting. Det er ikke nødvendigt at lave flere blandingshunde, de er der allerede i hundrede vis. Tag en af dem istedet.