Indlæg: 1

Oprettet af | Oprettet: 01-05-2013, 16:22

Siberian Husky - Indhegning af have

Jeg har reserveret 2 Siberian Husky hvalpe, som jeg får om cirka 2 måneder. Jeg skal derfor til at indhegne min have. Min have ligger lige ud til en vej, så jeg vil gerne være sikker på, at indhegningen er høj nok.
Jeg hører jo fra mange, at voksne huskyer er gode til at springe, og kan være impulsive med sådanne ting.

Hvor højt mener du, at hegnet skal være? Det kommer til at gå langs en hæk på en højde af 2 m.


Mvh. Mia

Skriv et svar til indlægget



02-05-2013, 12:47

Simpelthen så højt som overhovedet muligt, og så udbrudssikkert som muligt. Hækken er ligegyldig, skal bare være på ydersiden, da de ellers kan bruge den til at klatre op i.

Kender to forskellige med huskyer, eller nærmere sagt det ene hold har simpelthen måtte afhænde deres, da hun var i stand til at komme ud ligegyldig hvad. Deres hegn var 2,1 - 2,30 i højden, trådhegn m/kraftige masker monteret i trærammer, og jeg siger dig, hun sprang/kravlede op ad det, og ude var hun. Desværre gik hun på jagt efter råvildtet, så enten var det en hundegård eller et andet hjem, det blev det sidste.

De andre har et lignende hegn bare metalrammer, men kun omkring 1,80 i højden men der er en ekstra kant på for oven, der vender skråt indad ca. 50-70 cm. Det virker.

Og så har vi da forresten også en husky mere lige her i nabolaget, de har hegn af tråd og de her metalsektioner beregnet til hundehegn, det hele ca. 1,80 i højden. Men den ser vi desværre tit i fri dressur, men jeg tror nu den graver/møver sig ud, trådhegnet er ikke ordentlig sikret i bunden, ikke gravet ned eller monteret på anden vis.

Så er det jeg bliver så glad for mine bamser, der lader sig holde inde af et let trådhegn på 60-90 cm.