Indlæg: 5

Oprettet af | Oprettet: 11-04-2013, 08:11

Alene hjemme m.m

Hejsa

Jeg trænger til lidt input omkring en 7 mdr. collie hvalp vi har. Vi har haft hund i mange år, og også gået til træning, så vi er ikke helt grønne. Men vi er lidt låst fast med nogle ting nu.

Jeg har fra starten gjort som med de andre hunde, når det kom til alene hjemme træning, men det er gået knap så godt. Han blev i starten kun efterladt meget kort tid som vi så trappede op, samtidig med at han fik noget beskæftigelse imens (tyggeben, kong o.lign) det gik faktisk fint og jeg kom op på et par timer eller tre uden problemer. Desværre fik han en enkelt dårlig oplevelse hvor han var alene hjemme for længe, og det har sat os tilbage. Vi har en anden hund som ingen alene hjemme problemer har. Hun ligger bare og sover i sin kurv hele tiden. Men hvalpen kredser rundt om os når han kan mærke vi skal ud af døren. Tyggeben hjælper, men det kunne jo være rart hvis vi bare kunne gøre som vi plejede med de andre hunde, nemlig bare at gå og så lægger hunden sig. Vi er også ofte kommet hjem til ødelagte sko, og andet han lige kunne få fat i (vi pakker selvf. tingene væk så meget vi kan), ligesom han ofte hopper op af døren og gøer/piber når han hører bilen komme ind af indkørslen. Er det hans hyrdehunde instinkt der gør at han ikke bare kan falde til ro? Vi har ikke haft ren hyrdehund før.

En anden ting er hans gnuflen/tyggen i os når vi aer ham. Det er temmelig træls og vi har prøvet længe at vænne ham af med det. Det gør bare lidt at man ikke gider snakke med ham, ligesom det heller ikke virker som normal hundeadfærd (det virker en smule manisk med meget små og hurtige tyggebevægelser, ikke alm. hvalpebideri). Vi har i hvert fald aldrig haft en hund der har gjort det før. Vi siger selvf. nej, eller a' a' og vender os væk når han gør det, men 2 min efter gør han det igen, og sådan kan vi så blive ved. Han kan godt falde til ro og så kan man godt ae ham uden han gør det, men ikke hvis der er den mindste smule aktivitet.

Vi er nok godt klar over at han lige nu ikke får helt så meget stimulation som han nok burde pga. familieforøgelse, men han er stadig ude mange timer dagligt, og leger ofte med vores anden hund. Jeg må indrømme at jeg er lidt fantasiforladt for hvordan vi kan aktivere ham mere, også fordi vi tidsmæssigt bare ikke har ret meget overskud pt. Men forslag modtages da gerne, hvis I tror det vil hjælpe :);
Vi har i øvrigt haft ham i 4 mdr.

Skriv et svar til indlægget



11-04-2013, 15:45

Hyrdehundens "arbejde" betyder at den skal være energisk og vågen, floksamlende og i det hele tage ha' "alle antenner ude", så som hundeejer kræver det, at man selv er vågen og "på" - den kan ikke forventes at gøre, som de andre - for mig selv var det en brat opvågning at få hyrdehund i forhold til de mere afslappede støvere, som jeg havde.

Men jeres hund er også ligenu i en (for alle hunde) vanskelig alder, og det kombineret med I faktisk ikke har overskud til den, gi'r problemer - det er ikke nok, den er ude og lege, den har brug for jeres støtte og anvisninger.

Det ville være godt om én af jer kunne afse tid til en ugentlig træningsdag, så hunden i hvertfald dér blev stimuleret - er I hjemme så brug nogle få minutter på at lære hunden nogle trick's ved hjælp af godbider, (sit, dæk, zig-zag mellem ben, high five, rul rundt) eller hjælp den med at lede efter nogle, derefter er der fri og afslapning - det skal en ung hund lære.

Jeg tror "gnufferiet" kan være en adfærd udløst af hundens manglende stimulation - hunden vil jer gerne (den kan ikke andet), og derfor gør den sådan, for dog at få lidt kontakt og respons.

Når jeg tænker mig om, var "gnufferi" en del af samværet med én af mine hyrdehunde, og det ophørte i takt med hunden blev ældre, men jeg afviste den ikke, men lærte den, når nok var nok - ordet nej, skal gentages mange gange, og hunden skal ha' en forståelse for, hvad det betyder - prøv at google ja/nej øvelse...

12-04-2013, 06:38

Hej, og mange tak for dit svar. Ja det er nok noget andet med en ren hyrdehund. Vores anden hund er schæfer/flatcoated, også meget aktiv men på en anden måde.
Jeg har også overvejet at gå til noget træning med ham, men det kan først lade sig gøre om en ½-1 mdr. da jeg er sat til planlagt kejsersnit i næste uge.
Hvilken træning ville være god for en hyrdehund, tænker der er noget der vil lægge mere naturligt for den end andet. Kunne på sigt også godt tænke mig at gå til agility med ham, hvor tidligt må man starte med det? Vi har altid kun trænet lydighed, så kunne være spændende med noget andet.

Har du nogle ideer til hvad man ellers kan aktivere ham med herhjemme (udover tricks)? Han får sit foder spredt ud udenfor, men det er han jo en ørn til efterhånden.

12-04-2013, 13:03

agility kan man starte på når de er et år, da de skal være færdig vokset

men kan dog sende dem gennem tunnel tidligere. man kan med fordel lære dem, at gå ud og rundt om feks træer. altså at man har hunden ved siden, og sender den ud i en stor cirkel rundt om et træ eller en lygte pæl, både på den ene side og den anden side, man kan også lære dem at løbe frem, foran en, gerne frem til noget legetøj, eller guffere.

Træstammer, der ligger ned, fortovs kanter, osv, kan den også balancere på, og når man går tur, sender man den op diverse sten og bænke, eller hvad der nu er, der hvor man går.

i min klub, er der et stor antal collier, og de træner alle rally-o, de er super dygtige. jeg går selv til rally, og bruger mange af de små øvelser på vores gå tur, man kan nemlig lave dem allevegne.

pøj pøj med det hele

12-04-2013, 14:55

Vil tilslutte mig Eva's forslag, men når du skriver beskæftigelse udover trick's, tænker jeg du mener noget hunden selv kan beskæftige sig med uden jeres medvirken, og det var ikke helt det, der var meningen med mit indlæg - I bli'r nødt til at afsætte nogle minutter med den hund I har anskaffet, selv om jeg godt kan se, andet og vigtigere er forestående.

Men når han allerede er så dygtig til fodersøg, kunne I jo gøre det sværere (noget af det) ved at gemme det under genstande, både inden og udendørs, altså sådan at hunden skal "vippe" genstanden væk for at få fat i godbiden - et godt marvben med fyld (hvis den ellers kan tåle det - hyrdehunde kan ha' sarte maver) kunne også være god beskæftigelse, men det er bedst, at begge hunde har hver sit område til den aktivitet - mad skaber ofte konflikt...

24-04-2013, 07:25

Tak for svar begge to.
Nogle minutter om dagen er bare ikke nok, og vi kan ganske enkelt ikke bruge flere timer på at aktivere ham sammen med os, det kan ikke lade sig gøre lige nu. Derfor vil det være hensigtsmæssigt med nogle ting han selv kan lave og bruge hjernen på, med minimal indblanden.