Indlæg: 11

Oprettet af | Oprettet: 18-03-2013, 22:03

Efter kryptokid operation

Vores lille Cavalier, Cash, er lige blevet opereret for kryptokid i dag, de fik opereret hand ene sten væk, der sad i venstre lysken. Vi har nu været hjemme siden i eftermiddag, og han har bare sovet, gået lidt rastløs rundt, og bare været lidt forvirret over det der sker ..... Den lille stakkel ......
Vi har fået smertestillende med hjem til 4 dage, og skulle først starte med dem imorgen, men efter han ligger stille i længere tid, skriger han næsten op når han rejser sig, og det kan vi slet ikke holde til at overvære, så vi har allerede givet ham en smertestillende pille, for han skal altså bare ikke have ondt!!!!!
Mine spørgsmål går på hvornår han vil begynde at drikke igen?
Vi har heldigvis sne udenfor så jeg har været heldig at få en lille smule væske i ham når vi har været ude på terrassen og så en smule af hans ynglingsbider.
Hvornår vil han tisse igen?
vi har købt en lille sparkedragt til ham ved dyrlægen, så han ikke slikker i såret, og den ruller jeg op når vi går udenfor, men han trisser bare lidt stille rundt og går så hen til døren igen, uden at have lavet hverken det ene eller det andet .....

Er det normalt?

Kh Joane

Skriv et svar til indlægget



19-03-2013, 14:34

Hej Joane. Jeg håber din lille hund nu har det bedre, ellers har du nok haft kontaktet din dyrlæge, for han skal bestemt ikke lide af smerter, som i gamle dage, hvor man slet ikke smertebehandlede hunde, når de blev neurtraliserede. Det var slemt for både han og tæve-hunde, det har jeg prøvet med begge køn.
Idag smerte- og antibiotikabehandles de efter vægt ved operationen, og skal så først behandles igen næste dag. Jeg går udfra din hund, blev hos dyrlægen til han var rigtig vågen og tjekket okay til at komme hjem. Det undrer mig han ikke fik fjernet begge sten, nu hvor han var i narcose, da det jo både er af evt. helbredsmæssige årsager og med hensigt til at han ikke må bruges til avl.

Normalt ved operationer bør hundene fodres i små portioner, da de kan have kvalme efter narcosen. Og derfor godt kan risikere at kaste op.
Vand skal de altid have adgang til, både før og efter. Under operation ligger de både med ilt og drop, så de ikke risikerer at dehydrere, men jeg vil foreslå du blander vand i tørkosten, så den er helt blødgjort, eller fodrer med samme slags våd kost på dåse. Du kan også købe mavediæt på dåse.
Maven skal så nok komme iorden igen, så han besørger både stort og småt.
Det er fint du kunne købe en "beskyttelsesdragt", der dækker såret. Han har vel også et dækken udenpå, nu det er så koldt, Det er heldigt hvis du ikke behøver halskrave til ham, men hold endelig øje med han ikke slikker og bider gennem dragten, også om natten. Det er bedst du sover sammen med ham indtil trådene er taget.
Og så vil jeg anbefale dig, at hvis du er spor i tvivl om noget vedr. operationen og pasningen af ham, så ring til din dyrlæge, der skal stå til din rådighed.

Det har jeg selv måttet gøre, da Bella sidste onsdags blev opereret. Hun fik fjernet 2 brystknuder m.m. har et langt sår, syet med 26 sting. Først onsdag før påske skal hun have trådene fjernet.
Hun har en Gummihalskrave på, indendørs, Udendførs en strikket vest, jeg selv havde, hvor hun stikker forbenene ud gennem ærmehullerne, og derudover sit vinterdækken på , når hun luftes små korte ture i snor med far i haven eller på gaden. Hun smerte- og antibiotikabehandles med 1.½ Rimadyl dgl. + 3 x sårspray, med en duft, som hunde ikke kan lide. Jeg sover sammen med hende om natten. Hun har ikke haft smerter eller betændelse, ikke ændret adfærd, spiser, sover, leger lidt, og logrer med halen, som hun plejer.
Men hun er så også en utrolig nem hund, der finder sig i næsten alt.
Rigtig god bedring med din lille hund.

19-03-2013, 14:39

Bella 5 dage efter operationen, hvor hun fik fjernet 2 brysttumor m.m.

19-03-2013, 14:49

Bella med halskrave.

19-03-2013, 14:57

God bedring til jer begge. varme tanker her fra

20-03-2013, 08:53

Tak skal du have Eva. Min mand og jeg gør vort bedste for det skal lykkes for Bella.
Det er 14.tende operation gennem vores 32 hundeår på 7 af vore 8 hunde.

20-03-2013, 11:25

Tak Ina. Jeg håber vi klarer den sidste uge, uden andre problemer, end den nattesøvn jeg mister, da Bella snorker højlydt hele natten.
Såret har dog svært ved at gro sammen, lige der hvor den dårligste vorte sad, samt nede ved grænsen til skeden. Ifgl. dyrlægen har hun nødvendigvis også skåret temmelig bredt indvendig, og fjernet meget væv. Vi håber de tumor var godartede, ihvertfald at de ikke har spredt sig i Bellas krop.

20-03-2013, 14:26

Hej Joane.

Hvordan har din lille hund det ?????

27-03-2013, 15:02

Nu har Bella fået fjernet trådene, og vi har fået den glædelige besked, at hendes 2 tumorer og tilhørende lymfekirtler, som dyrlægen har opereret ud, var godartede, så nu glæder vi os til påske og foråret sammen med Bella, som er rask, sød, og glad, og rigtig kan nyde sit hundeliv igen.