Indlæg: 4

Oprettet af | Oprettet: 16-03-2013, 12:40

Lejlighedshund

Hej med jer
Min kæreste og jeg overvejer at anskaffe os en hund, men er lidt i tvivl om hvilken race der ville kunne trives i vores hverdag. Det er første gang at nogen af os har hund som "voksne", altså har vi ingen erfaring med opdragelse.
Vi bor i en 70 km2 stor lejlighed lidt udenfor Århus, men med en stor grøn skov lige i nærheden. Jeg løber i forvejen de fleste morgener, så hunden skal nok komme ud på tur både morgen og aften og vi er desuden ofte aktive ude i weekenderne. Da jeg går på universitetet er jeg kun ude af huset to dage om ugen, og hunden vil højst komme til at være alene hjemme 6 timer af gangen de dage (men ofte mindre, da min kæreste så kommer hjem).
Vi drømmer om en lille hund, der godt kan klare sig i en lejlighed uden have. Samtidig vil vi gerne have en "nem" hund, der ikke fælder alt for meget og som godt kan klare sig alene hjemme et par timer engang i mellem. Og fordi vi bor i lejlighed ville det være ideelt med en race der ikke larmer og gør ved den mindste lyd.

Er der nogen af jer der har erfaring med at holde hund i en lejlighed, og er der nogle specielle racer der kunne være at foretrække? Vi tager også gerne imod øvrige tips :-);

På forhånd tak!

Skriv et svar til indlægget



16-03-2013, 13:07

Min holdning til det med hund og lejlighed er helt klart, at så længe en hund bliver aktiveret - så kan den bo i et hus såvel som i en lejlighed.

Vi har selv lige fået en lille hvalp og vi bor ligeledes i lejlighed og er studerende. Vores hvalp er en blandingshvalp mellem bichon havanais og lahsa apso.
Det er en lille allergivenlig hund. Den har ingen underuld og fælder dermed heller ikke.

Vi er rigtig glade for vores hvalp og han fungerer rigitg fint i vores lejlighed. Han er meget rolig, elsker at kæle - men ligeledes kan han også godt lide at gå tur og blive aktiveret.

16-03-2013, 13:42

Der findes flere små racer der ikke fælder, hvis de trimmes og klippes.
Bestemte racer der ikke gøer og larmer i lejligheden, ved lyde på trappen og andre lejligheder, skal i selv tilvænne den til De findes ikke.
Ellers mener jeg, at alle racer både små og mellemstore, som i ønsker vil trives fint ved de forhold du tilbyder.

17-03-2013, 12:05

Hvis det er din tanke, at hunden skal være med på løbeture (når den er voksen), og ha' et aktivt udeliv, ville jeg nok se mig om efter en robust udholdende type i mellemstørrelse. Så de helt små selskabsracer, synes jeg er udelukket - måske skal I over i noget spaniel, terrier el. jagttype.

Men I må jo ha' en idé om, hvad der tiltaler jer : spidssnudet, kortsnudet, ru pels, blød pels - er der tid/lyst til en smule pelspleje el. vil I hellere betale jer fra det. ? ? (Korthårshunde kan være ekstremt fældende, så det er faktisk nemmere med pels med lidt længde);

Som der er skrevet, kan hunde sagtens bo i lejlighed, bare de bli'r aktiveret tilstrækkeligt og lærer at indenfor er ro, og udenfor sker det rigtig sjove.

17-03-2013, 21:26

Hej.!
Jeg havde selv samme problemstilling da jeg selv bor i lejlighed og derfor ikke vil have en hund der larmer for meget eller fælder!. Efter lang tids reserce faldt mit valg på Papillion og det har jeg bestemt ikke fortrudt.! Det er en hund der tilpasser sig de omgivelser den bliver stillet og ikke gør.! Min har jeg kun hørt gø få gange når jeg er hjemme pga leg. Hvis man børster dem ugentligt er det meget minimalt med fældning. Det er en af de 5 klogeste hunderacer og derfor yders nemme at træne. Og da jeg selv er aktiv vil jeg have en hund med lidt energi der kunne komme med ud og løbe og der er de virkelig perfekt løber selv med min:)