Indlæg: 0

Oprettet af | Oprettet: 05-03-2013, 18:16

En sky hund? HJÆLP!

Hej:);

Jeg har en tæve på 10 mdr (Hun er en blandingshund: Beagle/Dansk-Svensk gårdhund/halv Cocker Spaniel). Vi har haft hende fra helt lille af.
Hun er jordens dejligste hund, ufattelig klog, madglad, energirig (måske en del damp?), en rigtig puttegøj, snakkesalig, legesyg, charmerende, nysgerrig, men desværre også SKY, så det siger spar to.

Hun er sky overfor mennesker; familie, fremmede og venner. Vi er 3 personer, der kan komme til hende, og som hun elsker utrolig højt, men alle andre flygter hun fra. Hun kryber langs panelerne, og det kan bare ikke gå hurtig nok med at komme væk. Halen er så langt inde under maven som overhovedet mulig. Har vi gæster på besøg, så sidder hun enten ovre på sin pude i hjørnet inde i stuen (modsatte ende af os), ude i køkkenet eller drøner ovenpå.
Hun er dog her på det seneste begyndt at være interesseret i gæsterne, men hun går ikke hen til dem. Hun står også og holder øje, når det banker på og gør gladeligt til folk, men når de kommer længere ind i vores hjem, forsvinder hun. Når vi ude og gå, så er hun også interesseret i folk nu (vi har endda oplevet, at når folk går forbi hende, så vender hun om og følger efter dem og snuser efter dem fremfor at gå den vej, som vi egentlig skulle).

At hun er så sky, kan vi ikke forstå, for da vi lige havde fået hende, kom hun med glæde hen til folk, og når vi var på besøg med hende, så løb hun ligefrem rundt i haven og legede med dem, som vi besøgte. Men hun tog lige pludselig en vending uden, vi ved hvorfor.

Hun er også bange for ting: Jakker, sække, strygebræt, føntørrer, støvsuger, mange lyde osv., men også busstoppesteder er skræmmende (der er dog et, som hun sagtens kan gå forbi nu), og så er hun bange for andre HUNDE! Hun gør gerne af dem, men så snart vi eller den anden hundeejer kommer tættere på, så løber hun.
Vi har forsøgt at få familien til at ignorere hende og bare lade hende komme til dem uden, at det egentlig er lykkedes, for hun holder sig væk (lige indtil folk går, så er hun fremme igen med humøret i top). Godbidder, ros o.l. har vi også prøvet med, men det hjælper ikke rigtig.

Har I nogle gode råd eller erfaringer til noget af dette ?

P.s. Det skal lige siges, at vi har en hund mere: En Cairn Terrier/Westie tæve på snart 8 år, som har taget Micka (hvalpen) til sig som sin egen hvalp eller lillesøster. Disse to har altid fungeret helt fantastisk sammen, og jeg tror egentlig ikke, at de idag vil kunne undvære hinanden.

Skriv et svar til indlægget