Indlæg: 4

Oprettet af | Oprettet: 05-03-2013, 12:52

Hvilken race?

Hej alle sammen

Jeg er en 18 årig pige, som gerne vil starte en kennel når jeg er færdig med min uddannelse. Jeg vil læse til dyrepasser og overvejer også hundefrisøren bagefter. Så jeg skal finde ud af, hvilken hunderace jeg vil have en kennel af. Jeg skal begynde på dyrepasseren her i sommerferien.

Af denne grund tænker jeg allerede at anskaffe mig en hvalp under min uddannelse, da jeg godt ville kunne have tid til hvalpen, da jeg flytter sammen med en veninde, så hun vil kunne være der når jeg ikke er der. Her vil jeg gerne begynde med hunde træningen og senere udstilling, så jeg allerede er i gang.

Men jeg ved ikke rigtig hvilken race det skal være. Jeg har tænkt i Islandsk fårehund, Schæfer eller dansk spids. Men vil der være gode muligheder for at have kenneler inde for en af disse race?

Håber I har nogle gode råd jeg kan tage med mig til denne her drøm :)

Skriv et svar til indlægget



05-03-2013, 13:51

Mon ikke det vil være en god ide` for dig, at du henvendte dig til DKK`s specialklubber for disse racer.
Du kan også få en god snak med kennelejere på DKK udstillinger.
Held og lykke med dine projekter i hundeverdenen.

05-03-2013, 16:43

Da schäferen er meget populær er der rigtig mange kenneler, mindre for Islandsk fårehund, og kun ganske få der opdrætter Dansk Spids, men man kan jo ikke sige, den ene har bedre muligheder end den anden.

De fleste starter kennel, fordi de elsker den race, de har valgt - så det er nok vigtigere, du gør dig tanker om, hvilken hund, der passer bedst til dit liv, og når du skal købe hund og senere udstille kommer du helt sikkert i kontakt med forskellige kennelejere, som du kan lære en hel masse af...

06-03-2013, 12:11

okay, men tænker at tage mig et sabatår år i et nu her, så tænker om, det ville være det oplagte tidspunkt at anskaffe en hvalp på, så vil jeg næsten være hjemme hele tiden, dog ikke hele tiden, da jeg skal finde arbejde eller lign.

synes I jeg skal købe en hvalp her til sommer eller vente???

For jeg tænker hvis jeg venter, så kommer der til at gå meget lang tid, før jeg kan starte op på min kennel, eller hvad??

06-03-2013, 16:21

Det er smartest du får dig en uddannelse først og senere arbejde, inden du starter kennel - der er ingen, der kan leve af "bare" at ha' kennel, langt de fleste har en indkomst ved siden af, eller er gift/samlevende med én der tjener penge.

Om du vil købe hvalp til sommer eller vente, er jo op til dig, (personligt synes jeg, du skal se hvordan det kommer til at fungere med studiet og at bo sammen med veninden) - det er heller ikke sikkert den første hund er egnet til at starte opdræt med, det kan først vurderes efter et par år, hvor du har været på nogle udstillinger og fået hunden undersøgt for de sygdomme racen kan ha' - så uanset hvad, vil du skulle ha' tålmodighed nogle år...