Hjælp! Jeg savner min hund

Som overskriften siger: jeg savner min hund.
Han er hos en ny familie nu (min fars meget drastiske beslutning!) og jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal håndtere det. Græd hver dag ugen op til han skulle væk - primært når jeg var alene og især inden jeg skulle sove. Nu hvor han er væk, græder jeg forsat. Jeg kæmper hver dag når jeg er i skole, på arbejde, i busser, toge etc for ikke at fælde en tåre, fordi jeg virkelig kan mærke jeg har mister noget af mig selv.... Grunden til han blev flyttet var han ikke kunne være alene hjemme, da han begyndte at hyle MEGET højt i flere timer. Så min far fandt en familie i Nordjylland (jeg bor lige uden for København).
Jeg er pt der hvor jeg ikke kan være hos min far, fordi alt der hjemme minder mig om hunden.
Så mit spørgsmål er: HVORNÅR og HVORDAN stopper jeg med at græde????
Jeg er virkelig ulykkelig og har aldrig været så smadret i min krop, sind alt som jeg er nu.. Håber nogen kan genkende bare lidt til det jeg skriver og komme med tips og råd.

Hilsen den meget (!!!!!!) ulykkelige pige der egentlig bare gerne vil have sin hund hjem igen.

hej.

Det er også et stort savn- at miste en hund. måske du også lige nu er meget vred på din far ?

Har du mulighed og lyst til ha kontakt med den familie som overtog jeres hund, kunne det måske hjælpe, at vide den har det godt.

Jeg synes du skal finde en dag- hvor du lader dig selv savner, og lader dig selv græde. nogen har glæde af at skrive deres sorg ned, altså et afskeds brev til din hund. efter de fleste tåre er ude, synes jeg du skal finde de gode stunder i havde sammen- simpelhen fejre det liv i havde sammen, istedet for at sørge over at i ikke er sammen mere.

Og hvis du ikke kan bruge dette til noget, skal du vide, det er helt almindeligt, at savne sin hund, så meget som du gør.

varme kram

Godmorgen og tusind tak for dit svar.

Jo, jeg er vel sur på min far. Føler det er hans samt min nabo det klagede der bærer skylden. Tror det hjælper mig at sætte skylden på en for at skubbe så meget af denne dumme oplevelse væk.

Jeg kan lige pt ikke bære at se ham eller høre om ham. Vil faktisk ikke snakke om det med nogen, da det med det samme udløser tårer. Jeg ved at han har det godt - jeg føler jo bare han har det bedst når han er hos mig og min familie. Det er der han er vokset op og blevet elsket og forkælet hver eneste dag.

Problemet er, at det ikke kun er en dag jeh græder - men hver dag. Har indtil videre skrevet mine følelser og tanker ned i en bog hver nat, når jeg ikke kan sove i håb om det også hjælper. Så skal vel nok forsætte med det måske?
Følte en anderledes ro i nat, da jeg lå med min anden hund min mor har. Lå med ham som jeg gjorde med den anden hund. Måske skal jeg benytte mig mere af den anden hund?

God dag.
Vh

Jeg ved ikke, om denne tanke vil hjælpe dig.

Din hund havde det ikke godt med at være alene hjemme, det var derfor han hylede. Selvfølgelig holdt han af jer, men en hund omstiller sig meget hurtigt på nye situationer og flokke, så de kan sagtens falde til hos en ny familie.

Jeg er sikker på, at din far har fundet en god familie, hvor din hund ikke skal være alene hjemme, og hvor familien vil blive rigtig glad for at ham.

Dit tab er stort, og jeg synes faktisk, at det du har haft sammen med din hund, det er mange tårer værd - det er stort at elske og hårdt at miste. Når der så er gået en tid, nogen gange skal der gå lang tid, så bliver tabet til at bære, og du vil kunne huske tilbage på den dejlige hund med et smil og glæde sig over den dejlige tid i havde sammen. Og glæde sig over at du og din far var stærke, tænkte på hundens bedste og fandt en god familie til ham.

Men brug din mors hund, den vil være glad for en ekstra opmærksomhed, og heldigvis har man plads til mange hunde i sit hjerte. Man glemmer aldrig de højtelskede, men vi rummer så megen kærlighed, at der er plads til nye elskede hunde hele livet.

Et stort kram til dig fra mig, der nu sidder med tårer i øjnene fordi jeg tænker på alle mine elskede hunde, der har måtte forlade mig. Desværre er et hundeliv kort i forhold til vores menneskeliv, men er vi ikke heldige, at kunne få så mange dejlige hunde ind i vores hjerter.........

Ved ikke lige hvordan det er at stå i din situation, men jeg har mistet som døde af kræft i blodet, jeg sov med en af hans bamser, som lugtede af ham, til ca. et år efter han var død. Jeg prøvede at tænke på hvor han var nu, og at han ville være gladest hvis jeg også var glad. Når det regnede forstillede jeg mig at det var for at vise at han stadig var hos mig, du kunne jo prøve at tænke lidt i de samme baner som mig. Det hjælper!
Husk at få talt med nogen om det, hvis dine forældre er skilt så snak med din mor om det!

Ved ikke lige hvordan det er at stå i din situation, men jeg har mistet som døde af kræft i blodet, jeg sov med en af hans bamser, som lugtede af ham, til ca. et år efter han var død. Jeg prøvede at tænke på hvor han var nu, og at han ville være gladest hvis jeg også var glad. Når det regnede forstillede jeg mig at det var for at vise at han stadig var hos mig, du kunne jo prøve at tænke lidt i de samme baner som mig. Det hjælper!
Husk at få talt med nogen om det, hvis dine forældre er skilt så snak med din mor om det!

Ved ikke lige hvordan det er at stå i din situation, men jeg har mistet som døde af kræft i blodet, jeg sov med en af hans bamser, som lugtede af ham, til ca. et år efter han var død. Jeg prøvede at tænke på hvor han var nu, og at han ville være gladest hvis jeg også var glad. Når det regnede forstillede jeg mig at det var for at vise at han stadig var hos mig, du kunne jo prøve at tænke lidt i de samme baner som mig. Det hjælper!
Husk at få talt med nogen om det, hvis dine forældre er skilt så snak med din mor om det!

Ved ikke lige hvordan det er at stå i din situation, men jeg har mistet som døde af kræft i blodet, jeg sov med en af hans bamser, som lugtede af ham, til ca. et år efter han var død. Jeg prøvede at tænke på hvor han var nu, og at han ville være gladest hvis jeg også var glad. Når det regnede forstillede jeg mig at det var for at vise at han stadig var hos mig, du kunne jo prøve at tænke lidt i de samme baner som mig. Det hjælper!
Husk at få talt med nogen om det, hvis dine forældre er skilt så snak med din mor om det!

Jeg har snakket med min mor, men føler bare ikke rigtig, at det hjælper mig at snakke om ham med andre. Jeg bliver bare irriteret, nej mere sur når folk kommer med "han har fået et godt hjem" eller sådan lig.n. fordi de får det til at lyde som om vi var de dårligste hundejere i verden!
Hunden har fået et godt hjem. Han bor på en stor gård hvor han kan gå rundt som han vil og er sammen med en dame hele tiden, der arbejder hjemme. Så han er aldrig alene og får altid opmærksomhed - som han også fortjener. Jeg synes jo bare stadig - også selv om han var ulykkelig i ny og næ når han var alene hjemme, hvilket han ikke var hele tiden skal lige understreges. - at det bedste hjem er hos mig. Jeg har jo haft ham i så mange år.
Jeg har prøvet at give det hele lidt tid og har derfor også trukket mig lidt væk fra dette forum, men må være ærlig og sige jeg ikke det mindste har fået bedre. Har stadig grædt hver dag, og det er 16 dage siden jeg skrev dette... Jeg ved han har det godt, og at han fortjener det, men det hjælper ikke min sorg det mindste....
Jeg har ferie fra skole om 2 ugers tid - tror I det er en god idé, at besøge ham i Jylland for at indse, at han virkelig har det godt, og det måske bare er mig der skal komme videre nu hvor han er?
Ved bare ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Synes også det er synd for min kæreste, det er jo ikke sjovt, at have en kæreste der er ked af det hver aften og ligger og små græder for sig selv hver gang vi skal sove.. Det er første gang i mit liv jeg sådan rigtig græder, ikke at jeg aldrig har grædt - har mistet 2 katte og der var jeg også ulykkelig, men slet ikke i nærheden af hvordan jeg har det nu :( Tusind tak for svar!

Hej.

Tænker om din hundesorg, kan ha sat igang nogle andra konflikter, du bære rundt på.

du ved selv om det vil være godt at se hvor han er, hvis du ser ham og han er glad, er det måske lettere at tænke på ham, sådanne helt konkret, at du ved hvor hans kurv står, hvordan der ser ud, når han for mad osv.

Håber du finder en løsning, bedste tanker til dig

kram

Jeg forstår 100% din sorg, over at have mistet din hund, til en anden familie. Jeg har selv været lige ved at hjemskifte en af mine tæver på grund af dominansproblemer mellem to tæver, der nogle gange gav anledning til alvorlige slagsmål. Flere ville gerne overtage min hund, da hun var en sød og velfungerende hund, uden andre problemer.
Men jeg ville få det slemt, også altid tænke på hende vidste jeg, så vi tog "kampen" op og ved en adfærdsbehandler`s råd og egen indsats, fik vi styr på problemet og beholdt begge hunde, som også var gode venner.

M.h.t at du gerne vil besøge din hund, i hans nye hjem, for at se om han nu også virkelig har det godt, er det også forståeligt, men sikkert mindst ligesåmeget et ønske til at håbe på, det vil mildne din egen sorg over at have mistet han.
Det kan godt være du vil få mere ro i dit sind, men det vil ikke være godt for din hund. Han er stadig i en periode, hvor han og hans nye "mor" skal opbygge et godt "samliv", og det tager sin tid. Det skal de have ro og fred til. Snak hellere med hans "mor" pr. tlf. eller mail. Hun vil sikkert gerne sende dig nogle fotos, af ham i hans nye hjem, og fortælle om deres hverdag sammen.
Det kan også være hun har nogle spørgsmål til jer, for at forstå og gøre det bedste for ham, du kan hjælpe med. Først om et par måneder, når han er faldet godt til, og ved hvor han nu hører til, vil det være problemfrit for ham at få besøg af dig. Og det skal selvfølgelig være i fuld forståelse med ny ejer, om det skal ske.
Jeg føler med dig, men du må acceptere at din hund, nu har fået nyt hjem, og at det var det bedste for ham, selvom det var det værste for dig, tog din far den beslutning, af hensyn til hundens fremtidige liv.

Jeg føler ikke rigtigt at jeg har andre konflikter i gang. Min hverdag er som den plejer og jeg har min faste rutine, som kun mangler den faste gåtur hver aften med ham.
Føler lidt inden i, at det vil hjælpe mig at se ham. Og som du rigtig nok siger, så kan jeg se hvordan han bor, hvor han sover osv.
Takker for svar igen Eva og de bedste tanker til dig.

Aase:
Jeg er glad for du fik styr på problemerne og kunne beholde begge hunde. Det er altid dejligt at få løst problemer og få en dejlig slutning på tingene.
- Det var lidt det samme problem vi stod i - vi kunne have brugt 3 - 4 måneder på at træne med ham også have ham hos en familie i dagtimerne mens vi var væk, men min far synes det var for besværligt og valgte, at han skulle væk.
Præcis, jeg håber rigtig meget på det vil hjælpe meget af min sorg væk, hvis jeg fik set ham. Mht. hans nye liv han skal opbygge har han altid haft nemt ved andre mennesker, og har aldrig givet tegn på sorg når han f.eks. er blevet passet hvis vi har været på ferie. Han er god til at tilegne sig nye hjem, så jeg tror ærligt ikke det bliver noget problem for ham.
Men jeg må selvfølgelig også høre damen han bor hos hvad hun siger til det. Det var nemlig hende der foreslog, at vi godt måtte komme på besøg hvis vi ville.
Jeg har som sådan accepteret, at han er væk. Jeg kan godt være hos min far nu, uden at det ødelægger mig indeni. Kort tid efter han var væk, kunne jeg ikke høre sange hvor der blev sunget om savn, død, sorg osv. da det med det samme fik mig til at græde - det kan jeg godt nu. Så jeg føler jeg er afklaret med det. Det eneste jeg mangler, er at stoppe med at græde over det og jeg føler det eneste der ville hjælpe mig er at se ham. Er det rigtigt dumt af mig at tænke sådan

Det er ikke dumt af dig at tænke sådan, men det kan også virke modsat, at du kommer til at savne din hund endnu mere bagefter. Og hvordan dit besøg vil virke på hunden, afhænger også af, hvilke følelser du viser ham. Hunde er utrolig gode til at aflæse sine mennesker.
Du skal bare være klar over, at det der evt. er godt for dig, ikke derfor også er godt for din hund.

Jeg er så ikke helt enig, med Aase.

jeg tror det er rigtigt at om Trine viser sorg, når du er der, så kan din hund mærke det, men når du er taget hjem igen, så går den bare ind i sin nye rutine i sit nye hjem igen.

som 18 årig solgte jeg min hest, da jeg så ham igen, efter et par år, godt nok, var det med stor glæde- og hvis trine ser frem til et gensyn, med glæde, så bliver det , det hunden opfatter.

Håber det løser sig