Skal vi have en han eller hunhund?

Vi har besluttet os for at anskaffe en dansk svensk gårdhund, det skal være en familiehund. Vi har ikke lyst til at avle på den, men vil gerne have en trofast kammerat, der kommer når man kalder (det skal selvfølgelig læres og trænes).

Jeg tænker vi skal have en tæve, men jeg har heller ikke lyst til at den ikke kan få lov at lege med andre hunde (evt hanner), så der overvejer jeg at få den steriliseret. Er der delte meninger om, hvorvidt dette er synd?

Hvis vi fik en hanhund, kunne vi vælge at få den kastreret - betyder det ikke at hunden vil miste sin intuitive søgen og jagt efter en hunhund i løbetid? Jeg tænker, at for en hund, der alligevel ikke kan "nå" hunhundene, vil det være ok.

Som barn havde vi en hanhund, der dagligt gennempu.... sit tæppe, op til flere gange dagligt. Jeg synes at med to mindre børn i huset, vil jeg synes det er generende :-/

Vil gerne vide hvad jeres erfaring er :-) På forhånd tak.

Hej.

Tillykke med at i skal ha hund.

vores første hund, var en hun hund, som blev stereliseret efter første løbe tid, og vi havde ingen problemmer med hende, hun var en dejlig familie, til vi måtte sige farvel til hende i en alder af 11 år.

de sidste par år a hendes liv, fik vi vores hund nr 2, en jack russell han, han blev kasteret som 6 mdr, da han heller ikke skulle indgå i avl. dette har jeg aldrig fortrudt. han er lige så selv stændig, energisprydlende, som en jr skal være, han fanger mus, når han kan komme til det, og møder vi ræverspor, skal han nok sige til :). jeg træner agility med ham, og han er super hurtig og super dygtig, jeg går spor med ham, og det elsker han, samt jeg træner rally med ham.
han er altid klar-parat, og fuldt ud, så aktiv som en jr skal være, men han kan koncentrere sig blandt løbs tæver, det er klart at han kan lugte at de lugter anderledes, men så er det også det.

personligt synes jeg det er synd, at lade hunde blive intagte, om de ikke skal indgå i avl, det ligger dybt i dem, at formere sig.
men det er der mange meninger om. :)

Hunhunde kan sagtens lege med hanhunde selv om begge parter er intakte....bare ikke lige de 3 uger tæven er i løbetid. Nogle hanhunde er ret afdæmpede mens andre er så tæveglade at de bliver kulrede hver gang en tæve i nabolaget er i løbetid. Det er næppe synd for hunden at blive neutraliseret, men nogle ændrer pels eller bliver overvægtige ( det sidste kan man jo forhindre). Det er min erfaring at tæver i mere udtalt grad end hannerne holder sig tæt ved føreren og måske er nemmere at styre. Hannerne prøver nok mere grænsesøgende. Hanner har mere tendens til at komme i klammeri med hunde af samme køn, men tæverne kan også være ganske stride ved hinanden. Mht at hunden humper genstande eller andre dyr tror jeg oftere det er et adfærdsproblem end en egentlig kønsdrift. Det skal ikke være det der afholder jer fra at vælge hanhund, tæver kan også finde på det samme. Nogle mener at hanhunde er mere stabile i temperamentet, men det er langt fra alle tæver der har " humørsvingninger". Vælg det I har mest lyst til og tag de udfordringer der måtte være med det køn. Held og lykke

Jeg synes ikke det er synd at lade en tæve sterilisere, på den måde undgås humør/hormonsvingninger i og omkring løbetiden (og falsk drægtighed, der er meget synd for tæven) - hannerne er mere stabile (synes jeg) i temperament og ingen af mine hanner har været neutraliseret (det har ikke skabt problemer), ej heller at ha' flere hanner sammen.

Er meget enig med Hanne i, det langt hen ad vejen er et spørgsmål om adfærd (og "opdragelse"), hvordan hunden falder ud, hvadenten det er tæve eller han, så synes I skal vælge det i "føler" mest for, vil passe ind i jeres familie...

Jeg er fuldstændig enig med Tina B.
Jeg har min tæve nr. 7, overtaget 9 år gammel. Hun var falsk drægtig i sin første løbetid hos os sidste forår/sommer. Det var rædselsfuldt, ikke adfærdsmæssigt, men hun havde længe mælk i yveret, meget generende, og vi måtte ty til gallastop for at hjælpe hende.

Jeg har aldrig før haft en tæve der var falsk drægtig, men har hørt det kan udarte sig til livmoderbetændelse. En tæve der ikke skal have hvalpe, vil jeg derfor klart anbefale bliver sterilliseret efter første eller anden løbetid.

Jeg har haft een hanhund,-- vores første--. Han blev på råd af dyrlægen kastreret for sin uønskede "adfærd", der ikke skyldtes hormoner, men vores ukendskab til hundeopdragelse.
Det fortrød vi, det er kun noget, jeg vil anbefale, hvis hannen er særlig hormonbelastet, og derfor lider under tævers løbetid. (Piver, hyler, gøer løber hjemmefra );
Eller grundet anden sygdom, hvor det skønnes nødvendig. Ellers lad ham beholde kuglerne, og sin naturlige adfærd som hanhund.

Begge køn har hver sin charme, og en god adfærd som familiehund, kan begge køn, lære gennem opdragelse og træning, ved hundeforståelse, indlæring, tid og tålmodighed.

Held og lykke med din hundehvalp, uanset du har vælger en tæve eller en hanhund.

Mange tak for jeres svar. Der er meget at finde ud af, når man skal have hund første gang :-) Vi har "reserveret" en hun, men kuldet kommer først til verden sidst i februar, så det er ikke til at vide. Måske det er bedst at tage derud og se hvilken hvalp vi falder for (og hvilken, der kan lokkes med os hjem :-)

hej.

Da vi valgte vores første hund, var vi kun ude den ene gang vi hentede valpen, ikke noget jeg vil anbefale idag. men vi tog en af de valpe, som IKKE overfaldte os, lige da vi kom, en af dem der lige skulle se tingene an, inden de kom og hilsede, en rigtig følger, lidt forsiktig var hun. vi gik valpe kurs med hende, og det var rigtig godt. da vi også havde små børn, var der hurtigt nogle inde regler, for hvor hunni måtte være også vidrer, og hun blev en rigtig god familie hund.