Når din hvalp gøer og løber efter katten, er det for at lege, ligesom hvalpen legede med sine søskende hos opdrætter.
Når katten "dasker" hunden med poten, og søger væk/op, er det fordi den ikke gider lege med den.
Hvalpen vokser hurtigt, og bliver sikkert større end katten, men vil stadig gerne lege med den.
Hvalpen forstår jo ikke at katten er et andet dyr, så hvordan legen/kampen udarter sig, vil tiden vise, hvis du ikke blander dig.
Selv ville jeg ikke turde, at lade hvalp og kat selv "ordne" sagen. Men det er der sikkert andre der gør, og gerne deler ud af deres hunde-katteerfaringer. Der er jo rigtig mange, der både har hund og kat, ikke kun rundt om på gårdene. Og kat og hund kan sagtens bo og leve sammen.
Du skal vide, at ender leg i slagsmål, er det katten der vinder. Den ved præcis hvordan den skal klare hvalpen, med sine skarpe kløer, går den efter snude og øjne på hunden. Og derved kan den skade hunden alvorligt. Samtidig ryger venskabet dem imellem.
Vi havde selv kat, da vi fik den første Beaglehvalp. Han ville selvfølgelig også lege, det ville katten ikke. Det var en kat på 3 år, med et meget blødt sind. Den gjorde ingen modstand. Indenfor gemte den sig under skabe, eller hoppede op på et bord. Og så stod hvalpen også og gøede af den. Ude sprang den op/væk.
Både af hensyn til katten, og hvalpen, som skulle lære at acceptere hinanden som hund og kat, lærte vi hvalpen, at katte leger man ikke med. Hver eneste gang der var optakt til leg, tog vi fat i og stoppede hunden. Fik ham til ro i hans hundeseng, eller i sofaen hos os. Så faldt katten også til ro. Det tog sin tid, vistnok et par måneder. Da kunne de begge ligge ved siden af hinanden i sofaen. Hunden blev 12 år, katten 17 år. I de år fik vi flere hunde, uden problemer for katten.
Men i alenehjemmetimerne, var hunde og kat adskilt. Man kan jo aldrig 100% stole på fred mellem hund og kat.
